Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Snart kan du afspille lyd fra YouTube og Netflix direkte til din Sonos-højttaler

Sonos opdaterer i år flere af deres højttalere til AirPlay 2. Det betyder, at du kan afspille al lyd fra din iPhone, iPad, Mac eller Apple TV direkte til din Sonos-højttaler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med AirPlay 2 bliver det muligt at afspille hvilken som helst slags lyd fra iPhone eller iPad – også YouTube-videoer og Netflix-film – på Sonos-højttalere i hele huset. Du vil også kunne bede hvilken som helst enhed med Siri om at styre Apple-musik på dine Sonos-højttalere.

Sonos melder nu ud at alle deres nyere højttalere, Play:5, Playbase og Sonos One kommer til at understøtte AirPlay 2, og at der kommer flere Sonos-produkter til senere.

Ældre højttalere har ikke nok processorkraft

Ældre højttalere som Play:3 og Play:1 får ikke opdateringen. Det skyldes at de digitale platforme og softwaresystemer ganske enkelt ikke har hestekræfter nok til at understøtte AirPlay 2. Den originale Play:1 har f.eks. omkring en sjettedel af den processorkraft, som dens nyere slægtning, Sonos One, har. 

Grupperer du en af disse højttalere med en nyere Sonos-enhed, bliver den den dog i stand til at afspille lyd over AirPlay 2. Det vil sige at du faktisk kan nøjes med at købe en enkelt Sonos One for at opgraderer hele dit system.

Udrulningen afhænger af Apple

Hvornår opdateringen kommer er der endnu ingen meldinger om. Det afhænger nemlig af, hvornår Apple er klar med AirPlay 2. Og det ved kun Apple på nuværende tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere