Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: AMD Ryzen 7 1800X: Den ultimative processor

Når ingen Intel LGA2011-processorer er med i denne test, skyldes det Ryzen 7 1800X. Intel har stadig den hurtigste processor med sin Intel Core i7-6950X med ti kerner, men Ryzen 7 1800X kan slå alt andet på den platform.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne ottekerne-processor med SMT koster det halve af Intels ækvivalent og er i realiteten mage til, når det gælder ydelse. Den bruger også mindre strøm, og de bundkort, der understøtter den, er billigere.

Intel har flere pci-e-lanes, og det kan være nyttigt, hvis man bruger mere end to grafikkort og adskillige M.2-ssd’er eller NVMe-ssd’er. Men i de fleste tilfælde klarer AMD ærterne.

Chippens boost-clockfrekvens på 4 GHz er langsommere end alle testens tre Intel-processorer, og det betyder, at den er langsommere, når det gælder visse spil. Man kan overclocke 1800X, og man kan derfor vride mere ydelse ud af den. Imidlertid frakobler overclocking noget af strømbesparelsen og boostfrekvensen, og der er ikke megen plads til overclocking.

Det lykkedes os kun at nå 3,9 GHz. Derfor var singlekerne-ydelsen langsommere, men multikerne-ydelsen blev forbedret. Hvis man tager pris og strømforbrug i betragtning, er 1800X den ultimative ottekerne-processor i øjeblikket.