Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alt du bør vide inden du køber PC-skærm

Der sker kæmpe fremskridt inden for pc-skærme i øjeblikket. Her giver vi dig al den viden, du har brug for, før du køber din næste skærm.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mangel på chips, vild kryptominedrift og høje priser på alle former for komponenter – man kan ikke ligefrem påstå, at pc-teknologien er inde i smult vande. Ikke et ord om processorerne, men det er tydeligt, at verden har andet at bekymre sig om i øjeblikket end høje priser på gpu’er.

Skærmteknologi er heller ikke sluppet fri af den grasserende galskab. Ikke desto mindre fortsætter fremskridtet. Efter flere års opsigtsvækkende udvikling inden for gamingskærme ser det kommende års tid ud til at kunne give den bedste chance for at opgradere en træt, produktivitetsorienteret skærm.

https://www.altomdata.dk/pc-skaerme-stortest-knivskarpe-kvalitetsskaerme-til-kontoret-aod-pro/

Det var afgjort en milepæl, da de første mainstream-OLED-skærme kom frem i år. Ligeledes har den større udbredelse af mini-LED-baggrundslys ændret situationen. Alene det, at man til overkommelige priser kan få skærmmodeller, der kombinerer et godt IPS- eller VA-panel på 32” med 4K-opløsning og en opdatering på 120 Hz eller derover, kan gøre året 2021 til et virkelig markant vendepunkt.

Man kan diskutere værdien af høj opdateringsfrekvens uden for en gaming­sammenhæng, men den større udbredelse af USB Type-C og den beslægtede Thunderbolt 4 som det foretrukne skærm­interface er en indiskutabel gevinst. Hvis man har ventet på en opgradering af en aldrende 1440p- eller 4K 60Hz-SDR-skærm, er tiden måske inde til at slå til.

Det betyder ikke, at de kommende år vil opfylde alle vores skærmrelaterede håb og drømme. Markedets stædige afvisning af at satse på opløsninger over 4K ændrer sig næppe foreløbig. Vi må alle vente nogle år på den lovende super-dpi-oplevelse, i hvert fald når det gælder store skærme, hvor 4K ikke leverer den ønskede pixeltæthed. Men i de fleste andre henseender ser fremtiden lys ud.

Apples Pro Display XDR er en 6K-mini-LED-skønhed på 32”. Men den er meget dyr.

For gamere, der opgraderer pc-skærme, har de seneste år været forrygende. Opdateringsfrekvensen stiger støt. Funktioner som lav input-latens og adaptive sync er billigere og mere udbredte end tidligere. Paneler med alle mulige former for skøre kurver og størrelsesforhold er nu næsten normen.

En 49” superbuet 5K-gamingskærm, der kører med 240 Hz? Ikke noget problem. Man kan endda få en gevaldig 4K-OLED-gamingskærm på 120 Hz for et ikke helt afsindigt beløb, men i det tilfælde taler vi strengt taget om et tv og ikke en pc-skærm. Hvad med markedet for mere produktivitets-orienterede skærme? Der er ikke meget at sige.

For fire-fem år siden begyndte skærme med opløsninger omkring 4K i forskellige størrelser og med opdateringsfrekvenser på 60 Hz at blive billige. Hvis man ser bort fra en eller to ultrabrede enheder, har der ikke været de store muligheder for opgradering. I hvert fald ikke til en blot nogenlunde overkommelig pris.

Man kan selvfølgelig hævde, at HDR-support har gjort visse fremskridt, men der er langt igen, før vi får HDR-funtionalitet med lysstyrker på 1000 nits eller derover med pr.-pixel-belysning i en pc-skærm. Det næste års tid tegner imidlertid vældig lyst for den, der overvejer en opgraderet produktivitetsskærm. En virkelig markant teknologisk udvikling er indførelsen af mini-LED-teknologi.

I boksen her i artiklen kan du få en mere detaljeret gennemgang af forskellene mellem mini-LED og microLED. Den korte version er, at mini-LED er en baggrundslys-teknologi til LCD-paneler snarere end en egentlig paneltype. Ikke desto mindre lover den et stort skridt fremad inden for billedkvalitet og især HDR-ydelse. Det skyldes, at den giver mulighed for tusinder af individuelt styrede dæmpezoner.

LCD-skærme med konventionelt LED-baggrundslys og dæmpe-funktionalitet indeholder højst 300 til 400 zoner. Muligheden for at dele baggrundslyset op i 400 individuelle zoner kan lyde imponerende, men på en 4K-skærm betyder det, at hver zone regerer over 20.000 pixel.

Det indebærer kort sagt, at relativt grove niveauer for lokal dæmpning fører til indlysende billedproblemer, herunder blooming rundt om lysende genstande. Hvid tekst på en sort baggrund er særlig problematisk. Opgrader hundreder af zoner til tusinder af zoner, og det bliver muligt at opnå langt mere nøjagtig kontrol med kontrasten på skærmen. Resultatet bliver muligvis, at denne nye bølge af mini-LED-paneler baner vejen for de første LCD-skærme med ægte HDR-funktionalitet. Og ulempen? Den er som altid udgiften. I det mindste på kort sigt.

I de seneste år har skærmmarkedet haft fokus på gamingskærme som den afsindige Samsung G9.

De allerførste mini-LED-modeller er hundedyre. Dells 4K-UP3221Q på 32” har 2000 zoner og koster over 30.000 kroner. En Asus ProArt Display PA32UCG-K rummer 1152 zoner og kræver nogle få tusinde ekstra, mens firmaets 27”-udgave, PA27UCX-K, kan blive din for omkring 24.000 kroner, men så må du også klare dig med blot 576 zoner.

Der er imidlertid flere mini-LED-modeller til lavere priser på vej i år. Philips’ 272-279P2MRX når for eksempel op på 2304 zoner og har en opsigtsvækkende maksimal lysstyrke på 1.400 nits. Philips har endnu ikke oplyst nogen pris, men vi håber, at 279P2MRX bliver en af de få mere økonomisk overkommelige mini-LED-enheder.

Mini-LED vS. microLED hvad betyder navnene?

Samsungs microLED-teknologi hører til i den meget dyre ende.

Der er tre slags usandheder: løgn, forbandet løgn og markedsføring af fladskærme. Det er en udbredt praksis, at LCD-skærme og HD-tv’er bliver solgt som “LED”-skærme, til trods for at LED-delen blot er et baggrundslys. Vi afstår helt fra at nævne det nonsens, som skærmproducenter jonglerer med, når det gælder specifikationer som pixelrespons. Forvirringen bliver ikke mindre med fremkomsten af to nye LED-teknologier: mini-LED og microLED.

De lyder næsten ens, men de har forsvindende lidt tilfælles. Mini-LED er blot endnu en form for baggrundslys, om end den hidtil mest avancerede, mens microLED er en paneltype for sig selv. Meget kort fortalt er microLED skærmteknologiens fremtiden, den ultimative fladskærm. Mini-LED er blot den seneste og bedste version af LCD-teknologien. Lyder det, som om mini-LED spiller andenviolin?

Det gør den også teknologisk set. Selv de bedste mini-LED-skærme har næsten alle de svagheder, der knytter sig til enhver LCD-skærm. Mini-LED gør ikke noget for at afhjælpe de begrænsede synsvinkler eller den relativt langsomme pixelrespons, man ser fra et LCD-panel. Det er faktisk imponerende, så gode LCD-paneler er blevet, når man tager i betragtning, hvor uegnet teknologien er til levende farvebilleder.

Men uanset baggrundslysets kvalitet er og bliver LCD en fejlbehæftet overførselsteknologi. Det, som mini-LED kan levere, er forbedret styring af kontrast og en superladet HDR-ydelse. Mini-LED består af tusinder af bittesmå LED-lys, der typisk er grupperet i individuelt styrbare zoner. Et panel kan have titusinder af LED’er, men færre zoner, måske et par tusinde.

Hensigten er at opnå mere finkornet kontrol med baggrundslyset og reducere problemer såsom blooming rundt om lysende objekter eller hvid tekst på en sort baggrund. Disse problemer ser man hyppigt på eksisterende LCD-skærme. Hvis man sammenligner med microLED, er der tale om talrige fordele. Der er i en vis grad tale om det samme som OLED-teknologi, men uden problemerne med indbrænding og med en langt større lysstyrke.

Hvis det lyder som den ideelle skærm, er det nok, fordi der er noget om snakken. Der er ingen tvivl om, at teknologien giver det bedste inden for lys pr. pixel. Der er ingen begrænsninger i lysstyrken, fantastiske synsvinkler, næsten endeløs kontrast, tæt på øjeblikkelig respons ... Min sjæl, hvad vil du mer? Der er en hage. Indtil for nylig var microLED begrænset til teknologi-demoer og nogle få kostbare skærme, som sigtede på kommercielle installationer.

Det er nu ved at ændre sig. På dette års CES-messe fremviste Samsung sine “forbruger”-microLED-tv’er. De er mere konventionelle skærme end nogen anden tidligere microLED-skærm. De har et komplet sæt funktioner inklusive smart-tv og lydanlæg plus HDMI-indgange og alt det, man kan ønske sig, når man skal slutte noget til tv’et for at se det, man vil, på skærmen.

Men 110”-udgaven koster over 100.000 dollar. Heldigvis kan vi vente at se billigere varianter når som helst, og de vil være skrumpet ind til sølle 88 tommer. Men så taler vi stadig om 50.000 dollar for et fjernsyn. Der vil gå i det mindste fem år, før vi får microLED-tv’er, der er til at betale. Desværre ligger microLED-pc-skærme endnu længere ude i fremtiden.

Så kommer vi til OLED-teknologi. Den har været forfærdelig længe om at finde vej til pc’en. Men nu sker det omsider, og ikke kun i laptops. OLED-paneler i laptops i den dyre ende fra anerkendte gamingmærker såsom Alienware og Razer har været på markedet i adskillige år med en rimelig succes. Til gengæld har forsøgene på at indføre OLED-teknologi på desktoppen været mere problematiske.

Så langt tilbage som i januar 2016 annoncerede Dell UP3017QA, en 4K-OLED-skærm på 30”, som syntes at signalere en ny æra inden for desktopskærme. Den blev udskudt til april 2017 på grund af problemer med billedkvaliteten, og to måneder senere blev den helt opgivet. Med en maksimal lysstyrke på kun 300 nits og problemer med farveændringer og indbrænding – plus en pris på over 20.000 kroner – kom UP3017QA aldrig til at lyde fristende.

Asus ProArt PQ22UC, der var endnu en 4K-OLED-skærm, blev annonceret i 2019. Med sine blot 22 tommer og en pris på over 40.000 kroner er PQ22UC et nicheprodukt. Man kan stadig købe den i dag, og den har dermed i hvert fald holdt længere end Dell-skærmen. Imidlertid agter LG her i 2021 at lancere et par nye skærme, som skal udgøre det første rigtige forsøg på at indføre OLED-teknologi til skærme rettet mod desktop-computere.

Er OLED virkelig så godt? den teknologi, vi har ventet på ...

LG’s OLED-tv’er er faktisk overraskende gode skærme.

Udsigten til OLED-skærme på dektoppen har fascineret pc-entusiaster i næsten et årti. Nu ser det ud, som om OLED vil tage springet fra HD-tv til pc-skærm, men er OLED virkelig så godt? Teknologien har i hvert fald store forbedringer i forhold til LCD-teknologi. OLEDs afgørende fordel er dens lys pr. pixel – hver pixel er sin egen lyskilde, og det giver mulighed for total præcision, når det gælder kontrast og dynamisk rækkevidde.

Med OLED kan man have en enkelt pixel kørende ved fuld lysstyrke ved siden af en, der er lukket helt ned, og som ikke udsender noget lys overhovedet. Selv de nyeste LCD-skærme med mini-LED-baggrundslys kommer ikke i nærheden af det. Selv med tusinder af dæmpezoner er slutresultatet stadig titusindvis af billedpunkter, som deler en enkelt zone. Og det medfører, at den frygtede blooming rundt om små og klare objekter, herunder hvid tekst på sort baggrund, er uundgåelig.

Naturligvis har OLED også andre fordele. Der er tale om en selvudsendende teknologi, som har bedre synsvinkler end LCD-paneler. OLED er også langt hurtigere. Uafhængige undersøgelser har vist, at fuld tænd/sluk-OLED-pixelrespons skal måles i brøkdele af et millisekund. Selv de hurtigste LCD-paneler bruger adskillige millisekunder på at opnå tænd/sluk-respons i modsætning til partiel grå til grå-respons. OLED er imidlertid ikke overlegen på alle områder.

For eksempel kan LED-baggrundsbelyste LCD-paneler opnå en langt højere maksimal lysstyrke. LED-tv’er med den højeste lysstyrke kan levere næsten 2000 nits, mens selv den seneste generation af OLED-teknologi end ikke kan komme op på 1000 nits. Og her taler vi om maksimal lysstyrke i isolerede hotspots. Hvis det er lysstyrke over hele panelet, man vil have, rammer OLED loftet et sted under 200 nits.

I den virkelige verden er det ikke synderlig relevant at have hver pixel til at køre med fuldt hvidt lys. Men jo kraftigere lys den generelle scene bliver vist ved, desto mere falder OLED-panelers lysstyrke. Og det er for alvor et problem, når det gælder HDR-rendering.

Det hele afhænger af den måde, hvorpå HDR-indhold bliver bearbejdet til output på – med skyldigt hensyn til det menneskelige syns muligheder og begrænsninger. Perceptuel kvantisering (PQ) er den overførselsfunktion, som omfatter en model af det menneskelige syns finkornethed – eller evnen til at opfatte to forskellige lysniveauer.

For at gøre en lang og teknisk historie kort kan et overdrevet lysende panel forårsage en forringelse af det, der burde være glidende farveovergange, til blokke eller bånd af abrupte farveændringer. Hvis billedet er for dunkelt, ser man klart lysende felter med blooming eller utilsigtede farveovergange. Resultatet er et tab af finere elementer, idet større områder flader ud og bliver formløse. Kort sagt: Ved lyse HDR-scener mangler OLED-teknologi detaljer i sammenligning med de bedste LCD-paneler.

Den anden åbenlyse svaghed ved OLED er indbrænding. Dette problem skyldes differentiel forringelse inden i RGB-underpixels. De blå underpixels bliver slidt hurtigere end de røde og grønne under­pixels, og det fører til farveudflydning, der viser sig som permanent indbrændte billeder. Det er ikke et stort problem for video med skiftende billeder, men Windows med sin faste proceslinje, menuer med mere danner nemt indbrænding på OLED-skærme.

OLED-ekspert køber oled-paneler

Skærmene LG 32BP95E og LG 27BP95E er 4K-OLED-skærme på henholdsvis 32” og 27”, og de koster begge over 25.000 kroner. Det er tankevækkende, at selvom LG er verdens største producent af OLED-paneler til fjernsyn, bygger begge skærme på paneler, som LG har købt hos en anden producent ved navn Joled. Det er en lille detalje, som vidner om de omkostninger og den kompleksitet, der knytter sig til udvikling af applikations-specifikke OLED-paneler: Selv verdens største producent af store OLED-paneler køber dem udefra til nogle af sine egne skærme.

Selvfølgelig er ingen af disse to nye LG-skærme synderlig billige. Og det er årsagen til, at et nyt OLED-panel fra AU Optronics (AUO) er en særdeles god nyhed. AUO laver ikke komplette skærme, men firmaet sælger LCD- og OLED-paneler til skærmfabrikanter. Det pågældende panel er en 32”-enhed med 4K-opløsning og en opdateringsfrekvens på 144 Hz. Det lyder i teorien som en meget appetitvækkende kombination. I praksis er der endnu ikke blevet annonceret skærme, som bygger på dette panel.

Mini-LED lyder forvirrende nok som microLED, men der er i grunden blot tale om den seneste baggrundslys-teknologi.

Derfor kender vi ikke detaljer såsom priser. Imidlertid har AUO været kendt for at underbyde sin konkurrenter, når det gælder pris. Vi håber derfor på en 4K-OLED-skærm på 32” og 144 Hz til mindre end 15.000 kroner ved udgangen af 2021.
Ironisk nok kommer den hidtil billigste OLED-skærm formentlig til at være et tv. Og pc-gamingmiljøet har allerede taget adskillige billige OLED-tv’er til sig som gamingskærme i stort format.

LG CX og C1 er blevet meget populære takket være priser på under 10.000 kroner og en kombination af 4K-opløsning, 120 Hz opdateringsfrekvens og OLED-teknologiens kendte superhurtige respons. Hagen er, at den mindste panelstørrelse, man kan få, hidtil har været på 48”. Det er ikke blot ergonomisk problematisk for en desktopskærm, det medfører også et skuffende pixeltal på lige under 100 dpi. Øv.

Heldigvis ændrer det sig meget snart. LG har annonceret planer om at lancere en 42” OLED-panelserie i år. Den vil være bedre egnet, hvad angår størrelse, og den bør også være billigere end eksisterende OLED-skærme på 48”. En 4K-OLED-skærm på 42” og 120 Hz til omkring 9000 kroner? Det lyder ikke ilde. Den vil strengt taget ikke være en pc-skærm, men med funktioner såsom lav input-latens med minimal billedbearbejdning har LG’s seneste OLED-tv’er vist sig at være glimrende optimerede til brug som desktopskærme.

Mellemklassen bliver interessant

Tilbage til mainstreamudbuddet: Der er ved at opstå et interessant område på mellemklassemarkedet: En kombination af et udmærket IPS- eller VA 4K-32”-panel med opdateringsfrekvenser på 120 Hz eller 144 Hz. Høje opdateringsfrekvenser har været forbeholdt gamingskærme. Bortset fra gaming er der afgjort kun en ganske lille eller slet ingen fordel ved at gå meget over 144 Hz. En produktivitetsskærm på 360 Hz? Det ville være alt for fjollet. Men når det gælder om at gøre desktopløsninger mere attraktive, er springet fra 120 Hz til 144 Hz en rar lille opgradering.

Er det værd at bruge mange penge på en skærm til blandet brug? Nej. Det er grunden til, at de seneste 4K-spilkonsoller på 120 Hz fra Microsoft og Sony kommer ind i billedet. Kort fortalt er markedet for spilkonsoller meget følsomt, og der er pres nedefter på relevante ekstraenheder, herunder skærme. Og derfor er en ny generation af skærme, som sigter på disse konsoller, godt nyt for alle pc-entusiaster.

Skærme med nyeste teknologi spændende ting på vej

Ved udgangen af 2021 vil man kunne få adskillige konsolvenlige 4K-skærme på 120 Hz til priser på måske helt ned til 4000 kroner. De bliver 32”-skærme, fordi dette lidt større format er bedre egnet til gaming end 27”. Det giver også en velkommen sidegevinst i en produktivitets-sammenhæng takket være den ekstra plads, man får til at vise flere dokumenter og applikationsvinduer parallelt.

Gamingskærme skal i stigende grad levere i hvert fald grundlæggende HDR-ydelse (bemærk, at vi her ikke taler om fancy mini-LED-skærme, og det er en af grundene til, at priserne bør være konkurrencedygtige), og farvenøjagtigheden vil derfor være god nok til de fleste arbejdsopgaver. Man skal dog stadig bruge en professionel skærm til seriøst kreativt arbejde.

Blandt disse nye 4K-skærme på 32” og 120 Hz+ finder vi Philips 328M1R og 329M1RV med henholdsvis VA-IPS-paneler, ViewSonic ELITE XG320U med HDR600 og et IPS-panel og AOC Agon AG324UX med HDR400 og IPS.

Den høje opløsning mangler

I øjeblikket stiger priserne vanvittigt på alt fra hundehvalpe til Porsche-biler, og det kan derfor naturligvis være nødvendigt at vente lidt længere, før priserne på denne kategori af paneler når 3000 kroners-grænsen. Men det er i store træk, hvad vi forventer i det mellemlange løb.

Dette er de mest spændende tendenser inden for den skærmteknologi, som er på vej inden for markedet for desktopskærme. Men hvad med de sager, der formentlig ikke ligger lige om hjørnet? Her mangler vi især en større udbredelse af paneler med virkelig høj opløsning.

Det panel, man ser i Apples Pro Display XDR, formodes at være produceret af LG, og det kunne udgøre en glimrende basis for en pc-monitor, der er i den høje ende, men som alligevel er langt billigere, fordi den ikke har det meget kostbare Apple-kabinet og mini-LED-baggrundslys. Men vi har stadig til gode at se dette panel i nogen anden skærm. Rygterne siger, at Apple har sikret sig eneretten i øjeblikket.

Selvfølgelig burde det næste store skridt inden for opløsning være 8K. Ligesom OLED-paneler i pc-skærme har 8K-skærme været på markedet i adskillige år, blandt andet i form af Dell UP3218K. Foreløbig er der dog stort set ingen tegn på, at 8K nærmer sig mainstreammarkedet med samme hast, som 4K gjorde det i midten af 2010’erne.

Et eksempel er ViewSonic, som er på vej med en ny 8K-skærm ved navn VP3268-8K. Men den formodes at lande på 35.000 kroner. Det er endnu dyrere end de 29.000 kroner, som Dell forlanger for UP3218K. Og der er ingen af de store producenter af LCD-paneler – altså ikke komplette skærme – som har annonceret noget, der ligner en billigere 8K-mulighed.

Hvis der er håb om økonomisk overkommelige 8K-desktopskærme, må de komme fra den samme kilde, som leverede de første billige 4K-skærme, nemlig HD-tv-markedet. 8K er begyndt at komme ind på mainstreammarkedet, når det gælder HD-tv-priser, med enheder fra store firmaer som Samsung og LG, der af og til når ned under 8000 kroner. Imidlertid er HD-tv ikke pc-skærme. Da de store fladskærms-tv kom frem, var de faktisk ikke meget bevendt som pc-skærme.

Det er der en lang række grunde til, herunder ergonomi, billedkvalitet, pixeltæthed og andet. Men med fremkomsten af 4K plus funktioner som lav inputlatens-tilstande med minimal billedbearbejdelse er HD-tv blevet anvendelige som pc-skærme. Hvis man vil have et OLED-panel på desktoppen, er det den eneste løsning, der er blot nogenlunde overkommelig i dag.

Hvis vi ser på 8K, er det umiddelbare problem båndbredden. 8K har dobbelt så mange pixels som 4K, nemlig omkring 33,2 millioner pixels, og 16 gange så høj opløsning som 1080p. Det kræver mængder af båndbredde. Både Both DisplayPort 1.4 og HDMI 2.1 er i stand til at drive en skærm ved 8K og 60Hz.

Overvejer du et 8K-tv som pc-skærm? Så skal du bruge en af AMD’s eller Nvidias seneste gpu’er.

DisplayPort er ikke en almindelig funktion på tv’er, og derfor er HDMI 2.1 det foretrukne interface i denne sammenhæng. Det indebærer desværre, at man er nødt til at anskaffe et af to typer grafikkort: Nvidia RTX 30 eller AMD Radeon RX 6000, for det er de to eneste gpu’er med HDMI 2.1-support. Hvis man altså kan finde et, der er til salg.

Selv hvis man kan det, er spørgsmålet: Giver et 8K-tv nogen mening som pc-skærm?
Det er ikke noget, vi har afprøvet. Men det er værd at bemærke, at et 8K-tv på 55”, der i øjeblikket er det mindste, man kan få, har den samme pixeltæthed på 160 dpi som en 27”-4K-skærm og med en lidt bedre pixeltæthed end et 4K-panel på 32”.

55 tommer er for meget til mange skriveborde, men billedkvaliteten er lovende. Hvis 8K taget skridtet ned til omkring 40”-klassen for HD-tv, er det interessant. Hvis det sker, må vi håbe, at gpu-priser og levering vender tilbage til noget, der ligner normalitet.

Gode forbindelser USB-C bliver endnu bedre

USB Type-C-interfacet er
meget fikst og enkelt at bruge.

Skærm-tilslutning er ikke et voldsomt inspirerende emne. Det er naturligvis en vigtig ting, men vi er dog nede ved noget dagligdags og funktionelt, når det drejer sig om at sammenligne HDMI med DisplayPort, ikke sandt? Måske. Men hvis der er en undtagelse fra den regel, altså et skærminterface, der er så elegant og fikst, at det faktisk er indbydende, må det være USB Type-C og dets fætter, Thunderbolt.

Hvis man er laptop-bruger, er muligheden for at drive en ekstern skærm, oplade laptoppen og tilslutte ekstraudstyr som input­enheder og eksternt lager befriende. Luk den bærbare ned, husk at medbringe ét enkelt kabel, og man er klar til at tage afsted. USB-C appellerer også til ordenssansen. Når man én gang har arbejdet med en USB-C-skærm, har man ikke lyst til at vende tilbage til den gamle ormegård af kabler.

Det er alle de gode sager, men USB-C har trods alt nogle begrænsninger. Den reelle båndbredde varierer, og det kan hæmme funktion­er som skærmopløsning og opdateringsfrekvens plus den tilgængelige båndbredde, der er til rådighed til for eksempel eksterne drev.

Den anden ulempe består af en maksimal strømforsyning på 100 watt, og det er ikke nok til at fodre en meget stærk bærbar pc, der arbejder under høj belastning. Når det handler om båndbredde og forbindelser, er det næste skridt skærme, der understøtter Thunderbolt 4 og USB 4.

De bliver bagud-kompatible med eksisterende Thunderbolt 3- og USB-C-enheder. I realiteten er Thunderbolt 4 og USB 4 næsten ens – den eneste forskel er, at Thunderbolt 4 altid leverer en båndbredde på hele 40 Gb/sek., mens USB 4 har en valgfri implementering på 20 Gb/sek. Thunderbolt 4-kabler, der understøtter de 40 Gb/sek., kan være op til to meter lange, mens Thunderbolt 3 var begrænset til 80 centimeter ved maksimal hastighed.

Til sammenligning kan man nævne, at 4K ved en opdateringsfrekvens på 60 Hz kræver 12,54 Gb/sek. interface-båndbredde, mens 4K ved 120 Hz øger dette tal til 25,82 Gb/sek. Således kan en Thunderbolt 4-forbindelse eller en USB 4-forbindelse ved fuld hastighed drive en skærm ved 4K 120 Hz og stadig have næsten 15 Gb/sek. eller lidt under 2 GB/sek. til overs til ekstraudstyr og lager.

Den praktisk tilgængelige båndbredde vil være lidt mindre. Men selv 1 GB/sek. til en ekstern ssd ville være i orden, når man tænker på, hvor enkel og praktisk en løsning et enkelt kabel er. Når det gælder strøm, har USB Implementers Forum for nylig annonceret en ny Extended Power Range-definition (EPR), der hedder USB-PD R3.1. Den forøger den maksimale kraft til USB-C-opladning fra 100 W til 240 W. Det er rigeligt til alt andet end nogle få bizarre bærbare pc’er.

Men det strømniveau indebærer også nogle specielle krav. Stik og kabler, der understøtter EPR, kræver justering for at forhindre kortslutning og gnistdannelse, især når man tager stikket ud. En del af løsningen består i at give CC-pins og VBUS-pins forskellige længder, fordi man derved kan opdage forkerte forbindelser så tidligt, at strømkilden kan reducere strømmen før frakoblingen. En snubber-kondensator i begge ender af kablet kan også anbefales for at sikre, at det nye opgraderede USB-C-interface ikke sender gnister gennem luften.