Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alienware M17x

Alienware M17x er den bærbare i testen, der mest udstråler kompromisløs
higen efter at udstille, hvor vild og kraftfuld den er. Det er en
rendyrket gamer-computer, specielt i den konfiguration, som Alt om DATA
modtog.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

M17x kan konfigureres relativt frit, og i laveste konfiguration passer den ind i kravspecifikationerne. Beklageligvis gik de krav tabt et sted undervejs, derfor er denne udgave af Alienware M17x med to grafikkort blot med som et skævt alternativ til, hvad man eller kan få, hvis man investerer mange penge i en bærbar.

Det er svært ikke at falde for denne bærbare, den er ikke et yndigt væsen, snarere et vildt bæst. Det er en bærbar for drengerøve i ordets bedste forstand, elegant og subtil er den ikke. Til gengæld er den bygget som en kampvogn, vejer næsten det samme og har blandt andet en helt anden type taster end de andre deltagere. De er ikke helt så flade og virker umiddelbart mindre, end de er.

Faktisk er det et godt tastatur, touchpad’en er også god. Der er uendelige konfigurationsmuligheder for, hvorledes de forskellige baggrunds-LED på denne bærbare skal tage sig ud. Der er fire zoner i tastaturområdet. Disse kan deles op i fire forskellige farver.

Ligesom kanten om touchpad, Alienware-logoer og luftindtag kan tildeles hver deres farve hvis ønsket. Det fremgår sjovt nok ikke ret tydeligt af de valgte målinger, men ud fra erfaringen med Radeon HD5870 er det en kraftig spilbærbar, vi har at gøre med her. Ikke mindst fordi der er to af slagsen i denne Alienware M17x.

Man skal også vide, at når der arbejdes, ja, så stiger lydniveauet til højder, hvor ingen af de andre deltagere kan være med. Det er betingelserne for en bærbar, der er konstrueret til at kunne klare krævende spil i lang tid.