Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alt i en-skønhed

Kan HP’s gennemtænkte alt i en-maskine erstatte den traditionelle stationære?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tid til lidt ord-associtioner. Hvis vi siger workstation, så tænker du stor, sort monolit, ikke? Det plejede at være standarden for kraftige systemer, der var rettet mod “professionelle indholds-skabere”. Det er dog ikke tilfældet med mobile workstations, som typisk ikke er meget andet end smarte laptops med skræddersyede grafikdrivere.

Hvad skal man så tænke om HP’s Z1 alt i en-workstation? Den mest oplagte sammenlig-ning er Apples iMac – en maskine, der angiveligt er rettet mod lettere multimediefunktioner i hjemmet – eller som en stilig kontordesktop, men ofte ses i tungere arbejdssituationer. Det vender vi tilbage til om lidt.

En oplagt sag

Som et fysisk objekt er Z1 helt fantastisk. Vi har set meget imponerende ingeniørarbejde i vores tid, men inden for desktopgrej når Z1 nye højder. Det mest tiltrækkende aspekt er den måde, den tilter over sin kraftige stand, indtil chassiset er komplet horisontalt. Slå et par låse fra, og du kan beundre, hvordan skærmoverfladen rejser sig med fin præcision, så du kan se indmaden.

Derefter bliver du præsenteret for det andenmest imponerende ingeniørarbejde – den måde Z1’erens komponenter er blevet integreret med alt i en-kabinettet. Det er smukt arbej-de og ikke kun visuelt set, men også med adgangen til komponenterne. Tro det eller lad være, det er nemmere at skifte hukommelsen eller harddisken i Z1 end i en almindelig tower-pc – så smart er den. Der er endda masser af plads til at udvide med intet mindre end tre mini-pci-e-slots.

Og så er der grafikinstallationen. Z1 har et, hvad der for resten af verden ligner et almindeligt PCI Express-board, smart placeret fladt på bundkortet. Det er utroligt nemt at tage ud, hvorefter du opdager, at det er meget mindre, end du troede, og faktisk er baseret på Nvidias MXM mobile formfaktor omgivet af udvidede kølefunktioner.

Bagsiden her er, at mens det er nemt at tage grafikkortet ind og ud, er det ikke nemt at købe en erstatning. Du er nødt til at få dem fra HP, og det er aldrig billigt.
Hvad kan vi ellers fortælle om det fysiske? Jo, lcd-panelet på 27 tommer er placeret under et glascover, som er med til at øge den slanke æstetik, men også øger refleksiviteten. Måske er det uundgåeligt, når man ser på, hvor dårligt en tilbagetrukken skærm ville have set ud. Men med en ar-bejdsstation skulle man tro, at form ville følge funkton.

En anden bagside ved det tunge ingeniørarbejde er massen. Z1 vejer 21,3 kilo, men den eneste virkelige skuffelse i dette område er det plastic-agtige tastatur og mus. Vores workstation kom med trådede enheder frem for det valgfrie trådløse kit, og de kan slet ikke måle sig med maskinens kvalitet. Det er en skam.

Men hvad med den detaljerede specifikation? Det er her, det bliver virkelig interessant. På cpu-siden har vi en Intel Xeon E3-1280. Det er en 3,5GHz quad core-model, der glider ind i en LGA 1155-sokkel, og det udgør et problem.

Xeon-chips er dyrere end deres Core-fætre. I de fleste workstations er det tilgiveligt, fordi de giver dig flere muligheder. Du kan for eksempel have mere end en sokkel. Du kan også købe Xeon-processorer med ekstra kerner. Igen koster det alt sammen, men hvis du vil have maksimal ydelse i en enkelt kasse, er en Xeon-processor vejen frem.

Problemet ved Z1 er, at det er et enkeltsokkels-system. Det
betyder, at du ikke kan have mere end en cpu, og du kan ikke have mere end fire kerner. Hvilket frembringer spørgsmålet: Hvorfor vil du købe en Xeon?
Her vil nogen fra Intel sikkert råbe op om validering og fejl-korrektioner på hukommelsessiden. Men bortset fra få eksotiske missionkritiske applikationer er vores svar enkelt: Som om!

Så er der grafikken. Her taler vi igen om godt grej – i dette tilfælde en Nvidia Quadro 1000M-chip. Grafikkort i en workstation kan være meget forskellige fra desktops. Ud over forskellige driverpakker har nogle workstations meget stærkere double-precision-ydelse, hvilket påvirker en lang række af meget brugte professionelle programmer. Uheldig-vis gør det sidstnævnte sig ikke gældende for 1000M. Den er basalt set en GeForce 540M,
så der er ingen understøttelse for ECC memory eller turbo-charged double precision-performance. Ærgerligt!

Hvis det er en smule skuf-fende, er harddisken direkte fornærmende. Den er en 1TB Magnetic Hitachi 7.200 rpm-model og slet ikke, hvad vi forventede – især nu da priserne på solid state-drev er faldet så meget.

Når det er sagt, er der et område, hvor HP har truffet det rigtige valg, og det er ved lcd-panelet. De har brugt en af LG’s 27-tommers ips-skærme, og den ser fantastisk ud. Sammen med en opløsning på 2.560×1.400 får du upåklage-lige betragtningsvinkler, fantastiske farver og super kontrast. De eneste små anker involve-rer glascoveret og den let korn-ede anti-glare-coating neden-under. Så er der ydelsen tilbage.

Som forudset trækker hukommelsesdelen af ligningen ned i regnskabet.
Magnetiske plader kan ikke matche hukommelseschips, når det gælder random access. Du kan argumentere for, at det er en nem opgradering, og det er det også, men en maskine i denne klasse burde da komme med ssd som standard?

Muskler

På cpu-siden er der en standard Intel-quad core, hvilket betyder meget, meget god, men ikke noget virkelig specielt – igen set i konteksten med Z1’erens høje pris. Grafikydelsen er heller ikke noget særligt. Faktisk temmelig dårlig. Selvom vi kun testede spil, er vi sikre på, at Z1 ikke vil være noget muskelbundt, når det gælder hardwareaccelereret rendering. Der får du mere for pengene andre steder.

Og det bringer os tilbage til den gamle iMac. Selv en almindelig iMac har nu quad core-Intel-chip. O.k., den er ikke clocket så højt som Z1, men du kan ikke mærke forskellen. Det er en lignende situation på grafiksiden, hvor den 27-tommers iMac har et mere kraftigt 3D-kit, selvom dens Radeon-chips ikke er særligt workstation-app-venlige.

Og alligevel er Z1 appellerende. Den er meget mere konfigurerbar, brugervenlig og opgraderbar end en iMac og tilbyder en meget bredere workstation-validering. Selvfølgelig er der også Mac OS versus Windows-tingen, men du kan vælge at dualboote Mac’en. Men har du penge nok, vil vi ikke se skævt til dig, hvis du vælger HP.

Teknisk analyse

Strengt taget er Z1 en workstation, og det betyder nogle andre evner end fra en højydelses-desktop. Vores målinger er derfor ikke præcist tunet til Z1’erens målgruppe, selvom test såsom Cinebench er lige så gældende for workstations. Resten af vores målinger giver et meget godt billede af Z1’erens overordnede ydelse. Det er meget, som du ville forvente på grund af specifikationerne, som faktisk kun kommer seriøst til kort, når det kommer til den konventionelle magnetiske harddisk. Z1 har desperat brug for ssd som standard.