Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Action-kameraer: Action-optagelser i højeste opløsning

Med den nyeste generation af actionkameraer er du på vej mod professionelt niveau. Videoerne optages i 4K. Men hvilket kamera skal du vælge?.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

GoPro opfandt genren og har siden siddet stentungt på markedet for actionkameraer. Men de tider er forbi, viser denne test, hvor droneeksperten DJI og elektronikkæmpen Sony giver pioneren kamp til stregen. De tre testdeltagere er førsteklasses kameraer - bygget så de er mobile og meget hårdføre. De kan alle optage i den høje 4K-opløsning, og de kan levere resultater på prof-niveau (men kan også bruges i en håndevending til at lave en video, der smides op på YouTube).

De er små, så de kan monteres på næsten alting, og de har funktioner, så det er nemmere at se, hvad du skyder (eller hvordan dine indstillinger er), også når du ikke kan se skærmen. Dertil kommer indbygget rystekompensation, så din bumpede cykeltur gennem skoven ikke bliver til en ubrugelig optagelse.

GoPro- og DJI-kameraerne retter sig mod det samme forbrugermarked. Så her er det hårdt mod hårdt. Sony-kameraet er dyrere og mere raffineret. Testen giver med andre ord et ganske godt indblik i spændvidden, når vi taler om markedet for 4K-kameraer. Så er det bare op til dig at beslutte, hvad du har brug for.