Home » Andet » Google-kaos i sidste uge: Nu kender vi årsagen
Google-kaos i sidste uge: Nu kender vi årsagen

Google-kaos i sidste uge: Nu kender vi årsagen

Share

For en uge side gik flere af Googles tjenester ned. Tech-giganten har nu oplyst årsagen til nedbruddet: En fejl i bruger-ID-systemet

Brugere over hele kloden kunne i sidste uge hverken åbne deres Gmail-klient eller bruge videotjenesten YouTube. Blandt andet også i Danmark. Læs AOD’s artikel om nedbruddet her.

I over en time blev brugere mødt med beskeder om serverfejl. Nu har Google afsløret, hvad der udløste det globale nedbrud i firmaets tjenester.

”Verificering af legitimationsoplysninger og opslag i konto-metadata for alle Google-brugeres konti fejlede”. Sådan lyder forklaringen fra Google i en officiel meddelelse.

I praksis betød det, at brugerne var lukket ude af Googles tjenester. Problemet begyndte for danske brugere omkring 12.30, rapporterede sitet Downdetector.dk. På under en time havde 10.000 brugere meldt om fejl.

Se også:  Nyt i Dropbox: Upload fotos automatisk og skift format
Serverfejl lukkede brugere ude

Ifølge tech-giganten opstod problemet i Googles interne, automatiserede kvotesystem. Dermed kunne Googles centrale ID-system ikke følge med i brugernes anmodninger om adgang til tjenester og Googles servere.

“Vi kunne ikke verificere, at en brugerforespørgsel var godkendt. Stort set al godkendt trafik blev mødt med 5xx-fejl (server-fejl, red). De fleste tjenester blev påvirket, hvilket gav fejlmelding på tværs af Googles Cloud Platform, Google Workspace-API’er og styrepaneler,” lyder det videre i Googles forklaring.

Blandt andet nægtede servere at loade indhold eller anerkende ellers verificerede bruger-id’er. Dermed blev brugere af blandt andet Drev, Maps, Docs, Gmail, Meet og alle de andre Google-tjenester enten afvist, eller tjenesten nægtede at fungere.

Se også:  Google lukker definitivt ned for persontracking på internettet
Forkerte domæner

I første omgang lykkedes det Googles teknikere at fikse problemet, men et nyt nedbrud opstod i kølvandet på det første. Denne gang var kun Gmail omfattet.

Nedbruddet medførte, at brugerne blev mødt af en meddelelse om, at deres indtastede kontooplysninger ikke eksisterede. Mails, som brugerne ville sende inde i Gmail, blev heller ikke leveret.

Det nye nedbrud opstod efter en opdatering af Gmails indgående SMTP-tjeneste. Den førte til, at mail-postkasser fik tildelt et ukorrekt domænenavn i stedet for den gængse ”gmail.com”.

Efter syv timer kunne brugerne igen tilgå Gmail og sende og modtage mails via klienten.


TAGS
Gmail
Google
Google Drev
Meet

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S