Android 10 er først nu ved at rulle ud til mange mobiler. Android 11 kan derfor virke langt ude i fremtiden. Men Googles udviklere er allerede i fuld gang med systemet, som formentlig inden længe er klar i en udvikler-version, som app-udviklere har mulighed for at forbedrer deres software til Android 11. Den har for vane at komme i marts, så vi regner med at det samme vil være tilfældet for Android 11. Der er dog allerede nu lækket oplysninger om systemet, mens rygterne er svirrer på højtryk.
1. Slut med søde sager
Google har haft tradition for at opkalde deres styresystemer efter desserter og søde sager – Pie, Oreo, Ice Cream osv. Men det er slut nu. Android 10 havde blot tilnavnet Q, og med Android 11 er det helt slut med de sjove navne. Det hedder blot Android 11.
2. Opdelt hukommelse
Det er ret sikkert at Android 11 vil afgrænse apps adgang til resten af din smartphone. Når en app er i brug vil der blive oprettet en selvstændig mappe til dens data, som kun denne app kan tilgå. Det vil forbedre hastigheden og samtidig gøre sikkerheden bedre. Det betyder også, at du ikke skal give apps tilladelse til at tilgå dit lager.
3. Bedre screenshots
Mange Android-mobiler har i forvejen mulighed for at skyde mere avancerede screenshots end blot et skud af det synlige skærmbillede. Det er dog mobilproducenternes egen software der gør det muligt, ikke Android. Men nu skulle funktionaliteten blive indbygget i Android 11, som blandt vil være i stand til tage billeder af en komplet side i fuld længde samt optage skærmvideoer m.m.