Home » Processor » Intels nye processor: AMD inside
Intels nye processor: AMD inside

Intels nye processor: AMD inside

Share
Flere fordele

Det, der kan ligne en uhellig alliance med ærkefjenden på cpu-markedet, er faktisk en af de få realistiske muligheder, AMD har for at øge sin markedsandel på forbrugergrafik. Der er ingen tvivl om, at Intel smider AMD fra sig i det øjeblik, Intel har udviklet sin egen konkurrencedygtige grafik, men i mellemtiden skaffer aftalen rigtige penge til AMD på bekostning af firmaets eneste nuværende rival på grafikområdet: Nvidia.

Med tiden kan vi muligvis se et stærkere og bedre finansieret AMD konkurrere med Intel på baggrund af en højtydende cpu/gpu-pakke. AMD har med Ryzen omsider fået et konkurrencedygtigt cpu-produkt, og til trods for at firmaets Vega-grafikarkitektur har været noget af en skuffelse, vil den som del af en cpu/gpu-pakke være med til at udgøre en skrap kombination, som Intel skal leve op til.

Se også:  Grafikteknologier [TEST]: AMD FreeSync 2 vs. Nvidia G-Sync

Og det skader ikke ligefrem, at AMD takket være Intel har høstet erfaringer med gpu-delen af det at lave en samlet pakke med HBM2-hukommelse. AMD er den store overlever, og aftalen er en gave for AMD, der nu kan kæmpe videre.

For pc-købere har denne nye udvikling afgjort adskillige fordele. Når man vrider højtydende cpu/gpu-teknologi ind i mindre pakker end tidligere, baner man vejen for helt nye klasser af pc’er. Tynde og lette laptops er en del af salgsargumenterne fra Intel, og vi hilser dem velkommen.

amd

Intels diminutive NUC-system vil drage nytte af den nye cpu/gpu-teknologi.

Vi forventer også at se den nye pakke dukke op i Apples MacBook-produkter inden længe. Det er også den form for teknologi, der kan sætte Apple i stand til at gennemføre en ekstrem overhaling af sin iMac-serie og lave en alt i en-maskine, der ikke ligner noget, vi har set før.

Se også:  Hvil i fred, Moores lov, nu gælder det fremtiden

Intel står også på spring med et nyt højtydende NUC-system, der bærer kodenavnet Hades Canyon. Hades Canyon NUC’er bruger den nye Intel-AMD-pakke, og for at det ikke skal være løgn, bliver dens SKU karakteriseret som VR-parat. Pludselig har Intel en lillebitte dagligstue-egnet boks med ægte gamingpotentiale.

Det er nok en overdrivelse at sige, at Intel kan tage kampen op mod konsolgamings helt tunge drenge, men et produkt som Hades Canyon er afgjort et skridt i den retning. I skrivende stund er denne teknologi stadig ikke på gaden, men den blev fremvist under CES i januar i år, og man forventer at se en lancering og forudbestilling i dette forår. Priserne forventes at ligge på omkring 1000 dollars for den kraftigste udgave – men så skal man selv supplere med operativsystem og lager.

amd

Kan Intel leve op til sine løfter om VR-kapabel ydelse?

Priser kommer selvfølgelig til at spille en rolle, og det samme gælder Intels satsning på laptop-OEM’er, men vi går ud fra, at Intel ønsker at påføre Nvidia seriøse skader. Hvis nogen har muskler nok til at stå for udbredelsen af en ny klasse af processorer, må det afgjort være Intel.

Kan AMD give igen?

amd

Intel sætter ikke blot en grafikchip fra AMD i samme pakke som firmaets cpu’er. Intel har nu også planer om at konkurrere direkte på markedet for højtydende gpu’er med sine egne produkter. Endemålet er ret klart – en forenet og højtydende løsning, der kombinerer komplette cpu- og grafik-funktioner og skubber alle Intels største konkurrenter på markedet ud til sidelinjen.

Men tøv en kende: Der findes et andet firma, som har både en højtydende x86-cpu og grafikteknologi. Det hedder AMD, og det er faktisk det eneste firma, der i øjeblikket har begge dele under samme tag. For Intel er højtydende hjemmegjort grafik blot et ønske i øjeblikket. Hvis Intels store nye ide bag cpu/gpu-pakken er så smart, kan AMD vel simpelthen lave sin egen version, længe før Intel kan nå at følge med på grafiksiden? Det er sandt på papiret.

I praksis døjer AMD med at sælge sine produkter i den dyre ende, selv når de er konkurrencedygtige. AMD kan sagtens producere en fremragende cpu/gpu-pakke og alligevel have svært ved at få OEM-producenterne til at tage den til sig. AMD mangler simpelthen de markedsføringsmæssige muskler, der skal til for at hamle op med Intels aggressive taktik.

Og nu vi er i gang: AMD’s nye cpu/gpu-chips (APU’er) med kodenavnet Raven Ridge kan ikke konkurrere med Intel-pakken, der rummer højtydende AMD-grafik og HBM2-hukommelse. I øjeblikket kan man få Raven Ridge i to Ryzen-APU-modeller: Ryzen 7 2700U og Ryzen 5 2500U, der begge er beregnet til laptop-pc’er. Bevares, Raven Ridge kombinerer AMD’s fantastiske nye Ryzen-cpu med den nyeste Vega-grafik. Og det sker faktisk på den samme skive silicium, ikke blot i den samme pakke.

Men det er denne tætte integration, der afslører det egentlige mål for Raven Ridge: Intels eksisterende laptop-processorer med integreret grafik. Topudgaven af Raven Ridge, Ryzen 7 2700U, rummer 10 AMD-grafikenheder, der fungerer ved 640 unified shaders. Til sammenligning er der 1.536 shaders i Intel-AMD-produktet, om end med lidt anderledes specifikationer.

Raven Ridge er også en konventionel APU, idet gpu-delen af chippen skal dele adgang til hukommelsen med cpu’en via en standard-hukommelsescontroller. Set i lyset af den aktuelle ydelse hos pc-systemhukommelse gør den omstændighed det stort set umuligt at understøtte 3D-grafik i høj opløsning. Cpu-hukommelsescontrollere og ddr4-ram kan slet ikke levere båndbredde nok til blot at dække gpu’en, for ikke at tale om at dele ressourcerne med cpu’en.

TAGS
AMD
gpu
processor

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S