Når du giver gas, larmer Predator 17C GX-792 ikke voldsomt. Den har et solidt kølesystem, som betyder, at den holder støjniveauet nede. Så ønsker du høj ydelse, som næsten er på niveau med testvinderen, men i en mere indbydende indpakning og med lavere støj, så er Acers testdeltager det oplagte valg, og derfor får den også en klar anbefaling herfra.
Ved almindelig pc-brug noterer vi, at skærmen har en god dybde til film, men også en fin evne til at vise detaljer i de svære mørke områder af et billede. Og derfor er det måske også en maskine, som billedbehandlere og fotoentusiaster vil sætte pris på. Så meget desto mere, som at Acer leverer forrygende 32 GB hukommelse. Det er ikke noget, vi mærker i de fleste spil, men til billed- og videobehandling er den store hukommelse guld værd.
Sammenfatning
Producent: Acer
Navn: Predator 17C GX-792
Processor: Intel Core i7-7820HK
Grafikkort: Nvidia GTX 1080
Ram: 32 GB
Harddisk: 512 GB ssd/1 TB
Skærm: 17,3”
Skærmopløsning: 1920 x 1080 pixel
Styresystem: Windows 10 Home
Dimensioner: 42,3 x 32,2 x 4,5 cm
Vægt med batteri: 4,5 kg
PCMark Pro*: 7211
Pris: 19.990 kr.