Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Android stormer frem

Markedsdominans synes dog ikke nært forestående.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ifølge flere markedsanalysevirksomheder stormer Android operativsystemet, som Google står bag, ikke uventet frem og erobrer markedsandele.

Således spår såvel markedsanalysevirksomhederne iSuppli samt Strategy Analytics, at salget af enheder med Android OS vil overgå den hidtidige himmelstormer iPhone en gang i løbet af året 2012.

Apples iPhone har enorm succes på grund af en solid blanding af markedsføring, geniale brugervenlige løsninger og et godt stænk design. Da Apple anvender sit eget iOS på sine smartphones, er der derfor langet mange enheder over disken med dette mobile operativsystem.

Nu ser det altså ud til, at salget af Android-baserede enheder vil overgå iPhones i solgte antal i 2012, hvis ellers markedsanalysevirksomhederne har ret. Markedsanalysevirksomheden iSuppli vurderer, at Android vil sidde på 19,4 procent af markedet for smartphones om to år, mens Apple vil sidde på 15,9 procent.

Således anslår iSupply, at der vil være godt 75 millioner smartphones baseret på Android på verdensplan om to år. Dette kan suppleres med udtalelser fra Googles Administrerende direktør Eric Schmidt, der påstår, at der for tiden aktiveres 200.000 Android enheder hver dag mod 65.000 hver dag i begyndelsen af dette år.

Skulle man tage det for gode varer, kunne det tyde på en sort fremtid for de to mobile operativsystemer Symbian og Blackberry med oprindelse i henholdsvis Nokia og RIM.

Nu er det således, at smartphone-markedet trods den store udvikling endnu ikke udgør en særlig stor del af det samlede salg af mobiltelefoner. Derfor vil det ifølge Alex Spector fra førnævnte Strategy Analytics vare endnu et stykke tid inden, at Android vil kunne udfordre Symbian som det dominerende mobile OS til mobiler, takket være det massive markedsandele Symbian har i dag på verdensplan.

Tidligst i 2015 vurderer han, at Android vil kunne true OS giganten Symbian, og at iOS samt Android derfor vil sloges om pladserne to til tre og ikke tronen indenfor mobile OS.
Alligevel er det imponerende at Android ifølge iSuppli vil vokse til at have en markedsandel på 22,8 procent af det stadigt voksende smartphone marked i 2014 med afsæt i 2,7 procent i 2009.

Netop her har Symbian og Blackberry operativsystemerne et problem. Begge har haft svært ved at vinde indpas for alvor på smartphoneområdet, der på mellemlang sigt sandsynligvis vil udgøre hovedparten af alle mobiltelefoner.

Carl Howe, der er direktør for markedsanalysegruppen Yankee Group, maner dog til forsigtighed i sammenligninger mellem Android og resten af markedet for smartphones.

Android er ikke producentafhængig som iOS, Blackberry og Nokias smartphone løsninger er det. Han foreslår, at man i stedet sammenligner mellem telefoner fra bestemte producenter for at undgå at sammenligne æbler med pærer.

Uanset hvilken målestok vi anvender, er der ingen tvivl om, at Android OS og iOS vil presse især Nokia for markedsandele. Hvis ikke telefongiganten snart tager skeen i den anden hånd og udvikler brugervenlige smartphones, som brugerne efterspørger i et større målestok end på nuværende tidspunkt, vil de to rebeller æde sig ind på Nokias samlede markedsandele for mobile enheder på verdensplan.






Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere