Home » Byg selv » AMD vs Intel: Byg en pc med integreret grafik – men hvilken motor er bedst?
AMD vs Intel: Byg en pc med integreret grafik – men hvilken motor er bedst?

AMD vs Intel: Byg en pc med integreret grafik – men hvilken motor er bedst?

Share
Dramaer under byggerierne

AMD-pc’en: Det var en svir at samle denne maskine. Færre dele gør ikke nødvendigvis arbejdet nemmere, men vores AMD-hold havde heldet på sin side. Uden traditionel køler fik vi mere plads at arbejde med. I sammenligning med nogle nyere byggeprojekter er det som at gå fra en Mini Cooper til en Dodge Ram.

Kabinettet er ret stort, men vi elsker det. Ja, vi siger, at det ikke er udseendet, der tæller, men hvis vi skulle gentage projektet, ville rgb-udgaven af kabinettet være et bedre valg – der er lidt tomt derinde, og man kunne godt bruge lidt ekstra. Det eneste problem med dette projekt bestod i at montere cpu-køleren på bagpladen, for der var lidt trangt.

Vi måtte lægge pres på bagpladen for at få i hvert fald en skrue på plads, før vi kunne ordne resten langsomt: Gå diagonalt frem, giv dig tid. Vi vil helst ikke lægge pres på bundkortet, men vi ville gerne bruge køleren. Efter længere tankevirksomhed prøvede vi lykken.

Derefter skulle vi have gang i maskinen. Der skete intet på skærmen, og vi vidste, at vi var nødt til at opdatere bundkortets BIOS. Version 2423 blev downloadet på et tomt FAT32 USB-drev, vi kørte omdøbningsprogrammet, slettede de overflødige filer og satte det ind i BIOS FLBK USB-porten på pc-ens bagside.

Så holdt vi knappen nede i nogle sekunder, indtil den begyndte at blinke, og lod maskinen gå i gang. Da den havde bootet, indlæste vi vores Windows Media Creation Tool på et andet USB-drev på sædvanlig vis og fik også styresystemet installeret.

Se også:  Chip-krise: Nu skal der gang i den europæiske halvleder-produktion

I det hele taget var det en vellykket procedure med blot en enkelt svipser med nogle korte skruer. Ikke dårligt, vel?

Intel-pc’en: Vi elsker lugten af chips om morgenen. Især når de knækker. Nej, det er faktisk det værst tænkelige. Når det lugter brændt, råber vi “død hardware”, og det var desværre, hvad der skete, da vi tændte for maskinen. Vi satte strøm til for at se, hvordan det så ud med de tre ventilatorer forrest i kabinettet, og til vores forbløffelse var der intet, der lyste op. Strømmen var tændt, pc’en kørte, men der var ingen lys.

Efter fem minutters pause plus nogle fiksfakserier skete der stadig ingenting. Så blev der stille. Pc’en gik i stå, ventilatorerne holdt op med at snurre, bundkortet nægtede at lyse op. Det hjalp ikke at pirke til strømknappen, at skifte strømkabel eller at prøve nogen af vores sædvanlige justeringer. Så kom lugten, den rædsomme lugt af brændte chips, elektricitet og vand.

Synderen blev afsløret – en kortslutning på rgb-controlleren havde brændt sig selv op og havde undervejs dræbt strømforsyningen. Heldigvis var alt andet uskadt, men det viser blot, at når man efterlader et kabinet, der er afprøvet før, i en uisoleret, kold lagerbygning med kassen åben i et år, kan det sommetider føre til fugtskader, der ender galt.

Se også:  Prisen på grafikkort styrtdykker – nogle falder over 40 procent

Med en ny strømforsyning på 500 W og med rgb droppet var sagen i orden. Man kan have alverdens byggeerfaring, men der vil altid være et eller andet, som kan trække tæppet væk under en.

This is box title

AMD

1 Uden gpu eller AIO-køler ser maskinen pæn ud, men vi må indrømme, at den godt kan virke lidt tom.

2 Hvis vi skulle gentage dette byggeprojekt, ville vi nok få mest muligt ud af vores dimm-slots og tilføje endnu to blokke af 8 GB ram.

3 Takket være Phanteks’ design er kabelhullerne af gummi i perfekt position til at føre vores 24-pin-kabler og USB-kabler direkte til bundkortet.

4 Det ville også være godt at føje noget lys til kabinettet. Vi er fornøjede med maskinen, men den virker lidt anonym.

Intel

1 Be quiet!’s Dark Rock TF 2 er et monster. Vi brugte kun én ventilator, men man kunne installere en ekstra og få mere luftstrøm.

2 MSI B550M er et strålende bundkort med én ulempe: Det har for få ventilatorstik. Man kunne købe et spitter-kabel til at give strøm til to ventilatorer fra ét stik.

3 Med en 500 W-psu under gulvbrædderne er der rigelig plads til at installere en gpu inden for de næste to år, når de kommer på markedet igen.

4 I denne maskine er lufttrykket navnlig positivt, men med en ekstra udgangs-ventilator kunne man få lavere interne temperaturer.

TAGS
AMD
byg selv-computer
intel

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S