Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intels nye processor: AMD inside

En uhellig alliance eller det uundgåelige næste skridt? Alt om DATA undersøger Intels nye processor, der inddrager en højtydende AMD-gpu.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En AMD-grafikchip i en Intel-processor? Aldrig i livet. Men det er ikke desto mindre, hvad Intel har bekendtgjort: En helt ny produktserie, der kombinerer en Intel-cpu med en AMD-gpu i én enkelt processorpakke.

Mere specifikt indeholder den en quad core-cpu og en højtydende AMD-gpu. Den nye chip skal bane vejen for en ny generation af tynde og lette laptops med seriøs ydelse. Tilstrækkelig ydelse til at spille AAA-spil, levere en god VR-oplevelse og understøtte fremstilling af materiale på professionelt niveau.

Det kan lyde som en uhellig alliance mellem erklærede fjender, men der er store fordele for både Intel og AMD. Desuden udgør den nye chip det logiske næste skridt for pc’en som platform i både mobil og stationær iklædning. Imidlertid betyder et logisk skridt ikke nødvendigvis, at det endelige resultat bliver forudsigeligt.

Intel og AMD’s alliance vil uvægerlig revolutionere både pc’ens fysiske arkitektur og de centrale relationer, der har defineret branchen i en menneskealder. Det er ikke svært at forestille sig den indflydelse, som den nye teknologi kan få på pc’en som apparat, men det er langtfra så enkelt at begribe, hvordan balancen mellem de største spillere vil falde ud.

Lad os begynde med det første spørgsmål: Hvis sammensmeltningen af cpu-funktioner og gpu-funktioner i en enkelt pakke er fremtiden for ikke blot billige systemer, men også for højtydende maskiner og gaming-pc’er, betyder det så, at Intel fremover vil være afhængig af AMD’s hjælp? Og så har vi endnu ikke engang nævnt det tredje medlem af det vaklende triumvirat, der behersker pc’en: Nvidia.

Ved første øjekast tegner denne udvikling ikke godt for Nvidia. Firmaet mangler i øjeblikket en klar rute i retning af at opnå noget lignende: at inddrage sin grafikteknologi i en grafikpakke. Hvis denne nye cpu/gpu-udvikling ender med at blive standardkonfigurationen for hurtige pc’er, ser det unægtelig ud, som om Nvidia ikke får plads ved bordet. Men som vi snart skal se, er der langt mere på spil. Dette er kun det første skridt.

Er de politiske manøvrer, der baner vejen for denne nye Intel/AMD-megachip mere interessante end de tekniske detaljer? Det er meget muligt, men lad os lige få styr på detaljerne i det, Intel har meddelt, og overveje nogle af hemmelighederne bag de specifikationer, der siden hen er kommet frem.

Kraften indefra

Fundamentet omfatter en enkelt processorpakke, der kombinerer fire hovedelementer. De to første er de nævnte Intel-cpu og AMD-gpu. Intel siger, at cpu’en tilhører Kaby Lake-generationen af Core H-mobilchips. Det vil sige en quad core-processor, der forunderligt nok er udstyret med sin egen integrerede grafikfunktionalitet.

Det er muligt, at Intel har lavet en ny udgave af Kaby Lake Core H, hvor den integrerede grafik er fjernet. Men i betragtning af, at den oprindelig er beregnet til fremstilling af lette og tynde laptops, er der indlysende fordele ved at beholde Intels integrerede grafik.

Den giver mulighed for kørsel ved lavt strømforbrug og forlænget batterilevetid, når der ikke er behov for den fulde grafikydelse fra AMD-gpu’en. Efter al sandsynlighed kommer den cpu, der er del af pakken, derfor direkte fra Intels hylder. Tænk over det.

amd Intel har snuppet AMD’s grafikguru, Raja Koduri.

Den næste del er et AMD Radeon-grafikkort. Det er her, den skræddersyede formgivning begynder. Det synes at fremgå, at AMD-gpu’en er en speciel chip, der er lavet udelukkende til Intel. Det er faktisk også en nødvendighed, og det vender vi tilbage til lidt senere.

Til gengæld er der ikke tale om en radikalt avanceret chip, når man ser den fra et 3D-renderingsperspektiv. Af lækkede specifikationer fremgår det, at den er en AMD Vega M GH Graphics-gpu, men hvad det dækker over, står ikke helt klart i øjeblikket.

Lækkede specifikationer og benchmarks om nogle tidlige udviklingssystemer, der bygger på den nye cpu/gpu-pakke, antyder nogle flere detaljer om pakkens grafikdel. Vi har set to udgaver af produktet: Core i7-8705G og den mere højtydende Core i7-8809G. I toppen af skalaen ser AMD-gpu’en ud til at have 24 beregningsenheder. To versioner er blevet set: en med en gpu-clockfrekvens på 1 GHZ og en på 1,2 GHz. På baggrund af eksisterende AMD-gpu’er ender vi på 1.536 unified shaders.

Er spillet slut for nvidia?

Er denne uhellige alliance mellem Intel og AMD begyndelsen på enden for Nvidia? Ved første øjekast ser det ud, som om Nvidia simpelthen ikke kan slå igen. Firmaet laver ikke x86-kompatible pc-processorer, og man mangler de nødvendige rettigheder til at gøre det. Det virker meget usandsynligt, at Intel vil danne par med Nvidia om et cpu/gpu-produkt. Og tilsvarende: Hvorfor skulle AMD lægge Nvidia-grafik i en pakke, når AMD har sine egne højtydende gpu-arkitekturer?

Når man tænker over sagerne, kan Nvidia kun sælge grafik til forbrugerne, fordi Intel og AMD tillader det. Det er Intel og AMD, der kontrollerer platformene og de interfaces, der gør det muligt for gpu’er at kommunikere med cpu’er. På et tidspunkt kommer disse nye cpu/gpu-pakker måske til at dominere markedet, mens både Intel og AMD laver deres egne versioner ud fra en 100 procent hjemmegjort processor- og grafikteknologi. I dette scenario er Nvidia dødsens.

Firmaet har ingen relevant x86-kompatibel pc-processorteknologi at trække på. Men tøv en kende: Nvidia er næppe blind for denne mulige udvikling. Det er uden tvivl grunden til, at man i de seneste år har presset hårdt på for at udvide sine horisonter. ARM-chips, chips til konventionelle biler i dag og autonome biler i morgen, industriel parallel computerberegning via almindelige gpu-produkter – Nvidia har arbejdet hårdt på alt dette og mere til.

Hele historien kan meget vel koges ned til spørgsmålet om, hvor indædt Intel vil forfølge dette nye cpu/gpu-paradigme, og hvor hurtigt Nvidia kan vokse og erstatte det vigende salg af forbrugergrafik. Det hele har unægtelig et ironisk skær, når man betragter den aktuelle styrke hos Nvidias forbruger-gpu-handel og den rosenrøde fremtid for pc-gaming i almindelighed.

Men der gemmer sig endnu et spørgsmål: Hvis Intel kan gå til AMD efter grafik, kan Nvidia så hyre AMD til at levere cpu’er og lave en cpu/gpu-pakke, der kan tage handsken op mod Intel? På kort til mellemlangt sigt virker en multichip-pakke som det nye Intel-produkt plausibel. Længere ude i tiden vil højtydende cpu- og gpu-teknologi sikkert smelte sammen til en enkelt chip, og det kan udløse licensproblemer. Vil Nvidia få brug for en x86-licens til at sælge sådan en chip til trods for, at cpu-delen af pakken bliver leveret af AMD?

Til sammenligning har AMD’s Radeon RX 480 2.304 shaders, og det stærkeste RX 470-kort har 1.792 shaders. Naturligvis når ingen af dem i nærheden af AMD’s højest ydende gpu’er, der bygger på den nyere Vega-arkitektur. En anden interessant sammenligning har at gøre med spillekonsoller.

Både Sony PlayStation og Microsoft Xbox bruger nu AMD-grafikteknologi, om end fra en lidt tidligere generation af AMD-grafik end Polaris. Den oprindelige Xbox One omfattede 768 unified shaders, mens den stærkt forbedrede Xbox One X rummer 2.560 shaders. Den ny Sony PlayStation 4 Pro har til gengæld 2.304 shaders.

Hvis man imidlertid medregner clockfrekvenserne hos den bedre ydende Core i7-8809G (der måske langtfra er færdig), ender den heraf følgende ydelse hos cpu/cpu-pakken – set fra et gamingperspektiv – sandsynligvis et sted mellem Nvidia GeForce GTX 1050 Ti og 1060-grafikchipsæt til desktopmaskiner.

Afgjort en fornuftig gamingbaggrund, navnlig til en mobil platform. Men den virker en smule marginal, når man tager i betragtning, at Intel specifikt har nævnt VR-gaming som en kernekompetence for det nye produkt. Det er enten at strække de eksisterende mål for det, der konstituerer VR-egnet spil-ydelse (GTX 1060 er mere eller mindre et minimum), eller også kan Intel have stærkere versioner af det nye produkt, som blot ikke har set dagens lys.

Uanset hvordan den nøjagtige ydelse ender, vil den med stor sikkerhed være uhørt for en gpu, der er integreret i en tynd og let laptop-pc. Det burde kun være muligt på grund af de seneste to større elementer i processorpakken, der omfatter dedikeret hukommelse til gpu’en og et eksotisk nyt interface til at forbinde de to.

amd De hurtigste grafikkort såsom Nvidia GeForce GTX 1080 Ti har formentlig intet at frygte. Lige i øjeblikket.

Gode forbindelser

Det er naturligvis hukommelsesbåndbredden, der hidtil har forhindret de såkaldte cpu/gpu-fusions-chips i at levere seriøs gaming-ydelse. Tidligere skulle alle sådanne chips have delt cpu’ens eksterne hukommelsescontroller med gpu’en, og det har medført jammerlig hukommelsesbåndbredde efter gpu-standarder.

Men Intels nye vidunder har hele 4 GB High Bandwidth 2 (HBM2), der er koblet til gpu’en via sin egen proprie-tære forbindelse, der kaldes Embedded Multi-Die Interconnect Bridge (EMIB). Det er det fjerde og endelige vigtige element ved det nye produkt.

Fordelen ved EMIB er, at den integrerer forbindelsen i den samlede pakke, men den giver samtidig en langt højere forbindelsestæthed og dermed større båndbredde end tidligere. Før i tiden var det ikke muligt at opnå høj båndbredde via den samlede pakke. Derfor har man brugt en silicium-interposer, der sad under chipsene. Det er en dyrere løsning, der giver en tykkere pakke, og den får også indflydelse på strømstyringen.

De komplette specifikationer for Intels HBM2/EMIB-løsning er endnu ikke blevet offentliggjort. Vi ved dog, at der bliver inddraget en enkelt 4 GB-chip stakket HBM2-hukommelse, og at det er første gang, HBM-hukommelse bliver brugt på en mobil platform.

Hertil kommer, at det er brugen af EMIB, der kræver en specialdesignet gpu. Support til EMIB skal være indbygget i selve gpu’en, og det er en løsning, som hidtil kun er set i en håndfuld dyre AMD-gpu’er. Under alle omstændigheder er den overordnede løsning tydeligvis beregnet til at give hukommelsesbåndbredde, som er på højde med diskrete desktop-grafikkort, og til at levere den banebrydende ydelse til noget, som man kan beskrive som en integreret grafikløsning.

Selv når man tager de politiske aspekter ved Intel/AMD-forholdet i betragtning, er dette fascinerende set fra et teknisk perspektiv. Det store spørgsmål er, om det giver os et glimt af fremtiden. Bliver det sådan, ikke blot laptops, men også desktop-pc’er kommer til at se ud i fremtiden?

Det har man antaget, lige siden Intel første gang integrerede grafik i sine cpu-pakker. Men indtil nu har den slags fusionsprocessorer eller APU’er været en omkostningsbesparende løsning. Dette er første gang, nogen har præsenteret et seriøst bud på at lave en enkeltpakkeløsning med ordentlige funktioner til både gaming og kreativ produktion.

amd Kan en laptop på størrelse med en Apple MacBook på 12” snart levere gaming-kapabel grafik?

Mens vi venter på at konstatere, hvor hurtig den faktisk bliver, og hvor tynde og lette laptops den kan medføre, har vi nok at gøre med at spekulere på, hvad alle dette betyder for branchen. Hvad kan motivere AMD og Intel til at slå pjalterne sammen? Svaret falder forskelligt ud for hvert af de to firmaer.

For Intel er brugen af en AMD-gpu en del af en totrinsplan og en genvej på rejsen hen mod en integreret løsning i eget regi. Nyheden kom unægtelig som et chok, men set i bakspejlet har Intels strategi for integrerede løsninger i nogen tid peget i retning af en bevægelse i denne retning.

amd AMD’s grafikdel af den nye chip er blevet specifikt udviklet til opgaven.

Da Intel oprindelig lagde grafikkerner i sine cpu’er, talte man selvsikkert om at forbedre 3D-renderingsydelsen med hver ny lancering. Og i en periode levede Intel mere eller mindre op til dette løfte. Men i den seneste tid er udviklingen gået langsommere, og det er tydeligt, at Intels egen grafikarkitektur har mistet fremdrift. Hertil kommer, at mens Intels integrerede grafikydelse er blevet forbedret, er det samme sket, når det gælder diskrete 3D-kort.

Og samtidig er pc-spillene kun blevet mere grafisk krævende med tiden. Resultatet af denne udvikling er, at Intels integrerede grafik i dag ikke er nærmere på at være realistisk gamingegnet, end den nogensinde har været. Der måtte gøres noget.

Intels grafikplaner

amd Glem Larrabee, denne gang mener Intel det alvorligt.

Kan du huske Larrabee, Intels seneste store plan for grafikdominans? Den byggede på en radikalt ny tilgang til grafikberegning. Kort fortalt havde Intel planlagt at bruge sit forspring i chip-produktionsteknologi til at vride mængder af små x86-cpu-kerner ned på en enkelt chip og bruge rå kraft til at rendere hurtig 3D-grafik. Meningen var at lancere forbrugergrafikkort med Larrabee-chips i 2010.

Det kom aldrig til at ske. Det viste sig, at selv med Intels magtfulde chipfabrikation i ryggen ville Larrabee simpelthen blive for langsom. Det er et vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det er at få fodfæste på markedet for højtydende 3D-rendering, når selv Intel kunne tage så meget fejl.

Skyer brændt barn ilden? Ikke Intel. Det er simpelthen for vigtigt at komme ind på grafikmarkedet, når man tænker på, at de penge, der er på markedet for forbruger-pc’er, i stigende grad bliver brugt til maskiner med relativt høj ydelse og gamingmaskiner, imens de basale hverdags-pc’er i stigende grad bliver erstattet af andre alsidige computer-enheder såsom tablets og telefoner.

Det burde derfor ikke komme som nogen over- raskelse, at Intel har offentliggjort planer om endnu et bud på diskret pc-grafik. Denne gang mener Intel det alvorligt. Firmaet siger, at man agter at fremstille en komplet gpu-familie, der dækker hele spektret – inklusive virkelig højtydende grafik til gaming-pc’er. For at kunne opnå det har Intel virkelig været på strandhugst, idet man har lokket AMD’s vigtigste grafikguru, Raja Koduri, til at gå til Intel.

Koduri træder direkte ind som vicedirektør for Core and Visual Computing Group og bliver chefarkitekt for firmaets grafikprodukter. I øjeblikket ville vi gerne vide mere om Intels planer for egenproduceret grafik. Den nye AMD Inside-processor tyder imidlertid på, at Intel ved, at der vil gå nogen tid, før man kan indsætte sin egen grafikteknologi i sådan en chip.

Det rejser det store spørgsmål: Vil Intel bruge Koduris evner til at finde på noget nyt, eller vil man tage sin eksisterende integrerede grafik af niende generation og skalere den til noget, der kan konkurrere med de store drenge? Der vil sandsynligvis gå fem år, før vi ved, om Intels seneste bud på grafikdominans får vind i sejlene.

Rivaliseringer

I det lange løb består planen for Intel i en komplet og gennemgribende ændring af firmaets egen grafikteknologi. Den skal bestå af Intels egen konkurrencedygtige og højtydende 3D-arkitektur (se tekstboksen til venstre). I teorien vil Intel med sin egen konkurrencedygtige grafik omsider være i stand til at lave enkeltpakke-løsninger, der udelukkende bygger på Intels egen teknologi.

I mellemtiden har Intel simpelthen ikke haft en grafikteknologi, der var tilstrækkelig til at fremstille et højtydende produkt. At Intel ikke desto mindre har følt sig tvunget til at presse på og har været villig til at bruge teknologi, der bliver leveret af ærkerivalen AMD, tyder med stor sandsynlighed på en anden større faktor, der leverer motivering: Intel ønsker at skade og måske endda aflive Nvidia.

I øjeblikket dominerer Nvidia fuldstændig markedet for diskrete grafikchips til forbrugermarkedet. Firmaet sælger omkring tre fjerdedele af disse chips til forbrugerne, mens AMD tager sig af resten. Det er i sig selv en markedsandel, der repræsenterer en stor værdi.

Det er også et marked, som vokser, mens resten af pc-markedet stille og roligt er vigende. Jon Peddie Research mener, at markedet for gaming-pc’er for første gang nåede op på 30 milliarder dollars i 2016, og det var et godt stykke over de 24,6 milliarder dollars, markedet præsterede i 2015.

Som Jon Peddie Research siger: “Det gennemsnitlige pc-salg bliver i stigende grad motiveret af videospil-brugermodellen, som det er vigtigt at forstå på et stagnerende eller vigende pc-marked. Efterhånden som de basale computerfunktioner bliver stadig mere rodfæstede i mobile enheder, udvikler pc’en sig til superbrugerens værktøj.”

Problemet for Intel i den sammenhæng er, at firmaet i øjeblikket ikke har en deltager i kampen om en af de to vigtigste komponenter i en pc: grafikken. Eftersom de højtydende pc’er i stigende grad er ved at stå for branchens største indtægter, i hvert fald når det gælder forbrugermaskiner, kan Intel ikke acceptere den situation.

Og da det er Nvidia, der dominerer grafikdelen af markedet, er det uundgåeligt Nvidia, som Intel vil rette skytset imod. Før eller siden får Intel sin egen grafik, men i øjeblikket gør AMD-gpu’en det muligt at begynde at vride Nvidia ud af forbrugermarkedet for højtydende grafik.

Intels motivation er indlysende, men hvordan forholder det sig så med AMD? Vil AMD ikke for enhver pris undgå at hjælpe Intel med at opsuge markedet for pc-grafik? Jo, det er til en vis grad rigtigt. AMD har næppe megen appetit på endnu en konkurrent til sin grafikkompetence, men den usminkede sandhed er, at AMD kan bruge alle de penge, foretagendet kan få.

Historien viser os, at selv når AMD har ret uimodsigeligt overlegne grafikprodukter, døjer firmaet med at hente markedsandele fra Nvidia. AMD har aldrig haft salgstalent nok til at konkurrere med Nvidias elegante selvpromoverende markedsmaskine.

Hvad er HBM2?

amd

Det er ingen ny ide at putte en cpu og en gpu i den samme processor-pakke. Intel og AMD har gjort det i årevis. De har faktisk smeltet begge dele sammen på den samme skive silicium og ikke blot lagt dem i den samme pakke.

Men indtil nu er der ingen af dem, der har lavet et cpu/gpu-produkt med høj ydelse, i hvert fald ikke set fra et 3D-renderings- og gamingperspektiv. Forklaringen ligger til dels i strømforbrug og varme. Når man kombinerer to højtydende komponenter, koncentrerer man strømforbruget og varmeafledningen på et meget lille område.

Det medfører også meget store chips, der kan være dyre at producere. Alt dette er imidlertid primært et problem, der forhindrer konkurrence på det allerhøjeste niveau. Som de seneste udgaver af konsollerne Xbox One X og Sony PlayStation 4 viser, er det muligt at lave en enkelt-chip-løsning, som kan levere gaming med høj ydelse. Indtil nu har cpu/gpu-fusionschips – også kendt som APU’er – brugt en del hukommelsescontroller til begge dele af chippen.

Hvad værre er, har de brugt en standard-cpu-controller med langt mindre gennemløb end hos de superbrede controllere, som man finder i diskrete grafikchips. Denne form for grafikcontroller i parløb med flere grafikhukommel-seschips er ikke egnet til et enkeltpakke-produkt, der også rummer cpu’en.

Løsningen er High Bandwidth Memory og mere specifikt anden generation af teknologien, også kendt som HBM2. HBM2 bruger hukommelseslag, der er stakket på en enkelt chip. Det vil sige, at alle 4 GB grafikhukommelse i den nye Intel/AMD-pakke er indeholdt i en enkelt HBM2-chip. Det er godt for pakkens samlede størrelse.

HBM2 har også et superbredt hukommelsesinterface med hele 1.024 bit for hver hukommelsesenhed. Til sammenligning har vi dual 64-bit-controllere i mainstream-cpu’er. Dette superbrede interface giver HBM2-hukommelsessystemer mulighed for at levere stor båndbredde ved relativt lave frekvenser.

Det er ideelt, når man vil have styr på strømforbruget og varmeudviklingen. Blot en enkelt HBM2-hukommelsesstak kan klare 256 GB/sek. råt gennem-løb for cpu’en alene. Eksisterende gpu’er er begrænset til omkring 50 GB/sek., der bliver delt mellem både cpu- og gpu-elementer.

Flere fordele

Det, der kan ligne en uhellig alliance med ærkefjenden på cpu-markedet, er faktisk en af de få realistiske muligheder, AMD har for at øge sin markedsandel på forbrugergrafik. Der er ingen tvivl om, at Intel smider AMD fra sig i det øjeblik, Intel har udviklet sin egen konkurrencedygtige grafik, men i mellemtiden skaffer aftalen rigtige penge til AMD på bekostning af firmaets eneste nuværende rival på grafikområdet: Nvidia.

Med tiden kan vi muligvis se et stærkere og bedre finansieret AMD konkurrere med Intel på baggrund af en højtydende cpu/gpu-pakke. AMD har med Ryzen omsider fået et konkurrencedygtigt cpu-produkt, og til trods for at firmaets Vega-grafikarkitektur har været noget af en skuffelse, vil den som del af en cpu/gpu-pakke være med til at udgøre en skrap kombination, som Intel skal leve op til.

Og det skader ikke ligefrem, at AMD takket være Intel har høstet erfaringer med gpu-delen af det at lave en samlet pakke med HBM2-hukommelse. AMD er den store overlever, og aftalen er en gave for AMD, der nu kan kæmpe videre.

For pc-købere har denne nye udvikling afgjort adskillige fordele. Når man vrider højtydende cpu/gpu-teknologi ind i mindre pakker end tidligere, baner man vejen for helt nye klasser af pc’er. Tynde og lette laptops er en del af salgsargumenterne fra Intel, og vi hilser dem velkommen.

amd Intels diminutive NUC-system vil drage nytte af den nye cpu/gpu-teknologi.

Vi forventer også at se den nye pakke dukke op i Apples MacBook-produkter inden længe. Det er også den form for teknologi, der kan sætte Apple i stand til at gennemføre en ekstrem overhaling af sin iMac-serie og lave en alt i en-maskine, der ikke ligner noget, vi har set før.

Intel står også på spring med et nyt højtydende NUC-system, der bærer kodenavnet Hades Canyon. Hades Canyon NUC’er bruger den nye Intel-AMD-pakke, og for at det ikke skal være løgn, bliver dens SKU karakteriseret som VR-parat. Pludselig har Intel en lillebitte dagligstue-egnet boks med ægte gamingpotentiale.

Det er nok en overdrivelse at sige, at Intel kan tage kampen op mod konsolgamings helt tunge drenge, men et produkt som Hades Canyon er afgjort et skridt i den retning. I skrivende stund er denne teknologi stadig ikke på gaden, men den blev fremvist under CES i januar i år, og man forventer at se en lancering og forudbestilling i dette forår. Priserne forventes at ligge på omkring 1000 dollars for den kraftigste udgave – men så skal man selv supplere med operativsystem og lager.

amd Kan Intel leve op til sine løfter om VR-kapabel ydelse?

Priser kommer selvfølgelig til at spille en rolle, og det samme gælder Intels satsning på laptop-OEM’er, men vi går ud fra, at Intel ønsker at påføre Nvidia seriøse skader. Hvis nogen har muskler nok til at stå for udbredelsen af en ny klasse af processorer, må det afgjort være Intel.

Kan AMD give igen?

amd

Intel sætter ikke blot en grafikchip fra AMD i samme pakke som firmaets cpu’er. Intel har nu også planer om at konkurrere direkte på markedet for højtydende gpu’er med sine egne produkter. Endemålet er ret klart – en forenet og højtydende løsning, der kombinerer komplette cpu- og grafik-funktioner og skubber alle Intels største konkurrenter på markedet ud til sidelinjen.

Men tøv en kende: Der findes et andet firma, som har både en højtydende x86-cpu og grafikteknologi. Det hedder AMD, og det er faktisk det eneste firma, der i øjeblikket har begge dele under samme tag. For Intel er højtydende hjemmegjort grafik blot et ønske i øjeblikket. Hvis Intels store nye ide bag cpu/gpu-pakken er så smart, kan AMD vel simpelthen lave sin egen version, længe før Intel kan nå at følge med på grafiksiden? Det er sandt på papiret.

I praksis døjer AMD med at sælge sine produkter i den dyre ende, selv når de er konkurrencedygtige. AMD kan sagtens producere en fremragende cpu/gpu-pakke og alligevel have svært ved at få OEM-producenterne til at tage den til sig. AMD mangler simpelthen de markedsføringsmæssige muskler, der skal til for at hamle op med Intels aggressive taktik.

Og nu vi er i gang: AMD’s nye cpu/gpu-chips (APU’er) med kodenavnet Raven Ridge kan ikke konkurrere med Intel-pakken, der rummer højtydende AMD-grafik og HBM2-hukommelse. I øjeblikket kan man få Raven Ridge i to Ryzen-APU-modeller: Ryzen 7 2700U og Ryzen 5 2500U, der begge er beregnet til laptop-pc’er. Bevares, Raven Ridge kombinerer AMD’s fantastiske nye Ryzen-cpu med den nyeste Vega-grafik. Og det sker faktisk på den samme skive silicium, ikke blot i den samme pakke.

Men det er denne tætte integration, der afslører det egentlige mål for Raven Ridge: Intels eksisterende laptop-processorer med integreret grafik. Topudgaven af Raven Ridge, Ryzen 7 2700U, rummer 10 AMD-grafikenheder, der fungerer ved 640 unified shaders. Til sammenligning er der 1.536 shaders i Intel-AMD-produktet, om end med lidt anderledes specifikationer.

Raven Ridge er også en konventionel APU, idet gpu-delen af chippen skal dele adgang til hukommelsen med cpu’en via en standard-hukommelsescontroller. Set i lyset af den aktuelle ydelse hos pc-systemhukommelse gør den omstændighed det stort set umuligt at understøtte 3D-grafik i høj opløsning. Cpu-hukommelsescontrollere og ddr4-ram kan slet ikke levere båndbredde nok til blot at dække gpu’en, for ikke at tale om at dele ressourcerne med cpu’en.