Home » Tablet » Apple iPad 7. generation [TEST]: iPad overtager arbejdet
Apple iPad 7. generation [TEST]: iPad overtager arbejdet

Apple iPad 7. generation [TEST]: iPad overtager arbejdet

Share

Den nye iPad er ikke opsigtsvækkende i sig selv, men tilbehøret og det helt nye styresystem gør den i stand til meget mere end forgængerne

Ved introduktionen slog Apple blandt andet på, at den er stærkere end den mest populære bærbar på markedet. Umiddelbart en sær udmelding. Vi har at gøre med en tablet – hvorfor så sammenligne med en bærbar?
Ved nærmere eftersyn begynder det dog at give mening. Den nye iPad er sat i verden for at erstatte din bærbare pc.

Alt som det plejer

Det er 7. generation af Apples regulære iPad – ikke Pro eller mini, men den helt basale iPad. Det er umiddelbart en ret undseelig sag. Okay, den er lidt større og er selvsagt forsynet med en bedre processor end den forrige version, men ellers er alt rimelig meget, som det plejer.

Se også:  Apple iPad [TEST]: Den billige iPad klarer opgaverne

Det er klassisk iPad på godt og ondt, med lige lovlig stor ramme omkring skærmen, fysisk hjem-knap med fingeraftrykslæser, og det efterhånden temmelig uddaterede Lightning-stik i bunden (men heldigvis også en gammeldags hovedtelefon-udgang).

De rette redskaber

Det er således ikke så meget tabletten i sig selv, der er noget særligt. Det er det tilbehør, og den software den kommer med, som åbner op for helt nye muligheder.

For første gang understøtter en iPad i den nederste del af hierarkiet nu også Smart Keyboard. Klik keyboard-coveret fast i siden, vip iPad på langs og tip skærmen op med den simple foldemekanisme. Så kan du taste løs som på en bærbar pc. Tasterne er selvsagt ikke af samme klasse som på en god bærbar, men det er til enhver tid at foretrække frem for touch-tastaturet.

Apple Pencil understøttes ligeledes, og det betyder, at der også kan tegnes, skrives og redigeres i hånden, som med en rigtig pen. Det er kun første generation af pennen, der understøttes. Den er heldigvis også betydeligt mere overkommelig i pris end den nye, dog uden at være billig. Et fuldt sæt med både keyboard og pen vil koste dig over to tusind kroner.

Se også:  Gratis AirPods til studerende - hvis de køber andet Apple-grej
Mere multitasking

Hardwaren er således på plads til at udføre arbejde og kreative opgaver, og nu er softwaren faktisk også til det. Denne iPad lanceres med iPadOS, Apples nye styresystem dedikeret til iPad.

Det gør bedre brug af den skærmplads, du har til rådighed. De widgets, nyheder, genveje, kalenderaftaler osv., du er vant til at kunne hive ind fra venstre på iPhone, kan du have som en del af startskærmen med ledig plads til apps ved siden af.

Apple iPad 7. generation
  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Batteri
  • Design
  • Pris
4

Summary

Alt om DATA siger:

»Apples mest basale iPad har fået større ambitioner. Et godt stykke henad vejen indfrier den dem faktisk rimelig pænt. Med et keyboard, en pen og det nye styresystem, er det en tablet, der fint kan bruges til arbejde og kreativi-tet i mindre omfang.«

Nøgletal:

Pris: Fra 2999 kr.
Skærm: 10,2”, 2160 x 1620 p, 500 nits
Processor: A10 Fusion + M10
Kamera 8 MP, ƒ/2,4, 1080p 30 fps HDR + 1,2 MP, ƒ/2,2, 720p HDR front
Drev: 32 / 128 GB
Batteri: 32,4 Wh, op til 10 timers brug
Tilslutninger: Wi‑Fi ac dual band, Bluetooth 4.2, Lightning, minijack

TAGS
Apple
ipad 7
Tablet

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S