Home » Grafikkort » AMD HD 7870 XT CF
AMD HD 7870 XT CF

AMD HD 7870 XT CF

Share

Vi havde i forvejen ret høje forestillinger om HD 7870 XT, og denne test
har bekræftet vores opfattelse. Et glimrende kort alene og som par

Fordi denne generation afgrafikkort efterhånden har eksisteret temmelig længe (det er en af de længstlevende gpu-generationer, vi har kendt til på redaktionen), har AMD kunnet rode rundt med sine chips uden at skulle bekymre sig om kannibalisering af sine andre kort.

Det er HD 7870 XT et ideelt eksempel på. AMD har nemlig valgt at begynde at sætte gpu’er fra den høje ende i de billigere grafikkort.

Tahiti LE-gpu’en i HD 7870 XT er stort set det samme silicium som det i HD 7950, men der er færre Radeon-kerner, færre texture units og en hukommelsesbus med mere beskedne specifikationer, og den kører en framebuffer med mindre kapacitet. Det svækker dette kort i forhold til dets storebror og bringer det på teknisk niveau med kort som GTX 670, selvom der er stor prisforskel.

GTX 670 – og faktisk også GTX 680 – kører med den samme 256-bit-bus, har den samme båndbredde på 192GB/s med samme hastighed og de samme gddr5-chips. Ved lavere opløsninger giver den bedre gpu i GTX 680 lidt ekstra luft i forhold til HD 7870 XT, men i de højere luftlag ved 5885 x 1080 udjævner de enorme mængder af pixel, der skal tegnes op, sagerne markant.

Se også:  Gaming-processorer [STORTEST]: Her er den bedste processor til din gaming-pc

HD 7870 XT i CrossFireX-opsætning giver den samme ydelse ved denne opløsning som både GTX 670 og GTX 680. I nogle få af testene fik GTX 680 sli-parret bedre gennemsnitlige framerate-tal, men sammenlignet med Nvidia-gpu’erne fik de Tahiti LE-drevne kort konstant bedre minimum-framerate-tal generelt. Det er vigtigt, når man kører ned langs de gennemsnitlige framerate-tal, for det giver et bedre billede af, hvor glat en spiloplevelse man kan få ved denne opløsning.

Fin pris

Alt det er ret imponerende for kort til en så overkommelig pris. Vi tøver med at bruge ordet “billig”, da vi stadig taler om næsten 1800 kroner for en gpu, men når det er det bedste køb til under 5000 kroner, er det svært at finde modargu-menter. Og når man kan få et par af dem for så lidt som 3500 kroner – den samme pris som et HD 7970 GHz og billigere end et GTX 680 – falder tanken om at købe det bedste enkelt-gpu, man har råd til, til jorden.

Se også:  Lækker teknik: Her er de nye AMD Ryzen cpu’er

Med HD 7870 XT i CrossFireX-opsætning forsvinder de fleste argumenter mod multi-gpu og AMD’ multi-skærmpolitik i lyset af forholdet mellem pris og ydelse. Den rå ydelse, man kan få til denne pris, er ret overvældende, når vi taler om spil ved superhøj opløsning.Faldet i hukommelse fra HD 7950 betyder, at det er langsommere, men forskellen i pris opvejer næsten fuldstændig faldet i ydelse.

AMD’ Tahiti-gpu er virkelig labert silicium for elskere af højre opløsninger, og selvom man lægger ud med at reducere hukommelsen til Nvidia-niveau, kan de konkurrere aldeles forrygende. Vi havde i forvejen ret høje forestillinger om HD 7870 XT, og denne test har bekræftet vores opfattelse. Et glimrende kort alene og som par.


AMD HD 7870 XT CF
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Tahiti-gpu’en er i alle sine udgaver et højopløseligt dyr, der gør disse kort til meget imponerende CrossFireX-opsætninger.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AMD
gpu

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S