Home » Processor » Intels nye processor: AMD inside
Intels nye processor: AMD inside

Intels nye processor: AMD inside

Share
Gode forbindelser

Det er naturligvis hukommelsesbåndbredden, der hidtil har forhindret de såkaldte cpu/gpu-fusions-chips i at levere seriøs gaming-ydelse. Tidligere skulle alle sådanne chips have delt cpu’ens eksterne hukommelsescontroller med gpu’en, og det har medført jammerlig hukommelsesbåndbredde efter gpu-standarder.

Men Intels nye vidunder har hele 4 GB High Bandwidth 2 (HBM2), der er koblet til gpu’en via sin egen proprie-tære forbindelse, der kaldes Embedded Multi-Die Interconnect Bridge (EMIB). Det er det fjerde og endelige vigtige element ved det nye produkt.

Fordelen ved EMIB er, at den integrerer forbindelsen i den samlede pakke, men den giver samtidig en langt højere forbindelsestæthed og dermed større båndbredde end tidligere. Før i tiden var det ikke muligt at opnå høj båndbredde via den samlede pakke. Derfor har man brugt en silicium-interposer, der sad under chipsene. Det er en dyrere løsning, der giver en tykkere pakke, og den får også indflydelse på strømstyringen.

De komplette specifikationer for Intels HBM2/EMIB-løsning er endnu ikke blevet offentliggjort. Vi ved dog, at der bliver inddraget en enkelt 4 GB-chip stakket HBM2-hukommelse, og at det er første gang, HBM-hukommelse bliver brugt på en mobil platform.

Hertil kommer, at det er brugen af EMIB, der kræver en specialdesignet gpu. Support til EMIB skal være indbygget i selve gpu’en, og det er en løsning, som hidtil kun er set i en håndfuld dyre AMD-gpu’er. Under alle omstændigheder er den overordnede løsning tydeligvis beregnet til at give hukommelsesbåndbredde, som er på højde med diskrete desktop-grafikkort, og til at levere den banebrydende ydelse til noget, som man kan beskrive som en integreret grafikløsning.

Selv når man tager de politiske aspekter ved Intel/AMD-forholdet i betragtning, er dette fascinerende set fra et teknisk perspektiv. Det store spørgsmål er, om det giver os et glimt af fremtiden. Bliver det sådan, ikke blot laptops, men også desktop-pc’er kommer til at se ud i fremtiden?

Det har man antaget, lige siden Intel første gang integrerede grafik i sine cpu-pakker. Men indtil nu har den slags fusionsprocessorer eller APU’er været en omkostningsbesparende løsning. Dette er første gang, nogen har præsenteret et seriøst bud på at lave en enkeltpakkeløsning med ordentlige funktioner til både gaming og kreativ produktion.

amd

Kan en laptop på størrelse med en Apple MacBook på 12” snart levere gaming-kapabel grafik?

Mens vi venter på at konstatere, hvor hurtig den faktisk bliver, og hvor tynde og lette laptops den kan medføre, har vi nok at gøre med at spekulere på, hvad alle dette betyder for branchen. Hvad kan motivere AMD og Intel til at slå pjalterne sammen? Svaret falder forskelligt ud for hvert af de to firmaer.

For Intel er brugen af en AMD-gpu en del af en totrinsplan og en genvej på rejsen hen mod en integreret løsning i eget regi. Nyheden kom unægtelig som et chok, men set i bakspejlet har Intels strategi for integrerede løsninger i nogen tid peget i retning af en bevægelse i denne retning.

amd

AMD’s grafikdel af den nye chip er blevet specifikt udviklet til opgaven.

Da Intel oprindelig lagde grafikkerner i sine cpu’er, talte man selvsikkert om at forbedre 3D-renderingsydelsen med hver ny lancering. Og i en periode levede Intel mere eller mindre op til dette løfte. Men i den seneste tid er udviklingen gået langsommere, og det er tydeligt, at Intels egen grafikarkitektur har mistet fremdrift. Hertil kommer, at mens Intels integrerede grafikydelse er blevet forbedret, er det samme sket, når det gælder diskrete 3D-kort.

Og samtidig er pc-spillene kun blevet mere grafisk krævende med tiden. Resultatet af denne udvikling er, at Intels integrerede grafik i dag ikke er nærmere på at være realistisk gamingegnet, end den nogensinde har været. Der måtte gøres noget.

Intels grafikplaner
amd

Glem Larrabee, denne gang mener Intel det alvorligt.

Kan du huske Larrabee, Intels seneste store plan for grafikdominans? Den byggede på en radikalt ny tilgang til grafikberegning. Kort fortalt havde Intel planlagt at bruge sit forspring i chip-produktionsteknologi til at vride mængder af små x86-cpu-kerner ned på en enkelt chip og bruge rå kraft til at rendere hurtig 3D-grafik. Meningen var at lancere forbrugergrafikkort med Larrabee-chips i 2010.

Se også:  Synology DiskStation DS1019+[TEST]: Power-NAS i økonomi-version

Det kom aldrig til at ske. Det viste sig, at selv med Intels magtfulde chipfabrikation i ryggen ville Larrabee simpelthen blive for langsom. Det er et vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det er at få fodfæste på markedet for højtydende 3D-rendering, når selv Intel kunne tage så meget fejl.

Skyer brændt barn ilden? Ikke Intel. Det er simpelthen for vigtigt at komme ind på grafikmarkedet, når man tænker på, at de penge, der er på markedet for forbruger-pc’er, i stigende grad bliver brugt til maskiner med relativt høj ydelse og gamingmaskiner, imens de basale hverdags-pc’er i stigende grad bliver erstattet af andre alsidige computer-enheder såsom tablets og telefoner.

Det burde derfor ikke komme som nogen over- raskelse, at Intel har offentliggjort planer om endnu et bud på diskret pc-grafik. Denne gang mener Intel det alvorligt. Firmaet siger, at man agter at fremstille en komplet gpu-familie, der dækker hele spektret – inklusive virkelig højtydende grafik til gaming-pc’er. For at kunne opnå det har Intel virkelig været på strandhugst, idet man har lokket AMD’s vigtigste grafikguru, Raja Koduri, til at gå til Intel.

Koduri træder direkte ind som vicedirektør for Core and Visual Computing Group og bliver chefarkitekt for firmaets grafikprodukter. I øjeblikket ville vi gerne vide mere om Intels planer for egenproduceret grafik. Den nye AMD Inside-processor tyder imidlertid på, at Intel ved, at der vil gå nogen tid, før man kan indsætte sin egen grafikteknologi i sådan en chip.

Det rejser det store spørgsmål: Vil Intel bruge Koduris evner til at finde på noget nyt, eller vil man tage sin eksisterende integrerede grafik af niende generation og skalere den til noget, der kan konkurrere med de store drenge? Der vil sandsynligvis gå fem år, før vi ved, om Intels seneste bud på grafikdominans får vind i sejlene.

Rivaliseringer

I det lange løb består planen for Intel i en komplet og gennemgribende ændring af firmaets egen grafikteknologi. Den skal bestå af Intels egen konkurrencedygtige og højtydende 3D-arkitektur (se tekstboksen til venstre). I teorien vil Intel med sin egen konkurrencedygtige grafik omsider være i stand til at lave enkeltpakke-løsninger, der udelukkende bygger på Intels egen teknologi.

I mellemtiden har Intel simpelthen ikke haft en grafikteknologi, der var tilstrækkelig til at fremstille et højtydende produkt. At Intel ikke desto mindre har følt sig tvunget til at presse på og har været villig til at bruge teknologi, der bliver leveret af ærkerivalen AMD, tyder med stor sandsynlighed på en anden større faktor, der leverer motivering: Intel ønsker at skade og måske endda aflive Nvidia.

I øjeblikket dominerer Nvidia fuldstændig markedet for diskrete grafikchips til forbrugermarkedet. Firmaet sælger omkring tre fjerdedele af disse chips til forbrugerne, mens AMD tager sig af resten. Det er i sig selv en markedsandel, der repræsenterer en stor værdi.

Det er også et marked, som vokser, mens resten af pc-markedet stille og roligt er vigende. Jon Peddie Research mener, at markedet for gaming-pc’er for første gang nåede op på 30 milliarder dollars i 2016, og det var et godt stykke over de 24,6 milliarder dollars, markedet præsterede i 2015.

Se også:  Hvil i fred, Moores lov, nu gælder det fremtiden

Som Jon Peddie Research siger: “Det gennemsnitlige pc-salg bliver i stigende grad motiveret af videospil-brugermodellen, som det er vigtigt at forstå på et stagnerende eller vigende pc-marked. Efterhånden som de basale computerfunktioner bliver stadig mere rodfæstede i mobile enheder, udvikler pc’en sig til superbrugerens værktøj.”

Problemet for Intel i den sammenhæng er, at firmaet i øjeblikket ikke har en deltager i kampen om en af de to vigtigste komponenter i en pc: grafikken. Eftersom de højtydende pc’er i stigende grad er ved at stå for branchens største indtægter, i hvert fald når det gælder forbrugermaskiner, kan Intel ikke acceptere den situation.

Og da det er Nvidia, der dominerer grafikdelen af markedet, er det uundgåeligt Nvidia, som Intel vil rette skytset imod. Før eller siden får Intel sin egen grafik, men i øjeblikket gør AMD-gpu’en det muligt at begynde at vride Nvidia ud af forbrugermarkedet for højtydende grafik.

Intels motivation er indlysende, men hvordan forholder det sig så med AMD? Vil AMD ikke for enhver pris undgå at hjælpe Intel med at opsuge markedet for pc-grafik? Jo, det er til en vis grad rigtigt. AMD har næppe megen appetit på endnu en konkurrent til sin grafikkompetence, men den usminkede sandhed er, at AMD kan bruge alle de penge, foretagendet kan få.

Historien viser os, at selv når AMD har ret uimodsigeligt overlegne grafikprodukter, døjer firmaet med at hente markedsandele fra Nvidia. AMD har aldrig haft salgstalent nok til at konkurrere med Nvidias elegante selvpromoverende markedsmaskine.

Hvad er HBM2?

amd

Det er ingen ny ide at putte en cpu og en gpu i den samme processor-pakke. Intel og AMD har gjort det i årevis. De har faktisk smeltet begge dele sammen på den samme skive silicium og ikke blot lagt dem i den samme pakke.

Men indtil nu er der ingen af dem, der har lavet et cpu/gpu-produkt med høj ydelse, i hvert fald ikke set fra et 3D-renderings- og gamingperspektiv. Forklaringen ligger til dels i strømforbrug og varme. Når man kombinerer to højtydende komponenter, koncentrerer man strømforbruget og varmeafledningen på et meget lille område.

Det medfører også meget store chips, der kan være dyre at producere. Alt dette er imidlertid primært et problem, der forhindrer konkurrence på det allerhøjeste niveau. Som de seneste udgaver af konsollerne Xbox One X og Sony PlayStation 4 viser, er det muligt at lave en enkelt-chip-løsning, som kan levere gaming med høj ydelse. Indtil nu har cpu/gpu-fusionschips – også kendt som APU’er – brugt en del hukommelsescontroller til begge dele af chippen.

Hvad værre er, har de brugt en standard-cpu-controller med langt mindre gennemløb end hos de superbrede controllere, som man finder i diskrete grafikchips. Denne form for grafikcontroller i parløb med flere grafikhukommel-seschips er ikke egnet til et enkeltpakke-produkt, der også rummer cpu’en.

Løsningen er High Bandwidth Memory og mere specifikt anden generation af teknologien, også kendt som HBM2. HBM2 bruger hukommelseslag, der er stakket på en enkelt chip. Det vil sige, at alle 4 GB grafikhukommelse i den nye Intel/AMD-pakke er indeholdt i en enkelt HBM2-chip. Det er godt for pakkens samlede størrelse.

HBM2 har også et superbredt hukommelsesinterface med hele 1.024 bit for hver hukommelsesenhed. Til sammenligning har vi dual 64-bit-controllere i mainstream-cpu’er. Dette superbrede interface giver HBM2-hukommelsessystemer mulighed for at levere stor båndbredde ved relativt lave frekvenser.

Det er ideelt, når man vil have styr på strømforbruget og varmeudviklingen. Blot en enkelt HBM2-hukommelsesstak kan klare 256 GB/sek. råt gennem-løb for cpu’en alene. Eksisterende gpu’er er begrænset til omkring 50 GB/sek., der bliver delt mellem både cpu- og gpu-elementer.

TAGS
AMD
gpu
processor

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S