Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Aftershokz Trekz Titanium: Musikken strømmer gennem kraniet

Normalt forbinder vi det at lytte til musik i hovedtelefoner med enten at have noget uden om ørene eller indeni. Med Trekz Titanium er det dog hverken eller. De nye trådløse høretelefoner fra Aftershokz benytter sig af bone conduction-teknologi, som transporterer lyden via dine knogler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Havde producenten ikke sørget for at udpensle dette på pakken, kunne man godt have overset denne detalje, for umiddelbart virker det mere som, at man har to små højttalere siddende på kinderne, som blæser musikken direkte ind i ørene.

Men en del af lyden transporteres faktisk via dine kindben, og det mærker du, hvis du sætter fingrene i ørene. Rigtig meget af lyden sendes dog på ganske almindeligvis ud af de små højttalere, og det mærker sidekammeraten i kontoret eller i toget. Trekz Titanium er derfor ikke særlig egnet til indendørsbrug.

Som udgangspunkt er de da også tænkt til løb og udendørs træning, hvilket understreges af et svedafvisende design. Her kan man drage fordel af den åbne konstruktion, som sikrer, at man kan høre, hvad der sker omkring én. Det er da også en af de kun ganske få fordele, der kan fremhæves ved headsettet, som hverken sidder særlig behageligt eller lyder særlig godt.