Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sennheisers første soundbar byder på stor 3D-lyd

Ambeo Soundbar er den første soundbar fra Sennheiser, og producenten har forsynet den med sin egen særlige lydteknologi, der giver en tredimensionel biografoplevelse i stuen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Snart bliver det efterår, og strandturene byttes ud med hyggelige stunder på sofaen med dine yndlingsfilm og -serier. Sennheiser byder årstidens regn og mørke velkommen med lanceringen af Ambeo Soundbar.

Det er producentens første soundbar, og den er kommet godt fra start med fornem EISA-pris i kategorien ”Premium Soundbar” ved uddelingen i sidste uge.

Unik 3D-lyd

Det er især soundbarens evne til at skabe en omsluttende 3D-lydoplevelse fra en alt-i-én-enhed, som begejstrede dommerne.

”Sennheiser har omskrevet reglerne for fordybende lyd med sin første soundbar. Alt-i-et-systemet, som både håndterer Dolby Atmos og DT S:X og desuden introducerer Ambeo 3D-upmixing til stereo og 5.1-indhold, giver en omsluttende biografoplevelse fra enhver enhed,” lyder EISA-juryens begrundelse.

Prisbelønnelsen vækker naturligvis glæde hos Sennheiser:

”Med Ambeo Soundbar er vi gået ind i en ny produktkategori med henblik på at etablere nye standarder for 3D-lydoplevelser i hjemmet. EISA-prisen viser, at det er lykkedes os at skubbe til grænserne for højttalere til hjemmeunderholdning, og den hæver niveauet for, hvad der er på markedet både herhjemme og i udlandet,” siger Tom Martin, Retail Sales Director i England, Irland og Danmark, hos Sennheiser.

Fra i dag kan danske lydentusiaster prøve den unikke 3D-lydoplevelse fra Sennheisers AMBEO Soundbar i HiFi Klubbens butikker, hvor produktet kan købes for 18.999 kr.

Fakta om Sennheiser Ambeo Soundbar

Ambeo Soundbar er verdens første 5.1.4-soundbar og består af 13 uafhængige drivere

Den indeholder fem dedikerede hi-fi-diskantenheder i studiekvalitet og desuden seks basenheder

Soundbaren har den nyeste virtualiseringsteknologi, udviklet i samarbejde med det anerkendte tyske forskningsinstitut Fraunhofer IIS, som bl.a. var med til at udvikle mp3 og AAC

Den registrerer akustikken i din stue og de reflekterende overflader, som den bruger til at skabe den perfekte 3D-lydoplevelse

De 13 drivere og Ambeo-teknologien arbejder som virtuelle højtalere og skaber en surround-installation i rummet, der placerer dig i begivenhedernes centrum (5.1.4.) med kanaler rundt om og over dig

Den er kompatible med alle de nyeste lydformater, herunder Dolby Atmos, DTS:X, MPEG-H

Soundbaren understøtter samtidig de seneste HDMI-standarder, herunder eARC, Dolby Vision, 4k Passthrough, Bluetooth og Chromecast, så du kan forbinde alle dine yndlingsenheder

Sennheiser Smart Control-appen gør det muligt at skræddersy lyden til dine personlige præferencer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere