Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Kæmpen er stærk til multimedie

Masser af grafikpower og stor skærm gør Abook oplagt til at underholde dig.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med en skærm på 15,6”, NVidia grafikkort i den rigtigt gode ende, Sound Blaster Cinema 2-lydkort og højttalere fra Onkyo er alle sejl sat til for at skabe multimedieoplevelser. Denne danskbyggede kæmpe er den eneste i testen med så stor skærm. Abook 590HD er med full HD-opløsning og har dermed ikke mere plads til ikoner mv. end for eksempel testens HP eller Dell, der har mindre skærmdiameter, men samme opløsning.

Hvis du streaemer en film i HD, belønnes du med et billede, der både er stort nok, så flere kan kigge med, og samtidig har perfekt detaljering, da pixeltætheden svarer til inputtet fra filmen. Det samme gælder ved gaming, hvor den store skærm er rar, og det heftige grafikkort følger godt med, selv når det er spil fra den grafisk tungere ende.

Abook bruger ikke pengene på prangende design. Det er indeni, kvali-teterne skal findes. Abook bruger ikke pengene på prangende design. Det er indeni, kvali-teterne skal findes.

Lyden fra de indbyggede højttalere er overraskende god og kommer langt ud i rummet. Men sæt hovedtelefoner på, eller tilslut gode, eksterne højttalere og du kan let høre, hvad et godt lydkort kan præstere i sammenligning med de standardtyper, som sidder i de fleste bærbare. Der er en power og detaljering, du sjældent hører fra en bærbar!

Der er noget simpelt og ”old school”-agtigt over denne Abook. Den er ikke særlig raffineret, men med det fine grafikkort og en Intel Core i7-processor leverer den testens bedste ydelse med pæn margin til resten af feltet. Den høje ydelse og store skærm betyder også, at 590HD er velegnet til grafik, billedbehandling eller video.

Vægten på 2,5 kg og de store dimensioner gør denne Abook til en maskine, du primært benytter hjemme. Her kan den udmærket fungere som din eneste computer, da Abook’ens tastatur føles godt, og den meget store håndstøtte gør, at du har en god arbejdsstilling.

Trackpad’en fungerer præcist, men knapperne i bunden skal trykkes langt ned for at reagere.

Der er blevet plads til store Onkyo-højttalere under skærmen – det sikrer suveræn lyd. Der er blevet plads til store Onkyo-højttalere under skærmen – det sikrer suveræn lyd.



Proppet med indgange
Abook 590HD er proppet med tilslutninger – faktisk både på siderne og bagpå, så du vil ikke løbe tør og skal investere i adaptere.

Vi har få ankepunkter. Computeren er måske vel tung og stor. Den er ikke lige så lækkert bygget som mange af de øvrige i feltet, og du må leve med en kæmpe strømforsyning. Men er målet en solid hjemmecomputer med multimedie-gener, er den oplagt. Begrænsningerne gør, at den ikke tager nogen pris i denne test, men det er en rigtig god sag.

Full HD:
Skærmen er på 15,6” og med full HD-opløsning er den fin til film.

Ekspertlyd:
Lyden er eminent takket være lydteknologi fra Sound Blaster og Onkyo.

Grafisk stærk:
Grafikkortet er testens bedste.

Porte nok:
Mange tilslutninger i begge sider og på bagsiden.