Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ADesk

Denne computer er ganske lydsvag og giver dig fart i ssd-klassen, uden at du skal betale det hvide ud af øjnene.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

ADesk-computeren er kendetegnet ved, som eneste deltager, at anvende et ssd som cachedrev. Det gøres muligt, fordi computeren baserer på et bundkort, der anvender Intels Z68 Express-chipsæt. Det gør det muligt at opnå nogle af de hastighedsfordele, der er ved ssd, uden at man skal investere i et stort dyrt ssd.

I denne computer sidder der en 40GB ssd, der fungerer som cache for en 2TB stor harddisk. Ssd’et kan ikke ses inde fra Windows og har da også udelukkende funktion som mellemlager for data.

Et andet punkt, hvor denne computer er speciel, er, fordi den anvender Lucid Virtu-gpu-virtualisering. Det er kort fortalt en teknologi, der dynamisk fordeler arbejdsbyrden mellem processorgrafikken i den anvendte Intel Core i7-2600-processor og det indbyggede GTX 550Ti-grafikkort efter arbejdsbyrde.

ADesk-omputeren virker meget harmonisk i hardwarevalgene. Der er ikke tale om testens hurtigste computer set over et. Den er da også lidt billigere end flere af deltagerne. Har man ikke brug for en kraftig spillecomputer, er denne computer et godt valg, ikke mindst fordi det også er en af testens mest lydsvage.

Ud over dette virker kabinettet ganske gedigent, tilslutningsmulighederne er gode, også på fronten, om end der ikke er usb 3.0-porte på fronten. Som det ses i Cinebench-testen, klarer computeren krævende og processortunge opgaver lige så godt som nogen.

Den samlede score i PCMark Vantage snyder lidt i forhold til de skarpeste konkurrenter, set i relation til hvorledes computeren opleves i almindelig brug. Computeren føles hurtigere i brug, end hvad PCMark Vantage melder i forhold til de deciderede ssd-baserede computere.

Processor: Intel Core i7-2600, 3,4GHz
Ram: 8GB Samsung 1.333MHz CL9 ddr3
Strømforsyning: AWA 500 watt Super Silent
Bundkort: Intel DZ68DB
Chipsæt: Intel Z68 Express
Harddisk: Hitachi 2TB 7.200rpm hdd/cache Intel ssd 320, 40GB
Grafikkort: Point of View GeForce GTX 550Ti
Optisk drev: LG Blu-ray 10xBD super multi
Trådløst netværk: Nej
Tilslutninger usb 2.0/usb 3.0/hdmi: 8/2/2 (1 mini)
Kortlæser: 75 i 1
E-sata: Ja
Kabinet: Chieftec miditower mesh
Dimensioner (HxDxB): 418x452x187 mm
Operativsystem: Windows 7 Home Premium 64bit
Pris: 9.995 kroner
Producent: AV Distribution
Webside: www.avdistribution.dk

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Andre test i denne serie:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]