Home » Bærbar computer » ABook Ultimate A50 [TEST]: Rammer den rette balance
ABook Ultimate A50 [TEST]: Rammer den rette balance

ABook Ultimate A50 [TEST]: Rammer den rette balance

Share

Her rammer vi en ret ideel balance mellem mobilitet, power og en pris, der er til at betale

Den arketypiske Windows 11-bruger er den digitale nomade, der om dagen arbejder hybridt – på farten, på cafeen, derhjemme og på kontoret – med kreative opgaver og virtuelle videomøder på tværs af verdenshjørner, mens aftenen går med gaming.

Det kræver en maskine, der er nogenlunde nem at transportere, har solide kræfter, stor skærm og gode forbindelser. Det får du her.

Diskret design

Set udefra er Abooks bærbare diskretionen selv. Sort no-nonsense-design, godt nok plastik, men en hård type plast, som ikke føles for billig. Når du åbner maskinen, bliver det imidlertid klart, at den har den ene fod i gaming-verdenen.

Se også:  Samsungs bærbare får Windows 11

Tastaturet er rendyrket gaming med multifarvet bagbelysning. Du kan konfigurere lyset i den tilhørende Control Center-software, omend mulighederne ikke er uendelige. Heldigvis kan du også bare lade lyset være hvidt eller slå det fra.

Tasterne har fin respons og fungerer for så vidt udmærket til både gaming og skrivearbejde – hvis altså ikke det var, fordi de samtidig er ret slaskede og gummiagtige. De sejler lidt rundt, hvilket i sidste ende gør oplevelsen mindre optimal.

Det – sammen med det faktum at der hverken er fingeraftrykslæser eller ansigtsgenkendelse til login – er maskinens største svagheder.

Heldigvis har A50 nok kvaliteter til at kompensere for dette. Den store og responsive touchpad har flerfingersupport, hvilket gør navigation nemt.

Med FHD-opløsning er skærmen ikke den skapeste, men farverne er gode og lysstyrken acceptabel, uden dog på nogen måde at imponere.

Se også:  Guide: Få Windows 11 på en ældre pc
Lynhurtig disk

Hvad der til gengæld imponerer, er ydelsen. Maskinen har en Intel-processor og endda ”kun” en Core-i5, men processorkræfterne er ikke desto mindre store.

Den grafiske ydelse er ligeledes imponerende, men dér hvor A50 for alvor slår fra sig, er på diskhastigheden. Man har anvendt Samsungs hurtigste ssd, og det betyder at datahastigheden er betydelig højere end hos konkurrenterne.

På forbindelser er den med helt forrest i feltet. Der er ikke kun USB-C og USB-A, men også Mini DisplayPort, HDMI og kortlæser.

Det er en bærbar, som dækker mange baser og slipper godt af sted med det.


TAGS
ABook
Laptop
windows 11

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S