Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

AMD erobrer supercomputerne – Intels andel styrtdykker

En ny opgørelse afslører, at mens AMD på et år nu findes i dobbelt så mange supercomputere, mister Intel en tilsvarende markedsandel.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Langt hovedparten af alle computere – på kontorer og i hjem – er baseret på Intels processorer. Men i supercomputernes verden er markedsandelen på alvorlig rutsjetur. ifølge Top500.org har konkurrenten AMD nærmest som et meteornedslag fordoblet andelen af top-500 supercomputere, hvor selskabets processorer anvendes.

Det er en markant stigning, AMD har oplevet gennem de sidste fem år. Producenten er gået fra at være repræsenteret i seks supercomputere til i dag 93, hvilket altså er en fordobling i forhold til sidste år. I 2017 var det selskabets førstegenerations Epyc-chip, der kunne findes i supercomputere.

AMD også blandt de hurtigste

Ifølge internetmediet The Register er de computere på listen, som har AMD-cpu’er endda blandt de hurtigste. Faktisk er nummer et på listen den amerikanske Frontier – HPE Cray EX235a (billedet), som netop drives af en Epyc-processor.

Endvidere er det værd at bemærke, at AMD’s cpu’er er at finde i hele fem af top-10-computerne, 10 af top-26-computerne, 26 af top-50-computerne og 41 af top-100-computerne.

Intel er godt nok stadig dominerende på top-500-listen, men er faldet fra 464 for fem år siden til 388 computere i dag. Dermed har Intel en andel lige under fire femtedele af det totale antal computere – det laveste i næsten 10 år.

Intel er stadig hjertet i den hurtigste supercomputer på listen, men ellers er andelen i top-10 er faldet til 1, til 5 i top-20, til 15 i top-50 og til 46 af top-100.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere