Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Anonym på nettet

Sådan bliver man fuldstændig anonym, når man er online. Med en smule omtanke kan man skjule sin identitet – og sin lokation – på nettet.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Onlinelivet kan hurtigt undergrave ens følelse af personlig anonymitet. Tjenester som Facebook betyder, at folk kan stikke snuden ned i vores liv som aldrig før. Forfølgelse, angiveri, selv dét at se tv-programmer, der bliver vist i andre lande – disse og andre onlineaktiviteter er alle afhængige af en form for onlineanonymitet – eller mangel på samme. Vi mennesker kan normalt ikke lide, at fremmede ved alt om os, men vi kan uafvidende forsyne folk med detaljer, som vi helst vil holde for os selv.

Det at forblive onlineanonym spiller også en rolle for et stigende antal mennesker i lande, hvor det at udtale sig kan få store konsekvenser. Heldigvis er der adskillige ting, man kan gøre for at forblive inkognito, når man er online, og der er også nogle, der kan reducere mængden af den spammail, man modtager.

Hold din e-mail hemmelig

Din e-mail-adresse er en stor del af din onlineidentitet. Den er også en værdifuld indtægtskilde for folk, der lever af at forsyne spammere med adresser. Hvis de sites, du registrerer dig på, ikke er sikre, kan hackere få adgang til en database, der indeholder alle brugeroplysninger, og her ryger e-mail-adresserne også med.

Det er også en ubehagelig egenskab ved onlinelivet, at nogle ejere af websites lyver, når de siger, at de aldrig giver ens e-mail-adresse til andre. Det er navnlig et problem for brugere af pornosites. Ens e-mail-adresse kan blive solgt til sites med tilsvarende temaer, der så spammer en og sælger ens adresse videre til andre.

Når en onlinevirksomhed lukker, kan ejeren beslutte sig for, at listen over registrerede brugere er værd at sælge. Heldigvis kan man ved hjælp af en engangsadresse undgå den slags problemer. De eksisterer kun i en kort periode – lige akkurat længe nok til at gøre en registreringsproces færdig.

GuerrillaMail (www.guerrillamail.com) kører sådan en tjeneste. Når man vil registreres på et website, går man til GuerrillaMail og klikker på knappen »Get temporary email« for at generere en vilkårlig adresse. Kopier og indsæt denne adresse i sitets registrationsfelt.

Når man vender tilbage til GuerrillaMail, bliver ens midlertidige indbakke vist. Hvis det pågældende site kræver, at man bekræfter sin registrering, vil den indgående post dukke op her. Hvis der er en forsinkelse, klikker man simpelthen på linket »Give me one full hour again« for at sætte adressens levetid til 60 minutter.

Anonyme personlige domæner

Hvis man har et familiewebsite med ens navn og adresse, og man skriver, at hele familien er taget tre måneder til New Zealand for at besøge tante Amanda, kan man tiltrække lokale indbrudstyve. Selv om man fjerner adressen, kan de sagtens finde ud af, hvor der er et fint, tomt hus, de kan plyndre.

Whois-registreringen for et domæne opregner den registrerede, udløbsdatoen, ejerens detaljer, DNS-servere og somme tider meget mere. Gå til en Whois-tjeneste såsom http://whois.domaintools.com og skriv et domænenavn for at se et eksempel.

Detaljeringsgraden kan være ret chokerende. Når man køber et domæne, der ikke er tildelt andre, og som frit kan sælges via enhver domæneregistreringsvirksomhed, er det en god ide at vælge en registrator, der registrerer domænet på ens vegne. Det betyder, at det bliver registratoren, der fremstår som domænets ejer.

Find det foretagende, der er billigst, og send en e-mail for at få oplyst, hvilket navn registreringen kommer til at stå i, hvis den oplysning ikke fremgår af sitet.

Hvis en bestemt virksomhed eller person udbyder det domæne, man vil have, vil de måske simpelthen overføre Whois-registreringen til en. På den måde bliver ens adresse synlig for hele verden. Man kan fristes til at undgå det problem ved at bruge en falsk adresse.

Men den adresse, der fremgår af Whois-registreringen, er som regel den, man opgav, da man skrev sine betalingskortoplysninger i forbindelse med købet af domænet. Derfor er det klogt at spørge, om man kan bruge et postboksnummer for at dække sine spor. Denne tjeneste koster i øjeblikket 63 pund (533 kroner) om året. Hvis man kun skal bruge adressen til at registrere domænet, kan man siden opsige postboksen.

Anonym surfing

Websurfing omfatter brugen af websites, onlinefora og chatrum. Man kan bruge netværket Tor til at skjule sin ip-adresse helt. Tor er en »onion-router«. Det vil sige et net af computere, der er spredt rundt om på kloden.

Når Tor er slået til i ens browser, omdirigerer Tor al ens udgående webtrafik gennem dette netværk. Hver forbindelse følger en vilkårlig rute og dukker op et vilkårligt sted. Når den når frem til destinationen, virker det, som om man bevæger sig rundt på planeten minut for minut.

Læg mærke til, at Tor kun anonymiserer ens ip-adresse, og at den kun virker, når man browser på nettet. Andre former for trafik går direkte fra ens maskine til destinationen.

Man kan få Tor som plugin til Firefox. Man skal downloade Tor Bundle fra projektets website. Med Firefox i gang kører man så den eksekverbare fil, vælger engelsk som installationssprog og accepterer standardindstillingerne. Firefox beder om bekræftelse på, at man vil have Torbutton installeret. Tryk »Install Now« og genstart Firefox, når du bliver bedt om det.

I nederste højre hjørne af Firefox-vinduet står der »Tor disabled«. Når man klikker her, skifter teksten til »Tor enabled«. Gå nu til http://check.torproject.org. Hvis Tor er slået til, kommer meddelelsen »Congratulations. You are using Tor«. Man bør også kunne se en ip-adresse. Denne adresse skifter, hver gang man besøger siden.

Snyd dit land

Frem for at hoppe tilfældigt rundt i verden kan man fremstå, som om man surfer fra et bestemt udenlandsk land. Det kan være nyttigt i flere situationer. For eksempel er der nogle tv-stationer, der bevidst forhindrer udlændinge i at få adgang til onlinemateriale. I nogle tilfælde bliver udsendelser fra et land aldrig vist eller solgt på dvd i et andet, og alligevel blokerer producenterne for adgang til dem fra udlandet.

Eftersom materialet bliver lagt gratis på nettet, er grundene til at blokere for adgangen i visse områder hinsides al logik. Hvis producenterne har tænkt sig at sælge tv-programmer i udlandet, hvorfor så lægge dem online overhovedet? Seere, der får lov til at se materialet, kan nemt downloade dem og maile dem videre, og materialet forekommer ofte i høj kvalitet på torrent-sites.

Hvis du vil undgå at påkalde dig din internetudbyders vrede, fordi du genererer for meget P2P-trafik, findes der en metode til at få adgang til områdebegrænset materiale: Brug en offentlig proxyserver i et land, der har adgang til materialet.

Websites som www.publicproxyserves-com har lister over offentlige proxyservere. Mange proxyservere cacher materialet, og de kan derfor somme tider være hurtigere, end hvis man går direkte på den oprindelige site.

På den offentlige proxyservers website skal man klikke på linket »Sorted by Country« øverst til venstre. Find det land, hvori stationen, der blokerer for adgang, ligger. Vælg en server med en høj rating for at være sikker på, at du får en hurtig forbindelse.

Når du klikker på en servers detaljer, får du åbnet proxysitets webgrænseflade. Skriv url’en for det materiale, der bliver blokeret, og tryk [Enter]. Nu bør sitet overføre materialet fra målsitet til din browser. Men pas på. Man skal blive ved med at skrive eventuelle efterfølgende url’er ind i proxyen, eller risikerer man, at ens henvendelse går direkte til målsitet og bliver blokeret.

Stop trackerne

Nogle websites bruger tjenester fra såkaldte tracking-selskaber til at overvåge trafikken. Men ved at installere et lille stykke JavaScript på sitet kan folk overvåge meget mere end blot antallet af besøgende. Scriptet bliver automatisk downloadet og kørt, når man åbner siden.

Detaljer som ens ip-adresse, internetudbyder, browser og sågar skærmopløsning kan overvåges. Det kan hjælpe webdesignere med at lave bedre websites, men det er også muligt at spore ip-adresser til en bestemt geografisk placering, uden at man behøver at nærme sig udbyderens loglister.

Hvis man vil forhindre andre mennesker i at få adgang til disse oplysninger og spore ens webbrug, er det en god ide at bruge JavaScript-blokering. Det bedste værktøj til det formål er muligvis Firefox-plugin’en Noscript.

Når den er installeret, kører der slet ikke noget JavaScript på en side, medmindre man udtrykkeligt har fjernet blokeringen. Den beskytter også mod ondsindede JavaScript-appletter, der kan være blevet plantet for at inficere ens system i et såkaldt »drive-by«-angreb.

Noscript gør det også muligt at se de sekundære domæner, som store websites bruger til at levere reklamer og andre irritationsmomenter. Eftersom NoScript blokerer på domænebasis, kan den også blokere for tredjepartsreklamer.

Når man vil installere NoScript, skal man vælge »Add-ons« i Firefox’ Tools-menu. Det udløser et vindue, der viser, hvad der allerede er installeret på systemet. Klik på knappen »Get Add-ons« og klik så på linket »Browse All Add-ons«. Nu kommer du til Mozillas add-ons-site.

Skriv NoScript i søgefeltet og tryk [Enter]. NoScript bør være det første resultat, der kommer frem. Klik på knappen. Tryk knappen »Install Now« i menuen og genstart Firefox, når installationen er færdig.

NoScript bor i det nederste højre hjørne af Firefox-vinduet. Når man surfer til et site, og der er blokerede scripts, kommer det blå NoScript-logo med S’et frem med en rød cirkel med en streg igennem. Klik her, så får du en liste over alle domænerne med scripts, der er blokeret. Klik på dem, du stoler på (som regel blot hoveddomænet) og klik et sted på websiden for at fortsætte.

En bivirkning ved at blokere sites med NoScript er, at sites med medier somme tider klager over, at man ikke har Adobe Flash installeret. Hvis det sker, skal man blot gennemgå listen for det site, der leverer disse medier og slå blokeringen fra.

Denne ulempe er en lille pris at betale for at være sikker og fri for onlinemarketingfolks nysgerrige øjne. Ved at blokere for scripts, der kan kræve tid, når man henter dem fra overbelastede tredjepartsservere, hjælper NoScript også med at forbedre hastigheden på de sites, man besøger.

Folk spørger tit, hvordan politiet finder forbrydere, der er online. Lad os tage online-pædofile som eksempel. Så snart politiet opdager, at der eksisterer en illegal billedserver, samarbejder korpsene internationalt om at foretage en razzia hos serverens ejer og identificere de betalingskortoplysninger, der bliver brugt til at betale for adgangen.

Disse oplysninger kan man spore via udbyderen, så man finder de rigtige adresser. Hvis der ikke er noget ulovligt på ens system, går man fri. Hvis man imidlertid havner i en politirazzia, fordi man er faldet for en phishing-fidus, får man en væmmelig lektion i behovet for at sikre sine oplysninger online.

En anden måde at spore folk på går gennem deres ip-adresser. Man skulle tro, at man er tryg og anonym, fordi man får en tilfældig adresse, hver gang man åbner sin bredbåndsforbindelse. Men udbydere noterer sig, hvilke kunder der har hvilke adresser på et givet tidspunkt.

Det er enkelt at skaffe sig adgang til disse logfiler og bruge dem til at finde en gadeadresse. Det samme gælder for sites som YouTube. Hvis man placerer videoer, der viser, at man bryder loven, kan lovens lange arm nå en, også selv om man har skjult sin fysiske identitet.

Rens din browser

Din browser kan fortælle folk meget om dig. De fleste sites bruger cookies – filer, der indeholder ens brugerindstillinger og andre oplysninger. De fleste er fredelige, men nogle sites bruger tracking-cookies, der – i samarbejde med andre sites, der også bruger den samme cookie – kan opbygge et detaljeret billede af ens surfingvaner.

Af den grund er det en god ide at rense ud i ens cookies med regelmæssige mellemrum. I Internet Explorer 8 sletter man en enkelt cookie ved at vælge »Internetindstillinger« under Funktioner. Under Generelt klikker man på »Indstillinger« og derefter på »Vis filer«, Klik på søjlen Navn for at sortere filerne.

Cookies har fornavnet »Cookie« og indeholder som regel websitets navn. Højreklik på den, du vil fjerne. Vælg »Slet« og bekræft sletningen.
Når man vil slette alle cookies, klikker man »Slet cookies« under Generelt. Man kan også slette midlertidige internetfiler og en række andre oplysninger i undervinduerne.

Det samme gælder Firefox. Først vælger man »Options« i Tools-menuen. Klik på knappen Privacy og vælg enten »Clear your recent history« eller »Remove individual cookies«. Med den første funktion kan man vælge den form for indhold, man vil slette (og en tidsramme, for eksempel alle cookies inden for den seneste time). Den anden funktion præsenterer sites som mapper. De grupperer praktisk nok relevante cookies samme sted. Vælg en og klik på »Remove Cookie«.

Webfora udvikler sig ofte til regulære samfund med en række faste deltagere. Da de umiddelbare konsekvenser af, hvad man siger, er meget små, kan der være en tendens til, at der udbryder krige. Somme tider bliver beskyldningerne ubehagelige, og folk prøver at snage i ens forhold for at gøre ens onlineliv til et helvede.

Hvis man bruger det samme karakteristiske brugernavn på forskellige fora, gør man det muligt for andre at søge i ens tekster for at se, hvad man har sagt andre steder. Hvis nogle får lyst til det, kan de oprette deres egen konto og sende ondsindede meddelelser i ens navn.

Hvis man vil undgå dette problem, skal man vælge brugernavne, der er så almindelige som muligt. De behøver ikke at være uforståelige, snarere tværtimod. Ideen er, at hvis andre har brugt dem i andre fora, kan man så at sige gemme sig i mængden.

Det er også en god ide at bruge et helt nyt brugernavn i hvert forum. Hvis man bruger »David1«, »David2« og så videre, er det nemt at huske navnene, men man bliver også nemmere at spore.

Endelig skal man ikke fortælle for åbent om sig selv i onlinefora. De fleste fora kan læses af enhver. Det kan være afslørende, hvis folk skriver ens brugernavn og et søgeord i en søgemaskine. Og det hele er skrevet med ens egne ord.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge…

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Brug HTTPS

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

I dårligt selskab

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]