Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Giv dine fotos et kunstnerisk touch

AndreaMosaic skaber kunstneriske mosaikker ud af dine billeder.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Computeren er først og fremmest et arbejdsredskab for mange. Men den kan også være et værktøj, hvormed selv uerfarne brugere kan skabe kunstneriske værker.

AndreaMosaic 3.32.3 lader dig skabe mosaikker, der tager udgangspunkt i et originalt foto, eksempelvis et portrætfoto. Ideen er så, at programmet sammenstykker et mosaik bestående af andre fotos, således at man opnår et noget mere kunstnerisk foto end det originale.

Enkle krav

Da programmet lød til at være sjovt skulle vi også prøve. Programmet er ganske let at gå til, men inden man går i gang, skal man sikre sig, at man har .NET framework 2.0 installeret på computeren. Uden den virker programmet nemlig ikke. Og så skal originalfotoet være i jpeg format - vi prøvede med gif, men det ville AndreaMosaic ikke acceptere.

Meget alsidig

AndreaMosaic sætter ellers ikke mange begrænsninger for brugerens udfoldelser. Der kan genereres mosaikker i alskens størrelser - A4, A3 og mange mange flere. Opløsningerne går også lige fra 50 point per inch til 300 point per inch - i den mere vante opgivelse i dot per inch svarer det til 300 dpi til 1.800 dpi. Man kan oven i købet selv vælge en helt bestemt opløsning ved indtastning.

Det er også muligt at vælge antallet af tiles, hvilket er antallet af og betegnelsen for de fotos, som anvendes til at genskabe det originale foto. Man kan ligeledes vælge flere forskellige mønstre af tiles, samt hvor stor farveafvigelse, der skal være om nogen. Og endeligt ar det muligt at angive om de anvendte tiles eventuelt kan være roterede og i hvilke grader. Ud over dette råder programmet over flere muligheder for at vælge output-kvalitet m.m. for mosaikken.

Lige at gå til

Og så er det ellers lige til at gå i gang. Man vælger et foto i jpg-format, og trækker det ganske enkelt ind over programmet og giver slip. Når dette er gjort vises det valgt foto opdelt i det antal tiles, som programmet er sat til at anvende.

Du kan nu se, hvor finmasket det bliver, med de valgte standardindstillingerne. Nu skal de tiles vælges, der skal komponere det originale foto i en ny udgave. Her kan man vælge en mappe med fotos i, og AndreaMosaic fastslår så selv, hvor mange egnede fotos, der er i mappen. I vores tilfælde 273 fotos eller tiles om man vil.

Efter programmet har analyseret de brugbare tiles, kan man generere mosaikken. Det går overraskende hurtigt. Vores mosaik på 3425x4262 pixel blev genereret på under halvandet minut. Efter endt generering gemmer programmet den skabte mosaik i en fil, der hedder det samme som originalen, dog med Mosaic hæftet efter det originale filnavn.

www.andreaplanet.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere