Home » Bærbar computer » AMD gaming-bærbar med tryk på grafikken
AMD gaming-bærbar med tryk på grafikken

AMD gaming-bærbar med tryk på grafikken

Share

MSI GX70 beviser, at man sagtens kan basere en kraftig gaming-bærbar på AMD hardware. Samt at det kan gøres til en nogenlunde rimelig pris

Der er ingen tvivl om, at MSI GX70 er en god handel. Specielt hvis man hovedsageligt fokuserer på, at den bærbare computer skal kunne mestre så krævende spil grafikmæssigt som muligt.

Den testede udgave har 16 GB ddr3-ram, hvilket ikke ser ud til at være til salg i Danmark. Her sælges udgaven med 8 GB ram. Den testede udgave har ssd på 128 GB, systemdrev samt en traditionel harddisk på 500 MB, hvor GX70 i Danmark ellers ser ud til at blive solgt med en 750 GB harddisk.

Det burde altså være muligt at købe GX70 til en noget lavere pris, end den her testede, uden at det skulle gå væsentligt ud over ydelsen i spil.

AMD-cpu og grafik

MSI GX70 er lidt speciel i forhold til mange andre gaming-bærbare i disse dage ved, at det ikke blot er grafikkortet, der stammer fra AMD, men at processoren ligeledes gør det.

Det er ingen hemmelighed, at den AMD A10-5750M quad core APU på 2,50 GHz, der sidder i GX70, er noget langsommere end en modsvarende Intel cpu. Med Turbo Core understøttet kan hastigheden øges til 3,5 Ghz.
APU’er har altid et integreret grafikkort, her er det Radeon HD8650G. Det er en rigtig god integreret løsning. Men det er selvfølgelig det dedikerede AMD Radeon HD8970M grafikkort, der er stjernen i MSI GX70.

Se også:  Grafikteknologier [TEST]: AMD FreeSync 2 vs. Nvidia G-Sync

Det er et virkeligt hurtigt mobilt grafikkort, der kun må give sig fortabt overfor GeForce GTX780M grafikkortet. HD8970M har 2 GB hukommelse og klarer selv besværlige spil ganske overbevisende. Kortet udvikler heller ikke helt så meget varme som førnævnte kort.

God helhedsoplevelse

MSI GX70 har en god gennemgående brugeroplevelse, den 17,3″ store bærbare er solidt konstrueret i en blanding af plast og børstet aluminum begge dele holdt i sorte nuancer.

Samlingskvaliteten er glimrende, og det er en stor bærbar med en vægt på 3,9 kg. Som vanligt for gaming-bærbare hører der en del blæserstøj med, da det heftige grafikkort skal køles ned.

[pt id=’2029618′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”GX70 er en meget fokuseret gaming- bærbar. Det er specielt i spillene den slår til. “‘]

GX70 er en meget fokuseret gaming- bærbar. Det er specielt i spillene den slår til.

Skærmen har en mat overflade og en skærmopløsning på
1920 x 1080 pixel. Den er tilstrækkelig lysstærk og kan anvendes selv under vanskelige lysforhold.

Se også:  Vind en lynhurtig gamingbærbar

Tastaturet kommer fra SteelSeries, tasterne er store med en forholdsvis lang vandring, men med en god følbar feedback. Et lille kuriosum er den utraditionelle placering af Windows-tasten.

Touchpad’en kunne være større, men overfladen har en behagelig overflade med en vis struktur. Museknapperne er solide og vigtigst af alt på en gaming-bærbar, så kan touchpad deaktiveres via en dedikeret knap til formålet.

GX70 har mange kvaliteter, blandt andet et Killer e2200 1 Gbit/s ethernet netværkskort. Der er 802.11n Wi-Fi og Blue-tooth 4.0 samt HDMI, mini-displayport, VGA, kortlæser, 2x USB 3.0-porte og 2x USB 2.0-porte.
Der er baggrundsbelyst tastatur, og lyden er virkelig god med Sound Blaster Cinema THX – både over højttalerne og især i hovedtelefonerne. Batterileve-tiden er god for en bærbar af denne type – 3 timer 8 minutter i Powermarks balancerede test.

Masser af overskud

Det er spil, det drejer sig om her, og det klarer GX70 Bioshock Infinity benchmark med 41,43 fps i gennemsnit i 1920 x 1080 pixel opløsning i ultrahøj DirectX 11 kvalitet.
En 3DMark Fire Stike score på 3743 3DMarks og en grafikscore på 5152 er stærkt for en bærbar.


MSI GX70
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Hvis du savner en stærk gaming-bærbar, hvor den almene ydelse gerne må halte lidt efter de stærkeste, så prøv MSI GX70. I de danske udgaver vil du få rigtig meget gaming-bærbar for pengene, med tryk på gaming.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på MSI GS65 Stealth 9SD-1059NE
TAGS
AMD
Gamingbærbar
MSI

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S