Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Acer Aspire TC-895: Økonomisk og med mange tilslutninger

Acer har skruet en seriøs pc sammen med et stærkt grafikkort, rigeligt med<span class="Apple-converted-space"> </span>tilslutninger og gode udvidelsesmuligheder på disk-siden.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Acer TC-895 med tillægsbetegnelsen DG.BEZEQ.002 kommer i et kompakt minitower-kabinet, hvor det meste af pladsen er fuldt udnyttet, men der er stadig plads til to yderligere diske og et optisk drev – hvis nogen stadig kan huske, hvad man kan bruge sådan et til.

Vi er ret imponerede over, at Acer har klemt et så stærkt grafikkort som Nvidia GeForce GTX1660 Super 6 GB ind i maskinen. Dette tykke kort blokerer dog for den enlige anden PCIe-sokkel, hvad der gør det umuligt at opgradere computeren med eksempelvis et bedre lydkort eller et 2,5 GbE eller endnu hurtigere netværkskort.

Heldigvis er der ingen mangel på porte på fronten og bagpanelet, så vi har svært ved at forestille os situationer, hvor det vil være nødvendigt at trylle med diverse adaptere og bokse.

På fronten er der en SD-kortlæser, som kan lette livet for os med ”rigtige” kameraer, og en USB-C-port samt en USB-A 3.2-port og audiojacks. På bagpanelet er der ikke færre end seks USB-A-porte, og grafikkortet har connectors til DP-, HDMI- og sågar DVI-skærme. Hvis nogen skulle have noget så antikt som en VGA-skærm, har Acer givet dem en perfekt begrundelse for at skrotte sådan en analog oldsag.

En del opdateringer

Selv om testmaskinen kun havde nogle få måneder på bagen, bad den om et stort antal Windows-opdateringer, da vi startede den, men det meste klarede den heldigvis selv. Det krævede dog en fast musehånd at gøre maskinen begribeligt, at Dropbox, Firefox og især den insisterende Norton godt kunne parkeres i papirkurven på Skrivebordet.

Vores kvalitetsindtryk af den kompakte Acer TC-895 er meget positivt.

Ud over at se nydelig ud og være nem at finde plads til er maskinen meget støjsvag, og de store ventilatorer på cpu’en og gpu’en kører ved almindelig brug så langsomt, at støjspektret bliver særdeles civiliseret.