Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

EU-krav vedtaget: Snart skal alle mobilopladere benytte USB-C – resten er forbudt

Så er det slut med de mange forskellige mobilopladerstik. Fra efteråret 2024 skal alle opladere benytte USB-C-standarden. Bærbare pc’er følger efter.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der har vært på tale længe, og nu bliver det en realitet: Fra efteråret 2024 skal alle mobiltelefonopladere benytte USB-C-standarden, hvis de vil sælge deres produkter i EU. Det vil ikke længere være tilladt at sælge opladere med andre typer porte eller stik.

For brugerne vil det nok være en lettelse. En producent som Apple får dog travlt med at skifte den hidtidige løsning ud, for her bruger man stadig sit eget Lightning-stik.

Også andre enheder

Ikke kun mobiltelefoner, men også tablets, kameraer, e-readere, håndholdte spillekonsoller og andre elektroniske enheder skal overholde det nye EU-reglement, som netop er sendt til godkendelse i EU-parlamentet. Her ventes det, at en vedtagelse er en formalitet.

https://www.altomdata.dk/usb-c-i-iphone-snart-er-det-formentlig-helt-forbi-med-apples-lightning-stik/

"I dag har vi gjort den fælles oplader til en realitet i Europa," lyder det i en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentets ordfører Alex Agius Saliba.

"De europæiske forbrugere har længe været frustrerede over flere opladere, der hobede sig op for hver ny enhed. Nu vil de kunne bruge en enkelt oplader til al bærbar elektronik," føjer han til.

Trådløst er undtaget

De nye regler vil ikke omfatte trådløs opladning af mobiltelefoner, som stadig vil være et tilladt alternativ, da man her ikke benytter et kabel og et stik.

Apple har tidligere udtalt sig negativ om EU's bestræbelser på at standardisere opladning - med det argument, at det hæmmer innovationen inden for produktudvikling.

Ifølge internetmediet The Verge vil også producenter af bærbare computere blive omfattet af reglementet, men her vil fristen ikke være om godt 24 måneder, men om 40 måneder, da man ikke har teknologisk sikkerhed for, at der findes en standard, som kan dække bærbare computere mellem 100 og 240 watt.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere