Amazon Echo: Denne højttaler gør dit hjem stemmestyret

Amazon Echo: Denne højttaler gør dit hjem stemmestyret

Share

Med Amazon Echo og Google Home har de to amerikanske online-giganter lagt sig i spidsen af denne revolution. For nu kan du styre boligen med din stemme

Vi kan næsten ikke vente at ansætte vores første robot-butler. Den kan selvfølgelig i sidste ende føre til, at robotterne overtager verden og fjerner os mennesker fra Jordens overflade, men vi vil gerne betale prisen, hvis vi om få år kan få serveret en dejlig kop kaffe på sengen søndag morgen. Ok, så langt er vi slet ikke kommet endnu, men takket være Amazon og Googles arbejde med kunstig intelligens nærmer vi os med sikre skridt denne skønne og dovne fremtid.

Amazon Echo er det første eksempel

En lille, cylinderformet højttaler med indbygget mikrofon og kunstig intelligens – kaldet Alexa – som reagerer på dine stemme-kommandoer. Du får selvfølgelig den musik, du beder om, men også adgang til din kalender og muligheder for at bestille mad. Du skal bare sige “Alexa” ud i rummet og derefter din kommando.

Se også:  F-Secure lukker sikkerhedshullerne i det smarte hjem med ny router
Echo er ikke kommet til Danmark endnu

Så købe du den i USA eller Storbritannien (cirka 750 kroner), kan du kun tale engelsk til den og kun handle i udenlandske butikker.

Det samme gælder den omtrent ligeså dyre Google Home, som du vækker med et “OK Google”. Det er en lille højttaler med en række integrerede apps og tjenester. Og du kan få adgang til Googles søgeresultater plus styre forskellige boligfunktioner.

Her er altså tale om en spændende forsmag 

Amazon har valgt en meget praktisk opbygning af Echo-højttalerlinjen med en simpel sort eller hvid cylinder. Dens skinnende indpakning med blå LED-lys er nok ret basal, men det støder heller ikke nogen fra sig.

Du kan også få en fjernbetjening til Echo, hvilket måske er lidt besynderligt, når alle grundliggende funktioner kan styres med få, talte ord. Men skulle du være uden for hørevidde, kan det give mening.

Kunne Amazon Echo gå hen og blive hjertet i dit hjem? Måske vil du snart undre dig over, hvordan du kunne undvære sådan en ting, ligesom du ikke kan forestille dig et liv uden en mobiltelefon.

Vi må ikke glemme Echo Dot. Det er en mindre version af Echo uden stor højttaler (men en lille højttaler som i en mobil). Ideen er, at du enten parrer Dot med din Bluetooth-højttaler eller stikker den i en forstærker (Aux-porten). Ved at tilkøbe Dot kan du billigt få Alexa i flere rum.

Se også:  Test: Tag temperaturen på dit hjem

Modsat Echo-serien er Google Home meget elegant. Den er rund og ser mere ud som en vase end en højttaler. Og du kan vælge mellem syv farver til enhedens bundstykke, så den passer til dit hjem. Echo er som skabt til at stå nær dit stereoanlæg, mens Home har ambitioner om at pynte på en hylde.

Del denne