Home » Software » Adobe Reader og Acrobat X
Adobe Reader og Acrobat X

Adobe Reader og Acrobat X

Share

Vi kender alle PDF-formatet og nyder godt af, at det gør det muligt at
få vist vores dokumenter korrekt, uanset hvilken platform de vises på. I
den tiende version af Adobes programmer til PDF-håndtering bliver det
lettere at kopiere tekster til Microsoft Word og muligt at kommentere
indholdet af et PDF-dokument med gule lapper i Readeren.

Adobes PDF-format er i dag en ISO-standard, men det betyder ikke, at Adobe fortsat forbedrer på formatet og føjer nye funktioner og muligheder til i de programmer, de udgiver til henholdsvis at bygge og vise PDF-filer.

Acrobat til professionelle

Til at bygge PDF-filer udgiver Adobe programmet Acrobat. Det kan meget mere end bare generere en PDF-fil. Med Acrobat kan du beskære sider, indbygge interaktivitet og formularer i PDF-filen og optimere din PDF-fil til f.eks. brug på internettet.

Se også:  Guide: Styr din NAS med brugervenligt gratis-program

Den nyeste version Acrobat X gør det endda også muligt at inkludere andre filformater, så du kan bruge PDF-formatet som en særlig ”filcontainer” eller portefølje, som Adobe kalder det, når du skal vedhæfte mange filer til en mail i stedet for f.eks. en ZIP-fil.

Den store fordel er, at en PDF-porteføljefil anvender en intuitiv brugergrænseflade, der kan vise dine dokumenter i den rækkefølge, du ønsker, at brugerne skal se dem i, og som gør det muligt at præsentere hjemmesider og inkludere formularer, som modtagerne af din mail kan udfylde, når de åbner PDF-filen. Du kan kort sagt skabe en meget mere overskuelig præsentation af de vedhæftede dokumenter, end når de bare er vedhæftet hulter til bulter til mailen.

Se også:  4 fantastiske gratis programmer

Adobe Acrobat X gør det også lettere at kopiere tekst fra et PDF-dokument og til f.eks. Word. Tidligere blev der automatisk indsat en tvungen ny linje efter hvert linjeskift i teksten, men hvis du vælger den særlige Kopier til Word og Excel-funktion, slipper du for den uhensigtsmæssighed.

Adobe Acrobat er tiltænkt den professionelle bruger af PDF-filer, f.eks. grafikere, designere, arkitekter og trykkerier. Prisen er derefter og starter ved 3.237,50 kroner for standard-versionen.

[pt id=’2015688′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Du kan ændre form på markeringen så du f.eks. kan vælge en cirkel til at markere en detalje på et billede.”‘]

Du kan ændre form på markeringen, så du f.eks. kan vælge en cirkel til at markere en detalje på et billede.

Reader med gule lapper

Adobe Reader X kan hentes gratis fra Adobes hjemmeside. Kører du i dag med version 9, bliver du ikke automatisk opgraderet, men skal selv hente og installere den nye X’er. Ligesom Acrobat har Reader fået en designmæssig overhaling, så brugergrænsefladen er mere strømlinet og giver mere plads til at se dit dokument i.

En af de største nyheder i Reader X er muligheden for at markere tekst og billeder i PDF-dokumentet og tilføje kommentarer ved hjælp af gule lapper.

Det er en funktion, der tidligere kun var tilgængelig i Adobe Acrobat. Acrobat-versionen er stadig væsentlig mere avanceret, men du kan både skifte form og farve på dine gule sedler og skifte visning af og på de indsatte sedler i Reader-versionen.

Det gør det f.eks. muligt at vælge en cirkel, så du kan markere f.eks. det område på et billede, som din kommentar omhandler og så skrive kommentaren på den tilhørende gule lap.

Du har også mulighed for at benytte en række af Adobes Online-tjenester til f.eks. at dele en PDF-fil med Adobe SendNow, der er en form for YouSendIt-tjeneste, hvor du sender et link til den fil, du vil vedhæfte til en mail i stedet for at vedhæfte en alt for stor fil, som modtageren måske alligevel ikke kan modtage.

Du har også mulighed for at oprette en PDF-fil online ved hjælp af Adobe CreatePDF Online-tjenesten. Du kan oprette 5 gratis PDF’er, derefter koster det omkring 60 kroner om måneden at bruge tjenesten eller 600 kroner om året. Det kan virke dyrt, men har du kun lejlighedsvis brug for at oprette en PDF-fil er det billigere end at købe Adobe Acrobat, der dog har langt mere at byde på en Online-tjenesten.

[pt id=’2015689′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med Adobe Reader X kan du markere tekst i et PDF-dokument og tilføje kommentarer med gule lapper.”‘]


TAGS
Adobe Acrobat
Adobe Reader
Excel
pdf
program
software
Word
zip

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S