Home » Processor » AMD A10-7850K
AMD A10-7850K

AMD A10-7850K

Share

Fremtiden er en fusion. Men ikke endnu …

Fusionschips kommer. Det siger folk uafladelig. Og ved du hvad? De har utvivlsomt ret. Sagen er blot, at det, der sker i fremtiden, ikke hjælper os her og nu. Vi har ikke megen glæde af den fremtidige udvikling, hvis den kommer, efter at nutidens pc-processor er gledet over i glemslen.

Det er det grundlæggende problem for chips som AMD’s A10-7850K. På mange måder udgør dens cpu/gpu-fusion af traditionel processor med grafikfunktionalitet et smugkig på, hvordan alle pc’er en dag vil være. Det er sådan, de nyeste spillekonsoller fra Sony og Microsoft allerede er konstrueret, og det lader sig næppe nægte, at det er sådan, de fleste af Intels mainstream-cpu’er i dag bliver lavet. Enhver Intel-cpu til LGA1150-soklen har integreret grafik, hvad enten man kan lide det eller ej.

Men det betyder ikke, at der er tale om en god nyhed set fra et brugerperspektiv, navnlig ikke, hvis man er interesseret i gaming. Problemet er, at selv den bedste eksisterende integrerede grafik endnu ikke er forrygende til gaming. Og 7850K har integreret grafik, der er omtrent så god, som den i øjeblikket kan fås.

Specifikationerne er ret imponerende. 7850K’s grafiksubsystem har 512 såkaldte compute cores. Men de er ikke almindelige computerkerner; de er GCN-kerner og således i alt væsentligt mage til AMD’s topgrafikkort og de nyeste spillekonsoller. Microsoft Xbox One har faktisk 768 GCN-kerner i sit grafiksystem, og det lægger op til en fascinerende sammenligning.

Beskeden ydelse uden en tilsvarende beskeden pris.

Beskeden ydelse uden en tilsvarende beskeden pris.

Problemet er, at Xbox også har et hurtigt hukommelsessystem, der fodrer disse kerner, mens en 7850K har en almindelig dualchannel-hukommelsescontroller, der skal betjene dens fire cpu-kerner, og de 512 GCN-kerner. Konklusionen er, at det ikke netop er oplagt at købe en 7850K som en singlechip-gamingløsning. Den har ikke tilstrækkelig grafikydelse til seriøs gaming.

Se også:  Intels nye monster-processor sprænger hastighedsloftet

Det begynder imidlertid at se mere interessant ud, hvis man parrer den med et billigt grafikkort i dual-gpu-tilstand og dermed kombinerer styrken fra den integrerede grafik med det billige kort. Det ser lovende ud på papiret. I praksis taler vi stadig om beskeden gaming-ydelse, og nu har man så tilføjet usikkerhederne og den vaklende driftssikkerhed ved en dual-gpu-løsning. Kort sagt: Det er ikke noget for os.

Solokarriere
Resultatet af alt dette er nok, at 7850K skal bryde sig en bane som blot en cpu. Det giver ikke sig selv, når man tager i betragtning, at denne “billige” cpu faktisk koster over 1000 kroner. Som cpu betragtet taber den endda til en Pentium dual core-chip i nogle test. Man kan stort set sige, at alt, hvad der bygger på single-threadet ydelse lugter en anelse ilde. Men det gælder for enhver AMD-cpu i øjeblikket. Det giver ikke megen mening at koble denne cpu sammen med et stærkt grafikkort. Hvis man for eksempel parrer den med et GeForce GTX 780, får man stadig en minimal framerate i Total War: Rome II, der er nede på 27 fps. Ikke godt.

Se også:  Apple dropper Intel - bruger deres egne processorer i Macs fremover

Den er dog bedre til multi-threadede opgaver som videokodning end den billige Pentiumchip. Men det burde den også være, når den koster cirka dobbelt så meget. Hertil kommer, at eftersom den er produceret ved en 28 nm-produktionsproces, er der ikke megen plads til overclocking. Den maksimale overclock på 4,4 GHz er den laveste frekvens i denne test.

Det er med andre ord vanskeligt at anbefale 7850K som cpu til en gedigen desktop-pc. Den kan lige klare at være basis for en hjemmebiograf-pc med en smule gaming en gang imellem. Men det er unægtelig en smal niche, man skal finde på, hvis 7850K skal have en eksistensberettigelse. Når AMD får løst problemet med hukommelsesbåndbredde i foretagendets fusions-processorer, begynder det at se interessant ud. Indtil da kan de ikke appellere som lavpristilbud til spilfolk og entusiaster.


AMD A10-7850K
3

Resume

Masser af teknologi i en enkelt chip, AMD GCN integreret grafik, pæn clockfrekvens.
Cpu-ydelsen er middelmådig, integreret grafik duer ikke til gaming, den er ikke billig nok.
1250 kr., www.amd.com

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AMD
Fusion
processor

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S