Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu afsløres krybskytter af robotdyr

Når krybskytter fremover får et truet dyr på sigtekornet, kan de få sig en ubehagelig overraskelse. Måske lægger de an til at skyde et overvåget robotdyr, og så klapper fælden på stedet.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Krybskytteri er et stigende problem verden over. Alene i Sydafrika er der siden 2010 blevet dræbt over 5000 næsehorn, fordi hornene kan sælges for mange penge på de sorte markeder. Snigskytterne bruger ofte brutale metoder, fælder og baghold.

Derfor ved myndighederne som regel, når en krybskytte hærger, men det er næsten umuligt at finde og anholde de skyldige ude i den store, vilde natur.

Det sker så at sige aldrig i virkeligheden, at en jagtbetjent befinder sig lige netop det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det er nærmest som at vinde i lotteriet, og hvis det endelig sker, og krybskytten bliver anholdt, er dyret oftest dræbt alligevel.

Dyrebeskyttelsesorganisationen Humane Society Wildlife Land Trust oplyser, at der for lige så mange dyr, der skydes legalt, nedlægges mindst lige så mange dyr illegalt.

Så der må andre midler til, og i blandt andet USA forsøger man helt nye, teknologiske veje. I Maryland blev to krybskytter for nylig pågrebet, efter at de på ulovlig vis havde skudt mod en hjort uden for jagtsæsonen. Til uheld for krybskytterne viste det sig, at hjorten var en robot.

Sådanne dyrerobotter, der til forveksling ligner den ægte vare, er det seneste våben, som de amerikanske myndigheder har taget i anvendelse mod krybskytteri. Og det virker.

Robotterne ligner de ægte dyr så meget, at flere krybskytter allerede er blevet taget, efter at de har skudt mod de falske ”stand-ins”. Jagtbetjente kan nemlig holde sig parat i nærheden af robotten og anholde de ulovlige jægere på fersk gerning.

Kan fjernstyres på afstand

Det foregår som oftest ved, at de lokale myndigheder får et tip om, at der optræder krybskytter i deres distrikt. Så opstiller jagtbetjente dyrerobotter et troværdigt sted og holder sig skjult i nærheden i en bil eller på anden måde uden for syne.

De kan fjernbetjene robotdyret til at rykke lidt på hovedet og svirpe lidt med halen, så dyret forekommer så livagtigt som muligt. Hvis krybskytterne så dukker op og løsner skud mod robotten, kan jagtbetjentene slå til og anholde dem med så at sige en ”rygende riffel” i hånden.

På den måde har flere krybskytter ifølge lokale vildtstationer pludseligt måttet se sig i besiddelse af et bødekrav på op mod 200.000 danske kroner eller mere.

Det er ikke til at se det, hvis du ikke lige ved, at der kun er tale om en kunstig ulv. Motorerne, som giver naturlige bevægelser, er placeret ved halsen eller i benene.

Firmaet bag de livagtige robotter hedder Custom Robotic Wildlife og har hovedsæde i Wisconsin i det nordlige USA. Virksomheden har i mere end 13 år været markedsledende inden for denne specielle produktgruppe, der også omfatter lokkeænder samt dyrerobotter til udstillingsbrug og jagtøvelse. Men de bevægelige robotdyr til bekæmpelse af krybskytteri har vist sig at være en helt særlig ny og god forretning.

Dyrene virker særdeles livagtige, ikke mindst fordi de engang har været levende. De er nemlig lavet af rigtige og originale dyreskind.

Skindet dækker ned til underbenene, hvor resten så er malet i naturtro farver, men robotterne kan også eventuelt mod merpris forsynes med det rigtige dyrs klove, kløer eller gevirer mv. Det drejer sig om dyr, der er fundet omkommet, eller det kan være skind mv. købt på lovlig vis ved legal jagt eller nedlagt fra vildtstationer.

Særligt populær er robotkopier af den særlige, hvidhalede amerikanske hjort, fordi netop denne hjort er særligt eftertragtet blandt trofæjægere, der er ude efter dens iøjnefaldende hvide hale og flotte gevir.

Men robothjorten er blot en af mange robotdyr, som bruges til at lokke krybskytter frem. Custom Robotic Wildlife sælger hvert år tusindvis af robotter i alle størrelser, og udvalget spænder fra kaniner, kalkuner, ræve, prærieulve, grå ulve, dådyr og vildfår til større dyr som hjorte, elge og sortbjørne.

De livagtige dyrerobotter kan fjernbetjenes fra op til næsten en halv kilometers afstand.

En hjorterobot koster ca. 2000 dollar (14.000 kr.), mens en bjørn står i 5000 dollar (35.000 kr.). Men de mindre robotter som kaniner, kalkuner og rådyr koster blot fra 300-550 dollar (2000-4000 kr.). Fjernbetjeningen er dog ikke inklusive og koster 325 dollar.

Robotdyrene indkøbes dog ikke direkte af jagtmyndighederne, der de fleste steder generelt kun råder over begrænsede bevillinger, men doneres til de enkelte distrikter af dyreorganisationen Humane Society Wildlife Land Trust.

Sådan fungerer robotdyrene

Brian Wolslegel fra Robotic Wildlife demonstrerer, hvor livagtigt den hvidhalede amerikanske hjort kan udformes – her i to varianter.

En dyrerobot fra Custom Robotic Wildlife opbygges af ægte dyreskind, der tørres og præpareres og trækkes over en kunstig krop af letvægtsaluminium og bløde puder af polyuretanskum (svampeagtigt kunststof). Robotfiguren kan udformes stående eller liggende i næsten alle stillinger og udstyres med en lang række muligheder for bevægelse af både hoved, ben og hale.

På aluminiumsskelettet kan nemlig påmonteres forskellige typer servomotorer og aktuatorer, der enten kan styres af en indbygget computer eller fjernbetjenes. Servomotorerne kontrolleres af feedbacksensorer, der sender besked om position og hastighed til en digital controller styret af en PID-kontrolalgoritme af samme type, som også anvendes til industrirobotter ved samlebånd og i fabrikshaller.

Disse motorer er som regel anbragt i let tilgængelige hulrum i robotdyrets hals eller direkte i benene, hvilket sjældent er de steder på dyret, som snigskytter sigter efter. Skulle en af de indbyggede motorer endelig blive ramt, er den nem at skifte ud, ligesom de fleste dele af robotterne generelt kan erstattes eller fornyes uden videre. Nogle robotdyr er blevet skudt over 100 gange og lever stadig i bedste velgående.

Strømforsyningen til servomotorerne leveres af 12 almindelige batterier i AA-størrelse. Fabrikanten er også i gang med at afprøve en anordning med en kultveiltepatron, der kan anbringes i hovedets snudeparti og udsende små skyer af tåget ånde. Dyrerobotterne vejer for de flestes vedkommende omkring 12 kg og kan stilles op på mindre end et minut.

Styringen foregår med en trådløs og langtrækkende fjernbetjening med joysticks. Den kan række op mod en halv kilometer. Men man kan også vælge en indbygget computer, som er forprogrammeret til at igangsætte bestemte bevægelser på tilfældige tidspunkter. Og erfaringen har været, at det virker mere livagtigt at få dyret til langsomt at dreje hovedet end at få det til at vifte med halen.

Robotdyret kan også stilles på en 2,5 m lang sporskinne af aluminium med en skinnemotor, så dyret kan bevæge sig en smule frem og tilbage. Også dette system drives af genopladelige batterier, og prisen begynder ved 1000 dollar.

Også som lokkedyr

Dyrerobotterne egner sig dog også fortrinligt til at lokke bytte til under almindelig legal jagt, fordi de vellignende og bevægelige robotter fjerner jagtbyttets opmærksomhed fra jægeren og henleder den i stedet på robotten. Det er dog ikke altid gjort med bare at stille en nyindkøbt dyrerobot op et sted og vente på bid.

Rigtige dyr ser jo sjældent ”nye” ud, så de må gerne forinden have tilbragt lidt udetid og fået snavs, regn og blæst i pelsen, forklarer Brian Wolslegel, ejer af Custom Robotic Wildlife.

Jo mere beskidte og vejrbidte de ser ud (og efterhånden også kommer til at lugte), jo mere troværdige virker de naturligvis også.