Home » Hardware » Årets EISA-vindere er fundet: Verdens bedste tech-nyheder
Årets EISA-vindere er fundet: Verdens bedste tech-nyheder

Årets EISA-vindere er fundet: Verdens bedste tech-nyheder

Share

Mobile Devices EISA Awards 2018-2019

EISA BEST SMARTPHONE 2018-2019
Huawei P20 Pro

Huawei P20 Pro.

Med blændende glasfinish, imponerende 1080 x 2240 pixel, 6,1” Amoled-skærm, 18:9-format, pålideligt 4000 mAh batteri udstyret med Super Charge-funktionalitet og – sidst men ikke mindst – fantastisk tredobbelt kamerasystem på bagsiden, samproduceret med Leica, er Huawei P20 Pro den mest avancerede, innovative og teknisk suveræne smartphone nogensinde. Denne perfekte følgesvend for mobile brugere er også en trendsætter inden for mobilfotografi i kraft af de fantastiske billeder og videoer, den frembringer. Den grundlæggende billedteknologi omfatter en primær 40 megapixel F/1.8 farvesensor suppleret af to sekundære sensorer – en sort/hvid 20 megapixel F/1.6 og en 8 megapixel 5x hybrid-zoom F/2.4 til farve. Huawei P20 Pro er en vindende kombination af stærk hardware, optik og håndværk.

___________________________________________________________________
EISA CONSUMER SMARTPHONE 2018-2019
Nokia 7 plus

Ved at sikre, at samtlige komponenter fungerer i perfekt harmoni med Android One-softwareplatformen, har HMD Global skabt en smartphone, som brugerne helt sikkert vil anbefale til venner på grund af dens utrolige pålidelighed. Nokias 7 plus er en drøm for alle, som kræver top-performance fra deres mobil. Fra aluminiumshuset med raffineret keramisk belægning til den 6” store polariserede IPS-skærm med 2160 x 1080 pixel opløsning, føles denne telefon meget speciel. Prikken over i’et er det dobbelte bagkamerasystem bestående af et 12 megapixel F/1.75 objektiv og et 13 megapixel F/2.6 teleobjektiv med Zeiss optik. Holdbarhed og brugervenlighed går hånd i hånd med batteriet på 3800 mAh og det gennemtænkte operativsystem.

Se også:  I morgen kommer Huaweis nye topmobiler i P40-serien

___________________________________________________________________
EISA BEST BUY SMARTPHONE 2018-2019
NOA Element N10

Når det drejer sig om at trykke prisen i bund – uden at gå på kompromis med performance, ligger NOA Element N10 klart foran konkurrenterne. Dens moderne design med reflekterende finish og trendy 19:9 full HD+ skærmopløsning spiller sammen med imponerende features som DTS Sound-teknologi og et dobbelt kamerasystem på bagsiden, der kombinerer to 16 megapixel Sony IMX499 sensorer og muligheden for at oversample billeder op til en imponerende 96 megapixel opløsning. Ydermere kommer enheden med NOA’s Premium Care-garanti, der også omfatter reparation af selvforskyldt skade inden for det første år – hvad der er unikt på markedet. Prisen placerer denne mobil i mellemklassen, men dens præstationer er alt andet end gennemsnitlige.

Se også:  Sony Xperia 5 [TEST]: Førsteklasses kompaktmobil fra Sony

___________________________________________________________________
EISA LIFESTYLE SMARTPHONE 2018-2019
Honor 10

Med en imponerende aluminiumsramme og lækker glasbagside, som kan fås i fire smarte farver, kombineret med en topklasse hardware-platform og udrustet med det mest intelligente kamerasystem på markedet, passer Honor 10 perfekt til selv den mest krævende yngre bruger. En 5,84” stor IPS-skærm med 2280 x 1080 pixel opløsning (19:9-format), et HiSilicon Kirin 970 octa-core chipsæt og et 3400 mAh batteri samarbejder med to forbløffende kameraer. Der er en 16 megapixel F/1.8 farve- og en 24 megapixel sort/hvid-sensor, som understøttes af AI-software, der kan genkende motiver og justere optagelsesindstillinger for flere end 500 forskellige livsstils-situationer. Billeder i særklasse kan nu tages fuldautomatisk!

TAGS
EISA
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S