Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

PC-skærme proppet med pixels

AOC er klar med nye 32"-skærme i knivskarp UHD- og QHD-opløsning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

AOC præsenterer nu to nye 32″ computerskærme med UHD- og QHD-opløsning: AOC U3277PQU med 3840 x 2160 AHVA-IPS-panel og AOC Q3277PQU med 2560 x 1440 AMVA-panel.

Begge skærme kombinerer høj opløsning med stor skærmstørrelse og henvender sig til hjemmebrugere, fotografer, designere og andre professionelle brugere, der arbejder med detaljerede billeder og har brug for ekstra plads på skrivebordet. Derudover har skærmene Flicker FREE-teknologi og andre funktioner, der reducerer sundhedsrisici og øger komforten.

Høj opløsning i nyt format

AOC U3277PQU og AOC Q3277PQU er to nye alternativer inden for højtopløselige computerskærme i 32 tommer. U3277PQU har et AHVA-IPS-panel med 4K UHD-opløsning (3840 x 2160 pixels), hvilket er fire gange så mange pixels som Full HD. Fotografier, tekst, video, spil og andet indhold står derfor endnu skarpere og mere detaljeret på skærmen.

Brugere, der ikke har et kompatibelt grafikkort til 4K, kan stadig få højtopløselige billeder med AOCs Q3277PQU, som har et QHD AMVA-panel. En QHD-opløsning med 2560 x 1440 pixels giver en væsentlig bedre pixeltæthed, end man ser i Full HD-skærme i samme størrelse. Begge modeller dækker 100 % af sRGB-farvespekteret (8-bit+FRC, 1 milliard farver) og har brede betragtningsvinkler såvel som højt lysintensitetsniveau (U3277PQU: 350 cd/m², Q3277PQU: 300 cd/m²). Brugere kan således både få gavn af de skarpe, klare billeder i levende farver, men også af skærmenes størrelse, da man kan have flere programmer åbne på samme tid.

Masser af funktioner

For at få mest muligt ud af den ekstra skærmplads er der installeret intelligente funktioner så som Picture-in-Picture og Picture-by-Picture i skærmene. Ved hjælp af disse indstillinger kan man se billeder fra to forskellige kilder på samme tid. De to skærme har også AOC Flicker Free-teknologi, som hjælper med at minimere øjenbelastninger, hvilket kan forekomme, når man arbejder foran en skærm i længere tid.

Den måde, LED-skærme justerer lysstyrke på, kan i nogle tilfælde medføre, at man oplever flimmer på skærmen. Flimmer kan påvirke øjnene og give øjentræthed, uden at man lægger mærke til det. Flicker Free mindsker skærmflimmer og hjælper således også med at reducere øjenskader.

Elegance møder alsidighed

U3277PQU og Q3277PQU kan monteres på vægbeslag eller hylder (VESA-kompatibel 100 x 100), eller man kan fastgøre skærmene til den medfølgende ergonomiske skærmfod. Sidstnævnte giver mange forskellige tilpasningsmuligheder inklusive højdejustering (180 mm), drejemekanisme og hældningsfunktion.

Begge skærme har en bred vifte af forbindelsesmuligheder inklusive DisplayPort, HDMI (MHL-support), DVI, VGA og USB 3.0 for dataoverførsel eller opladning af USB-enheder. U3277PQU har også HDMI 2.0-indgang til afspilning af UHD-video med op til 60 billeder i sekundet.

AOC U3277PQU og AOC Q3277PQU er tilgængelige fra august til en vejledende udsalgspris på henholdsvis DKK 7.500,- og DKK 4.500,-. AOC har tre års garanti på deres skærme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere