Home » Mobiltelefon » Apple iPhone 8 Plus [TEST]: Kikset kæmpemobil
Apple iPhone 8 Plus [TEST]: Kikset kæmpemobil

Apple iPhone 8 Plus [TEST]: Kikset kæmpemobil

Share
Fuld fart frem

Der, hvor der i virkeligheden er sket den største forbedring, er dybt inde i mobilens maskineri.Processoren er opgraderet til den helt nye A11 Bionic, der kort sagt leverer en ydelse, der blæser ikke bare iPhone 7, men også enhver Android-konkurrent, så eftertrykkeligt af banen, at det er svært at forestille sig, hvordan nogen skal kunne hale ind på den i bare nogenlunde nær fremtid.

Ydelsen er på niveau med den stærke iPad Pro 12,9”. Også grafikken er i en liga for sig, og det åbner blandt andet op for nye AR-oplevelser, som Apple har gjort en del for at understøtte.

Dyrt at oplade hurtigt

De nye iPhones kan oplades trådløst. Vi kan således snart ane en helt kabelfri fremtid for vores smartphones. Desværre kræver det, at du investerer ekstra i en trådløs oplader for at kunne udnytte det. Den følger nemlig ikke med.

Se også:  Vildt billig Nokia-smartphone: Dobbeltkamera og kæmpe batteri for under en tusse

Hvad Apple dog ikke har lagt så megen vægt på er, at mobilerne også understøtter fastcharge. De kan derfor oplades lynhurtigt.

Årsagen er måske, at brugeren ikke får glæde af dette, når den medfølgende oplader anvendes. Det kræver enten en iPad-oplader, som øger hastigheden en vis del eller optimalt en MacBook-oplader, som giver fuld skrue på opladningen.

Har du ikke sådan en i forvejen koster den dig 449 kroner plus 249 kroner for den USB-C til Lightning-adapter, der skal til for at kunne forbinde opladeren til iPhone. Det føles lidt som røveri for en feature, der forlængst er blevet standard i Android-mobiler.

Forbedringen er dog markant, hvis du har mulighed for at gøre brug af den. iPhone 8 Plus er ladt 25 procent op på blot et kvarter og 50 procent op på 35 minutter. Herfra begynder opladningen dog at gå væsentligt langsommere, og du er først helt i mål efter et par timer – ligesom med den almindelige oplader.

Se også:  Huawei Nova 5T [TEST]: Huawei-mobilen har stadig Google-apps og Android

Batterilevetiden er generelt øget en lille smule. Det er ikke noget problem at klare sig igennem en dag på en opladning.

En halv opgradering

Syv tusinde kroner er rigtig mange penge for en smartphone. Derfor bør du ikke forvente andet end det absolut bedste. Det får du bare ikke helt med iPhone 8 Plus. Når det gælder noget så essentielt som designet, virker iPhone 8 Plus som lidt af en dinosaur – især når man ved, at iPhone X findes derude. Og så er det desuden trist, at en feature som fastcharge skal koste ekstra at udnytte.

Det er uden tvivl en fremragende mobil, som på vigtige punkter er foran konkurrenterne, men den føles kun som en halv opgradering.

Apple iPhone 8 Plus
  • Features
  • Skærm
  • Ydelse
  • Kamera
  • Batterilevetid
  • Design
  • Pris
4

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Den er lysår foran konkurrenterne på ydelse, og kameraet er i en klasse for sig. Men i sit design er den efterhånden lidt af et oldtidslevn, og så er det ærlig talt ringe, at man hverken kan udnytte trådløs opladning eller fastcharge uden tilkøb.«

Nøgletal
Pris: 7099 kr.
Skærm 5,5” Retina HD, True Tone, 3D Touch, full HD (1920 x 1080 pixel)
Processor: A11 Bionic + M11
Kamera: 12 MP vidvinkel ƒ/1,8 + 12 MP teleobjektiv ƒ/2,8, 4K ,60 fps / 7 MP ƒ/2,2, full HD på fronten
Drev: 64 GB / 256 GB
Drev: 202 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Apple iPhone 8 Plus 64GB
TAGS
Apple
iPhone
iPhone 8 plus
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S