Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

AMD A10-5700

Vi vil forfærdelig gerne kunne lide denne chip. Det er den teknisk mest interessante cpu i denne test. men på flere punkter spænder den ben for sig selv ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har AMD’s nyeste Piledriver-arkitektur med hele den smarte hybrid core-teknologi. Og der er et AMD Radeon HD 7660D-grafikkort, den stærkeste integrerede kerne på Jorden.

I sidste ende er det imidlertid kolde tal og praksis, der tæller, ikke intellektuelle artigheder. Hvad det sidstnævnte angår, falder A10 ved den første forhindring. Takket være den integrerede grafikkerne har den forskellige pin-out-krav i forhold til andre AMD-chips. Det indebærer en unik sokkel, kaldet FM2.

Det er ret ærgerligt, fordi det betyder, at man ikke kan købe et A10-baseret system og bevare muligheden for senere at opgradere til tungere hardware. Og tro os, inden længe får man brug for tungere hardware.

I multi-threadede tests såsom videokodning og pro-rendering kommer A10-5700 ret tæt på AMD FX-4300. De har begge fire AMD Piledriver-kerner og clockhastigheder, der ikke er meget forskellige.

I spil forårsager A10’s manglende L3-cache dog framerate-problemer. FX-4300 lever over 70 fps i snit i vores World in Conflict-test, mens A10-5700 ryger under 60, sandsynligvis på grund af manglen på L3-cache-hukommelse. Og hvis man kører vores test-gpu, GeForce GTX 680 test på det integrerede Radeon HD 7660D-grafikkort, falder talet til blot 14 fps.

Der er mulighed for at bruge Hybrid Crossfire til at parre den integrerede gpu med et billigt grafikkort. Men det er lovlig kompliceret for en platform med begrænsede muligheder for opgradering.