Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Acrobat XI sparer tid på kontoret

Adobe lancerer næste generation af Acrobat, som har nye cloud-tjenester og egenskaber til effektiv dokumenthåndtering såvel på computeren som mobilen og øvrige platforme.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis man arbejder med mange dokumenter og pdf’er, der det svært at komme uden om Acrobat fra Adobe, som er standard på området. Nu kommer Acrobat XI, som giver nye muligheder for pdf-håndtering og tilbyder cloud-tjenester som EchoSign og Adobe FormsCentral. Med EchoSign gør man det nemt for modtageren at underskrive pdf-filer, mens FormsCentral giver nye muligheder for at oprette formularer, indsamle data og lave analyser.

Med Acrobat XI kan man gemme pdf-filer som PowerPoint, Word, eller Excel-filer eller genbruge dele af eller hele pdf-filer til Microsoft Office-dokumenter og websider uden at skulle indtaste igen.

Man kan også bruge touch-funktionen på den gratis Adobe Reader XI til at kommentere, korrigere og underskrive pdf-filer på tablets og smartphones. Der er også tablet-venlige funktioner til blandt andet at kommentere og underskrive dokumenter samt udfylde, signere og gemme formularer. Og så er der fuld integration med Microsoft Office og SharePoint.

Med disse redskaber vil Adobe reducere og effektivisere tidskrævende dokumenthåndtering. En ny IDC-undersøgelse gennemført på vegne af Adobe viser nemlig, at vidensarbejdere spilder 11 timer om ugen på ineffektiv dokumenthåndtering og mangelfulde samarbejdsværktøjer:

”Vidensarbejdere er i dag nødt til at kunne arbejde mere effektivt med dokumenter på alle enheder, uanset hvor de befinder sig. De har brug for en løsning, som gør dem i stand til at samarbejde med andre, både inden for og uden for firewallen,” siger Åsa Andersson, markedsføringsansvarlig for Acrobat i Norden.

Ifølge den nye undersøgelse udgør det gennemsnitlige produktivitetstab som følge af problemer med dokumenthåndtering 19,5 procent. af den samlede arbejdstid. Det svarer ifølge IDC til en udgift på gennemsnitligt 108.000 kroner pr. medarbejder/år. For en organisation med 1.000 ansatte kan dette omregnes til et årligt tab på 108 millioner kroner eller til at ansætte 195 nye vidensarbejdere, hvis man løste udfordringerne.

”Tænk, hvis man blot løste halvdelen af problemerne, så ville man kunne ansætte næsten 100 medarbejdere mere eller spare over 50 millioner kroner,” siger Åsa Andersson.

Acrobat XI kommer i to udgaver, Acrobat XI Standard og Acrobat XI Pro, som begge kan købes gennem autoriserede Adobe-forhandlere eller i Adobe Store fra 15. oktober.

Den dansksprogede udgave af Acrobat XI standard koster 3.185,70 kroner som download og 1.512,90 kroner som opgradering fra tidligere versioner.

Den dansksprogede udgave af Acrobat XI Pro koster 5.129 kroner som download, og en opgradering fra tidligere versioner koster 2.189 kroner. Man kan også abonnere på Acrobat XI Pro fra 183,27 kroner om måneden.

Der gælder særlige priser for uddannelsesinstitutioner, og en fuldt funktionsdygtig 30-dages prøveversion af Acrobat XI Pro vil snart være tilgængelig på Adobe.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere