Home » Bærbar computer » Acer Aspire V Nitro VN7-591G
Acer Aspire V Nitro VN7-591G

Acer Aspire V Nitro VN7-591G

Share

Du får features som nogle af bedste gaming-bærbare, men prisen er rimelig

Acer Aspire V Nitro har vi haft inde til test før, men da vi fik muligheden for at få den med i denne test, slog vi til. Den fik et godt skudsmål dengang, og den passer lige ind i feltet.

Der er tale om testens næstbilligste deltager. Hvis man ser på hardwaren, må den betragtes som værende en god mulighed for at opnå en gamingbærbar med tilnærmelsesvis samme muligheder, som hos nogle af de lidt dyrere her i testen.

Der anvendes ikke helt så eksotiske materialer, da der er tale om et plastkabinet, der dog fremstår slank og elegant med en fløjlsblød overflade, skærmlåget er udstyret med riller, og hængselspartiet bryder det ensformige look.

Det metalliske udseende, skærmhængsel og mellemstykke bryder den gennemgående sorte farve og skaber en spændende kontrast til denne.

Se også:  Acer klar med en kæmpe Chromebook til billige penge

Ganske vist er den ikke helt så slank og let som de to tyndeste her i testen, der også koster en del mere. Men den har stadig en ret mobil størrelse.
V Nitro er udstyret med en full HD ips-skærm, der byder på de sædvanlige gode betragtningsvinkler, den er også mat, hvilket gør, at den er modstandsdygtig overfor refleksioner i skærmen.

Når den belastes, vil der opstå blæserstøj ligesom hos hovedparten af feltets deltagere, hardwaremæssigt afviger den ikke så meget fra flertallet her i testen.

Den har også de tilslutningsmuligheder, der skal være.

Den generelt største afvigelse mellem de bærbare synes at være drevkonfigurationen, da V Nitro har hele to drev. En 256 GB ssd der har en rigtig høj læse og skrivehastighed samt en 1 TB harddisk til lagring. Det gør den mere alsidig, når det kommer til at kunne have plads til spil eller andre programmer.

Se også:  Acer Aspire TC-895 [TEST]: Økonomisk og med mange tilslutninger

Tastaturet er fint, det er behageligt i brug, og der er baggrundsbelysning, der dog kun kan tændes eller slukkes, det er med andre ord ikke så avanceret som hos andre her i testen. Touchpad’en ligger også godt til i et forholdsvis lige felt på det område.

Skærmlåget med Acers logo har en mat sort rillet overflade, der bryder lyset i de rette omgivelser, hvilket giver et vist ‘spil’ i overfladen.

Som man kan se, er ydelsen bestemt ikke til at kimse af, i 3DMark ligger den rigtig pænt, og trods en uforklarlig lavere processorydelse i SiSoftware Sandra, slår dette ikke igennem i brug.


Acer Aspire V Nitro VN7-591G
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Gamingbærbar i et elegant og ret kompakt design, hvor du får meget for pengene. Den har en god ydelse, er velkonstrueret og har en god skærm, der kan bruges under forskellige lysforhold.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Acer
gaming bærbar

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S