Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

AMD HD 7850 1GB

HD 7850 1 GB er absolut et af vores foretrukne grafikkort til lavpris.
Hvis det var blevet prøvet i en enkeltslot-konfiguration, ville vi
sandsynligvis være blevet meget opstemte.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Til omkring 2700 kroner leverer det en ydelse, der hamler op med langt dyrere kort, og det er ideelt til en prisbillig pc. Derfor måtte vi naturligvis se, hvad der sker, når man samler et par af dem og kobler dem til vores system med tre skærme og superhøj opløsning.

Det overrasker ikke, at det kniber lidt for dette hukommelsesfattige grafikkort. Med kun 1 GB gddr5 i hvert kort kunne det aldrig gå glat ved så høje opløsninger, og det kom til at stemme. Op til 2560 x 1600 så det nydeligt ud med 68 og 70fps i henholdsvis Batman og DiRT, men resultaterne fra Max Payne og Crysis 3 begyndte at vise et andet billede. I Crysis 3 leverede de to kort ganske respektable 28fps, men at det faldt helt ned til 8fps, var ikke opmuntrende. Max Payne 3 ved den opløsning lignede et lysbilledshow. Et meget langsomt og kedeligt lysbilledshow.

Under pres

Da vi fortsatte testen med de tre skærme ved en opløsning på 5885 x 1080 resolution, begyndte revnerne i hukommelsen virkelilg at vise sig. HD 7850 1 GB har stadig den samme 256-bit-hukommelsesbus som HD 7870 XT, GTX 670 og GTX 680, men båndbredde er afgjort ikke problemet her – det er tydeligvis mangel på egentlig hukommelseskapa-citet.

Alligevel leverede denne opsætning meget imponerende framerates i DiRT, men Batman-testen er den første, der viser ydelser så lave som 8fps på trods af et gennemsnit på 40fps. Det er værre i Crysis 3 med et gennemsnit på 18fps og et minimum på 7fps, men den omstændighed, at vi ikke engang kunne få testen til at køre i Max Payne 3 er meget graverende.

En framebuffer på 2 GB prøver at få en ordentlig ydelse ud af en opløsning på 2560 x 1600, men hvis man går højere op, går det galt. Vi følte os som nogle bøller, mens vi tvang disse tapre gpu’er igennem en så skrap og i virkeligheden meningsløs test, men de ydede alligevel beundringsværdigt på trods af deres svagheder. Hvis selv kort i den billige ende kan kommei nærheden af de opløsninger, vi bruger her, er vores fremtid med høj opløsning ikke blot noget for de superrige med deres andengenerations-GTX Titans.

HD 7850 1 GB er et nummer for svag, hvis man vil lege med de høje opløsninger, vi har brugt i denne test. 2 GB-versionen burde yde meget bedre, fordi en CrossFireX-opsætning så vil have i alt 4 GB ligesom de andre middel-klasse-gpu’er, vi har haft med. I den sidste ende burde det skubbe minimum-framerates op, men det hjælper ikke nødvendigvis meget på de gennemsnitlige tal.

Hvis man har en prisbillig maskine, vil man sandsynligvis ikke drage fordel af at supplere med et ekstra HD 7850 1 GB, hvis målet er at øge opløsningen. Det er trist for vores foretrukne lavpriskort, men vi kan vanskeligt påstå, at det kommer som en overraskelse.