Home » Mobiltelefon » Apple iPhone SE (2022) [TEST]: Utrolig power til flot pris
Apple iPhone SE (2022) [TEST]: Utrolig power til flot pris

Apple iPhone SE (2022) [TEST]: Utrolig power til flot pris

Share

Bag det tussegamle design er iPhone SE spækket med stærk teknologi og fine features, som gør den prisvenlige mobil til lidt af et røverkøb

Otte år er en uendelighed i mobilverdenen. At Apple tør driste sig til at sende en mobil på markedet i et design, der datere sig så langt tilbage, vidner om den særstatus producenten har.

Den nye iPhone SE har grundlæggende samme design som iPhone 6 fra 2014 (dog med samme opgraderinger som kom i iPhone 8 fra 2017). Det skulle man tro var til dens ulempe, men faktisk er der brugere, der foretrækker den kompakte formfaktor og den fysiske hjemknap. Man kan således sige, at Apple har noget så sjældent som en designklassiker inden for smartphones, om end vi selv har lidt svært ved at se attraktionen.

Se også:  Xiaomi indgår kamera-samarbejde med Leica

Det er således designet, der tydeligst adskiller iPhone SE fra Apples nyeste topmobiler. Der er dog også forskel i skærmkvalitet. Den lille 4,7” skærm anvender LCD-teknologi, ikke OLED. Den har heller ikke samme opdateringshastighed som Pro-modellen. Men det en anstændig skærm, som gør det den skal. Og ligesom resten af mobilen, som har IP67-certificering, er den skabt til at tåle en del. Man har anvendt samme stærke glas som på Apples topmobiler.

Stor power

Mens mobilens billige natur skinner igennem på designet, består indmaden af det fineste Apple kan diske op med. Der er anvendt den nye A15 Bionic-processor, og det betyder, at iPhone SE banker enhver Android-mobil, endda med betydeligt forspring. Det er ikke motorkræfter, der begrænser, hvad du kan bruge mobilen til. Vores Geekbench-målinger herunder:

Se også:  Nu lander Xiaomi 12-serien i Danmark: Her er priserne

Med 5G kommer du også hurtigt på det mobile bredbånd.

Kameraet er simpelt. Kun én linse på bagsiden. Til gengæld en god linse med stærk kamerateknologi bag. En stor blændeåbning sikrer lysstærke billede, selv under relativt dunkle forhold, og der er Smart HDR 4, som fintuner lyssætning, kontrast, detaljer m.m. Fotostil, som blev introduceret med iPhone 13-serien i efteråret, er også videreført til iPhone SE. Mens man således må undvære vidvinkel og optisk zoom, får man det der skal til for at skyde rigtig flotte billeder indenfor hovedkameraets brændvidde.

TAGS
Apple
iPhone
smartphones

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S