Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

AMD Phenom II X6 1090T

AMD går seks-kernet. Bør i7’eren være bekymret?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved Pentium 4’s presselancering talte Intel selvsikkert om, at fremtidige versioner når 10GHz. Tja, vi er klogere nu.

Vejen til ydelses-nirvana er brolagt med multikernechips. Intel startede tendensen, og hvor Intel går, følger AMD efter, og de kan ofte gøre det billigere.

I halen på Intels i7 980X har vi nu AMD’s eget seks-kerne produkt baseret på den nye Thuban kerne. De første to versioner er 1055T, der kører ved 2,8GHz, og den vi har her: 1090T kørende på 3,2GHz. ’T’ står for Turbo, AMD’s nye Turbo CORE teknologi, som øger ydelsen på udvalgte kerner til henholdsvis 3,3 og 3,66GHz.

Det, vi har her, er omtrent en fire-kerne Deneb. Det er en 45nm proces, og hver kerne får den samme 512KB L2 cache. Oven på denne er der 6MB L3 cache. Der er ikke noget ekstra over denne fire-kerne Phenom, ulig Intels 980X, hvis ekstra kerner er proppet med ekstra L3.

En tdp (Thermal Design Power) på 125W fortæller os, at grænserne ikke bliver skubbet umådeholdent; processorer til hjemmecomputere har en praktisk grænse på omkring 140-150W tdp.

Hukommelsesstyringsenheden tilbyder dual-kanal ddr3, snarere end Intels triple-kanal. I bund og grund er det, vi har her, to ekstra kerner på en fire-kerne Phenom snarere end den mere omfattende omarbejdning, Intels seks-kerne Gulftown involverede.

Det er en velkommen nyhed for dem, der opgraderer, at en stor ændring i en chip for en gangs skyld ikke kræver nye bundkort over hele linjen.

Thuban’en burde passe i eksisterende AM2+ og AM3 bundkort: Du er nødt til at flashe din bios, men det skulle også være det hele. Hvis du allerede kører en AMD opsætning, så kan du godt glæde dig.

Det er en vigtig chip for AMD, da fire-kerne Phenom’en ikke har flere clock-cycler tilbage i sig og Intels Core i7 er så god, at den mere eller mindre har toppen af computermarkedet for sig selv.

Solid yder

De første tests, vi kastede efter vore emner, var x264 krypteringen og Cinebench renderingstestene. De kaster data efter alle kerner så hurtigt som muligt og giver den rene processorkraft en chance for at brillere. Det gjorde den også, og gav dermed endelig fire-kerne i7’ere en anstændig rival.

Kørende på dens nominelle hastighed på 3,2GHz, slog den i begge tests en Intel i7 920, som kører med lidt roligere 2,8GHz, dog med en sund fordel på otte tråde.

Cinebench-resultaterne er særligt imponerende og skærer værdifulde sekunder af 920’erens standard clock. De overclockede resultater ændrer stillingen, og her betaler det faktum, at 920’eren kan skubbes til 4,1GHz (det er derfor, vi så godt kan lide den), sig virkelig.

Vi var alle parate til at dykke ned i vores store taske med superlativer og begynde at være blomstrende, da vi kørte World in Conflict benchmarken. Og den er, tja, ikke dårlig, men heller ikke specielt strålende.

Her viser i7 920’eren stadig klart baghjul og demonstrerer hvorfor dem, der går efter spilydelse, stadig banker på Intels dør.
DiRT2 resultaterne viser, at AMD dog ikke er gået i gulvet endnu, og afleverer nogle virkeligt stærke ydelsestal.

Så meget for standardhastigheder, men hvem har lyst til at stoppe der? AMD leverede dets Thuban monteret i et ASUS
Crosshair IV bundkort.

Disse temmelig prangende specialistkort er rettet mod overclockere og har et udbud af en forvirrende række tilpasningsmuligheder, inklusive en automatiseret procedure til overclocking.

Da vi først startede op, insis-terede den på at køre chippen på 3,7GHz, og vi var nødt til at fordybe osi bios’en for at sætte den manuelt i bios for derved at få 1090’eren til at køre så hurtigt, som de reklamerede med.

OC justering

Denne chip handler om at køre meget bedre end sådanne indstillinger. Selv AMD leverer et værktøj til overclocking, Overdrive, for at guide dine operationer. Her kan du justere multiplieren og basisclock’en, såvel som en imponerende række af spændinger, indstillinger og frekvenser.

De avancerede indstillinger er lige præcis det. På et tidspunkt viste de, at vi bragede derudad med 4,45GHz på alle seks kerner, hvilket begejstrede os alle, men de benchmarks, der ville køre, viste ikke det samme.

Både AMD og ASUS over-clocking-værktøjet har automatiseret justering og begge skiftede gladelig til 3,7GHz. Men hvem kan modstå at gøre det manuelt? Vi prøvede forskellige kombinationer af multipliere og clock-hastigheder og endte med 18× og 222MHz som hurtigt og stabilt, hvilket gav os lige under 4GHz.

Den mere almindelige teknik med at øge multiplieren til 20x på en standard 200MHz bus, når også den berusende milepæl på 4GHz. Vi er her i den lette ende af overclocking-territoriet.

Den maksimale temperatur er opgivet til 62oC, ret lavt sammenlignet med hvad en i7 kan nå. Ifølge overvågningssoftwaren blev det slet ikke så varmt. Faktisk så vi knapt nok 50oC: Selv da de fulde seks-kerne benchmaks blev kørt efter hinanden, bevarede den fatningen.

Hvis du ikke kommer tæt på ekstremerne af overclockning, er dette en ret kølig kørende chip. Det er en imponerende bedrift at blive ved 125W tdp ved disse hastigheder, givet at Thubansdie-størrelse er 25 procent større end Denebs.

Kan den blive hurtigere? Den var forjættende tæt på stabil ved 4,2GHz. Windows startede som vanligt, og der blev ikke afsløret nogen problemer, da vi legede lidt rundt på skrivebordet, men desværre brød benchmarkene ned, kort efter de startede.

Vi mistænker, at der mere at opdrive her. Andre med mere forstand på at pille med esotoriske spændingsindstillinger burde nok være i stand til at vride lidt mere ud af den. Det kunne også bære frugt at kigge lidt nærmere på Turbo CORE indstillingerne.

Der er nogle interessante muligheder her, hvis man kobler den med et overclocking-venligt kort. Kører du alle kerner på tophastighed og glemmer Turbo-tilstanden? Eller kører du færre kerner og skubber Turbo’en til maksimum?

Givet at AMD leverer værktøj til overclocking, og at der blandt den første bølge af maskiner prydet med Thuban, er nogle, der leveres allerede overclockede, hvorfor så overhovedet køre din 1090T ved standard sneglehastighed?

Ja netop. Er det en bizar reklamevinkel, der skal få dig til at tro, at du på en eller anden måde får noget gratis? Måske. Intel gør nogenlunde det samme og sælger yderst overclockelige chips, der kører ved langsommere hastigheder end optimalt.

Det er en ’feature’, utvivlsomt en velkommen en, men ikke desto mindre er den lidt besynderlig. Det er ikke som i gamle dage, da den slags fusk ikke blev opmuntret, og man virkelig følte, at man havde været smart og sparet nogle penge.

Alt dette rejser faktisk spørgsmålet; hvad kan du klemme ud af den billigere 1055T? Det vil blive interessant at se. Plus selvfølgelig at disse to bare er de første Thuban’er; hurtigere vil utvivlsomt følge efter.

AMD’s seks-kerne Thuban viste sig at være mere eller mindre, hvad vi forventede: Den er en god generel slider til pengene, som tilbyder noget meget imponerende rå processorkraft, men som en gennemført spillechip er den stadig nummer to efter Intels frembringelse; i7’eren regerer stadig i spilleverdenen.

Hvad er så dette?

Det er fristende at sammenligne 1090T Thuban direkte med Intels seks-kerne i7 980X. Gør dette, og du vil helt sikkert blive skuffet.

Den er ikke nær lige så hurtig i nogen af testene. Den har til at starte med ikke to tråde pr. kerne og dobbelt så meget L3 cache, så det ville være en forbløffende præstation, hvis den var i nærheden af Intels bedste.

Det kan godt være, at den er AMD’s foreløbig hurtigste chip til hjemmecomputere, men den er ikke ude efter førstepladsen.

Givet at den indledende pris har det med at falde hurtigt, er det, vi har her, endnu et godt ydelsestilbud fra AMD. Kun manglen på gennemført enkelttrådet spillekraft, hvor mange spil drager mest fordel, får os til at tøve med at være overdrevent begejstrede, selvom hvis du kører dine spil med vægten lagt på dit grafikkort, så bliver forskellen mindre.

Som førhen giver AMD dig flere kerner for pengene. Og du kan ikke beklage dig over, at du ikke får noget for pengene, vel?

Som du måske kan forvente, så klarer alt software, der kan skalere pænt over alle seks kerne, sig ganske pænt, tak.

Klik på billederne for at forstørre

Uheldigvis er der stadig tydelig afstand mellem Intel og AMD i spilleafdelingen, og man ville være nødt til at sige, at alt andet lige så gå efter Core i7 chippen over Phenom II X6 i din spillecomputer. Du kan dog virkelig ikke gå galt i byen, hvis du vælger den som en opgradering til dit eksisterende AM3 bundkort.

Alt i alt har 1090T altså nogle ganske skarpe tænder, selv om den ikke er leder af flokken.

Tag farten af kerner i tomgang

Det kan alt sammen være meget godt med at smide ekstra kerner ved, men der er frygtelig meget kode, der vil insistere på kun at bruge en kerne og lade det meste af din dyre multikernechip sidde og kigge tomt ud i luften.

Det hele handler om at holde det samlede strømforbrug og varmen inden for de designede grænser. Sluk eller tag farten af nogle kerner, og du får mere frihøjde til de tilbageværende kerner. Velkommen til Turbotilstand.

Intel har deres Turbo Boost teknologi og Thuban’en bringer os AMD’s version: Turbo CORE. Turbo Boost er vidunderligt fleksibel og kan øge og sagtne farten på de enkelte kerner og endda lukke kerner helt ned.

Turbo CORE har en knapt så teknologisk gennemført hårdhændet tilgang. Hvis chippen opdager, at mindst tre af kernerne forsætligt driver den af, vil den træde ind og sagtne tre af kernernes fart til så lidt som 800MHz og styrke de tilbageværende kerner med en fast multiplier. Den er enten slået til eller fra.

Turbo CORE er en velkommen og logisk tilføjelse til AMD’s arsenal. Den er ikke så fleksibel eller aggressiv som Turbo Boost og for at være helt ærlig, så er det til tider svært at se en klar forskel, givet at den automatisk slår til og fra i farten, og at gevinsten er i nabolaget af 12 procent frekvenshastigheder.

Som med Core i7’eren virker det bedre at presse chippen som helhed. Selv mere konservativ overclocking til 3,7GHz stiller dig bedre end ved Turbo-tilstand og endda på alle kerner. Stadigvæk, indtil al software begynder at bruge, hvad der bliver stillet til rådighed, vil det ikke skade at have en eller anden form for ’turbo’ tilstand.

Overclockere har det måske sjovere: Med det rigtige kort kan du fuske med Turbo-tilstanden. Tja, du har købt en seks-kerne-chip, har du ikke? Du må hellere udnytte det hele.