Home » Bærbar computer » Acer Chromebook 13 CB5-311-T8ME
Acer Chromebook 13 CB5-311-T8ME

Acer Chromebook 13 CB5-311-T8ME

Share

En flot og relativt hurtig Chromebook, men skærmkvaliteten skuffer

Acer Chromebook 13 er en af testens to Chromebooks, der har en 13,3″-skærm. Med en vægt på 1,5 kg er den også testens næsttungeste deltager. Sammen med en beskeden tykkelse på 18 mm er den dog stadig yderst mobil.

Denne Chromebook fremstår ganske elegant og tidsløs med dets matte hvide og ret solide plastkabinet. Eneste minus er, at den er lidt følsom overfor afsmitning fra genstande, der ikke er helt farveægte.

Veludført Chromebook med et elegant udtryk. Tastaturet er et af de store plusser ved denne bærbare, sammen med den meget overbevisende batterilevetid .

Den testede udgave er udstyret med en Nvidia Tegra K1 firkernet processor, der maksimalt kan nå 2,3 GHz. Der er 4 GB ddr3L-ram og en 32 GB eMMC ssd, hvilket trods dens lidenhed er pænt for en Chromebook. Lagring er trods alt centreret omkring onlinebrug af Google Drev.
Testeksemplaret er udstyret med en skærmopløsning på 1366 x 768 pixel, og det er ikke en touchskærm, hvilket også er meget sjældent på en Chromebook.

Se også:  Acer klar med en kæmpe Chromebook til billige penge

Skærmen er desværre ikke alt for lysstærk, og den virker lidt kølig af natur. En pixeltæthed på 117,8 PPI (pixels per Inch) gør den samtidig til testens mindst detaljerede skærm.

Den relativt beskedne skærm-opløsning koblet med testens absolut største batterikapacitet, gør denne Chromebook til lidt af en “triatlet” hvad udholdenhed angår. Vi målte det til 15 timer 14 minutter. Det er ved blandet brug og en lysstyrke, der i testen ikke er sat til maksimal.

Et punkt, hvor denne Chromebook imponerer, er tastaturet. Tasterne har godt med mellemrum, og man mærker en tydelig men stadig blød modstand, når man skriver på dette tastatur, hvor vandringen er mellemlang. Det er testens bedste, synes vi.

Se også:  Acer Predator XB273K [TEST]: Den bedste 4K-skærm

Den store clickpad gør også et fornuftigt job. Udstyrsmæssigt har den to USB 3.0-porte. Den ene befinder sig dog lidt usædvanligt bagpå sammen med HDMI-udgangen.

Når det kommer til ydelsen, er den tilstrækkelig til at sikre en god og flydende brugeroplevelse. Dog bliver den noget lang i spyttet, hvis man foretager sig for mange ting på en gang.


Acer Chromebook 13 CB5-311-T8ME
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger

Chromebook hvor batterilevetiden og det gode tastatur står i centrum. Den er også passivt kølet, hvilket kan tiltrække dem, der vil undgå støj for enhver pris. Ydelsen er moderat men tilstrækkelig, hvis bare skærmen havde været lidt mere spændende.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Acer
Chromebook

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S