Magnifik? Magnum? Magnetisk? MSI har ikke fortalt os, hvad “MAG” står for i den seneste serie af bundkort, men det er dette kort, vi har valgt som hjem for vores fikse lille chip.
B560M Mortar Complete ser elegant ud og har masser af forbindelser. Dette bundkort har lige nøjagtig det, vi har brug for, herunder et PCIe 4.0-slot til vores foretrukne M.2, et væld af forbindelsesmuligheder inklusive Wi-Fi 6E og en 2,5 Gb LAN-port.
Her finder vi også en HDMI-port og DisplayPort til brug for den integrerede gpu. Oven i det kan vi sætte en gpu (når de kommer på markedet) i det øverste PCIe-slot og få glæde af kortets PCIe 4.0-frobindelser. Af et kort til godt 1000 kroner at være er denne enhed stuvet fuld af fremtidssikrede herligheder.
Vi bliver ved at sige det: Anskaf nu en ordentlig strømforsyning. Den behøver ikke at koste en herregård; køb blot en fra et velrenommeret mærke, også selvom den har en rating over 80 og ikke er modulær. Der er så mange svage psu’er med ringe komponenter på markedet. Lad være med at løbe nogen risiko.
Se nu vores vaklende rgb-controller, der rystede hele projektet. Den ramte hurtigt strømforsyningen, men resten af maskinen, bundkortet og cpu’en, havde det fint – takket være raffineret ingeniørarbejde fra denne tyske producent.
System Power 9 CM er en fin lille enhed med masser af kabler, og så er den modulær. Ved 500 W har den godt overskud til vores system, og den kan endda understøtte et RTX 3080 (hvis de nogensinde dukker op igen). Og en ting til: Den er stille!