En anelse bedre står det til med touchpad’en, hvor man dog desværre har valgt at integrere en fingeraftrykslæser, hvilket stjæler plads fra det i forvejen beskedne touchareal.
Skærmen imponerer heller ikke ligefrem. Billedet fremstår en anelse udvasket og med knap så stærke farver som hos konkurrenterne. Men det er til at leve med, og Spin 3 har trods disse svagheder nok af positive sider til, at den helt sikker ender som testens ”Bedste køb”.
Særligt for den kreative, der søger et fleksibelt redskab til at skitsere modeller, redigere billeder og lignende, er pengene særdeles fornuftigt investeret her.