Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apple idømt kæmpe bøde for at gøre gamle iPhones langsommere

Apple har bevidst gjort gamle iPhones langsommere for at kunne sælge nye. Det udløser nu en bøde på næsten to hundrede millioner kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Apple erkendte allerede i 2017 at de med  opdateringerne 10.2.1 og 11.2 bevidst havde gjort ældre iPhones langsommere. Producenten hævdede dog, at det var gjort for at forlænge deres levetid.

Brugerne var imidlertid ikke informeret om denne bivirkning ved opdateringen, og med en retssag åbnet i 2018 satte organisationen Stop Planlagt Forældelse spørgsmåltegn ved Apples argument.

Organisationen, og mange Apple-kunder, mente at den bevidste forringelse af ydelse var gjort for at få folk til at skrotte deres gamle iPhones og købe nye.

Det har de nu fået medhold i, og det udløser en kæmpe bøde til Apple.

En vigtig sejr

Bøden som er tildelt af det franske tilsyn for konkurrence og svindel, DGCCRF, lyder på 25 millioner euro, cirka 185 millioner danske kroner, og Apple har valgt at acceptere den, uden at tage retssagen videre til en offentlig domstol. Det skriver Ekstrabladet.

"Vores mål har altid været at skabe sikre produkter, som vores kunder sætter pris på. En vigtig del af det er at lave iPhones, der holder længe", lyder det fra Apple.

Stifterne af Stop Planlagt Forældelse, Laetitia Vasseur og Samuel Sauvage er begejstrede over sejren. "Det her er en historisk sejr imod en praksis om at sende ting i skraldespanden, både for kunder og miljøet, siger de til nyhedsbureauet AFP.

Spørgsmålet om teknologiske produkters levetid har været hedt debatteret den seneste tid, efter Sonos meldte ud af de ville aflive deres gamle højttalere med en opdatering. Senere har producenten imidlertid trukket i land.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere