Acer Predator 17C GX-792 [TEST]: Med kløerne fremme

Acer Predator 17C GX-792 [TEST]: Med kløerne fremme

Share

Acer er gået efter komponenter fra øverste hylde. Denne maskine er et sandt rovdyr

Der har været tæt race mellem Acer og Asus i denne test. Asus testdeltager er lidt hurtigere end denne pc fra Acer, men det er kun i de vildeste og mest krævende spil, at du reelt kan mærke forskellen. Acer er lige i hælene på konkurrenten og er på mange måder en ekstremt attraktiv maskine.

Den har samme hurtige grafikkort og processor som hos Asus og har desuden en rigtig lækker harddisk-bestykning. For hvor Asus har 2 x 256 GB ssd’er, hvilket gavner hastigheden, så stiller Acer med hele 512 GB ssd plus en lidt langsommere normal harddisk på 1 TB.

Se også:  SkyPAD [TEST]: En musemåtte udover det sædvanlige

Det er en ekstrem brugbar løsning, men nok også årsagen til, at Acer vejer ekstreme 4,5 kilo – hvortil kommer en kæmpe strømforsyning på omkring 1,5 kilo. Så skal den med ud i byen, skal du have rodet en stor og kraftig rygsæk frem.

Et hidsigt rovdyr

Acer kalder sine heftige gaming-pc’er for Predator, og denne maskine er i den grad et rovdyr, der æder spil til morgenmad. Den har kløerne helt ude!

Som sagt skal du virkelig give den gas på opløsning og skærmopdatering, før Predator 17C GX-792 begynder at køre mindre glidende. Desuden er tastaturet rigtig godt. Det har en lidt glat overflade, men der er god fee-ling i tasterne, så du aldrig er i tvivl om, at du har ramt rigtigt. Der er ikke lys i tasterne, men nedenunder.

Se også:  Acer Predator 17X GX-792 [TEST]: Fløjlsblød gamingbærbar i topklasse viser klør

Til gengæld er de vigtige taster farvemarkerede. Der er ingen tvivl om, at Acer Predator 17C GX-792 er en rendyrket bærbar, men dens design er trods alt nogenlunde afdæmpet med en sort overflade i lækkert skridsikkert materiale.

Trods vægten er maskinen forholdsvis let at bære rundt på, netop på grund af overfladen, der ikke er glat.Overfladen er til gengæld meget modtagelig over for fedtefingre.

Del denne