Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: AMD Radeon RX 6900 XT: Bomstærkt – og dyrt

Hvis man har penge som græs, så værsgo’ ...<span class="Apple-converted-space"> </span>.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da RTX 3090 blev lanceret, havde det ingen konkurrence inden for grafikydelse, men vi vidste, at det ikke ville vare længe, før AMD kom med en udfordrer.

Folkene bag RX 6900 XT håber på at kunne vippe Amperes ypperste repræsentant af pinden. Og det kommer også ret tæt på med en 4K-ydelse, der kun ligger en anelse fra RTX 3090 – og man kan få det for to tredjedele af prisen.

Af den årsag er det simpelthen et oplagt køb for enhver pc-gamer, der ikke stiller ultimative krav i den professionelle ende. Men der er en grund til, at det ikke er nummer et i denne guide til grafikkort, og den er simpelthen, at det ikke er meget bedre end RTX 3080, og sommetider er det slet ikke bedre – trods en mere pebret pris.

Men RX 6900 XT har noget, som RTX 3080 ikke kan leve op til, såsom 16 GB GDDR6-hukommelse, der er hele 6 GB mindre end de 10 GB (hurtigere) GDDR6X-hukommelse hos Nvidia-kortet. RX 6900 XT er et billigere alternativ til RTX 3090.