Home » Bærbar computer » Acer Triton 500 [TEST]: Letvægter leverer store gamingoplevelser
Acer Triton 500 [TEST]: Letvægter leverer store gamingoplevelser

Acer Triton 500 [TEST]: Letvægter leverer store gamingoplevelser

Share

Triton 500 er kompakt af en gaming-bærbar at være, men byder på billede, lyd og kræfter i den helt tunge klasse

Lidt over 2 kilo og næsten 18 tommer tyk er ikke noget, vi normalt betragter som en letvægter, men for en bærbar til gaming, er det absolut i den kompakte klasse. Triton 500 er en gamingbærbar, du reelt kan tage med dig uden at få hold i ryggen, og Acer har udnyttet hver en millimeter for at levere optimal power til sine spil.

Optimal skærm

Selvom den har et format, der kan passe i enhver skuldertaske, er det lykkedes at klemme en relativt stor skærm ind i maskinen. Rammen i toppen og siderne er minimal, så du får al den skærmplads, der nærmest er muligt på det tilgængelige areal.

Skærmen er ret tynd, men besynderligt nok meget eftergivende i sin konstruktion. Du kan faktisk bøje den med hænderne ret nemt. Det er dog ikke noget, den tager skade af og er umiddelbart ikke et problem.

Se også:  Acer Helios 500 (AMD Ryzen 7) [TEST]: Hvor stor forskel gør processoren?

Tasterne er udmærkede – fin respons, dog lidt løse – og de kan nemt konfigureres. Touchpaden er behageligt stor, præcis og med et godt klik.

Der er det lir, der skal til for, at man kan tillade sig at kalde den en gamingbærbar, lysende logo på bagsiden m.m., men ellers er det en rimelig diskret maskine, der uden de store problemer kan gå som seriøs arbejdsstation, hvis behovet er der.

Op til tre yderligere skærme kan tilsluttes via HDMI 2.0, Mini DisplayPort og USB C Thunderbolt 3, og der er desuden tre USB 3.1 Gen. 1-porte.

Masser af kræfter

Det er en rasende lækker skærm. Der er anvendt IPS-panel med ualmindeligt sprøde farver. Responstid og opdateringsfrekvens er lynhurtig, og via Nvidia G-Sync spiller skærmen perfekt sammen med det superkraftfulde grafikkort. Selv de mest hektiske sekvenser blæser over skærmen uden den mindste vaklen.

Se også:  Acer Nitro 5 [TEST]: God maskine i stærkt selskab

Den stærke Core i7-processor, den hurtige ram og de to ssd’er hjælper godt til. Såvel på processorkraft som grafikpower målte vi, hvad der matcher nogle af de største gamingbærbare, vi har haft på testbordet.

Støjer en del

Vil du booste ydelsen er der en dedikeret Turbo-knap til over-clocking. Det er desuden nemt at fintune øvrige egenskaber via PredatorSense-programmet, der ligeledes har en dedikeret knap. Via Killer Control Center kan du desuden fintune netværksindstillinger, så du får optimal forbindelse til onlinespil.

Acer Triton 500
  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Design
  • Batteri
  • Pris
4.5

Dommen

»Har du 24.799 kroner på kontoen, er der værre måder at bruge dem på. I hvert fald hvis du er dedikeret gamer og gerne vil have det absolut bedste i en maskine, du nemt kan tage med dig. Triton 500 leverer varen fuldt ud, uden du kommer til at forslæbe dig.«

Pris: 24.799 kr.
Skærm: 15,6” LED, FHD 1080p, 144 Hz
Skærmopløsning: 1920 x 1080 pixel
Grafikkort: GeForce RTX 2080, 8 GB
Processor: Intel Core i7-8750H
Ram: 2 x 16 GB, ddr4-SDram
Drev: 2 x 512 ssd
Tilslutninger: HDMI 2.0, Mini DisplayPort, USB C (Thunderbolt 3), 3 x USB 3.1 Gen 1, Gigabit Ethernet, Wi-Fi 802.11ac, Bluetooth 5.0
Dimensioner: 17,9 mm, 2,1 kilo

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Acer Predator Triton 500 PT515-51-74E9 (NH.Q4XED.022) 15.6"
TAGS
Acer
gaming bærbar
triton

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S