Home » Hardware » Årets EISA-vindere er fundet: Verdens bedste tech-nyheder
Årets EISA-vindere er fundet: Verdens bedste tech-nyheder

Årets EISA-vindere er fundet: Verdens bedste tech-nyheder

Share

EISA-juryen har talt, og Datatid TechLife kan – eksklusivt for Danmark – præsentere det hidtil største antal vindere af årets ”Oscars” inden for audio, video, tv, foto, bilelektronik og mobile enheder. Ikke færre end 74 produkter har i år gjort sig fortjent til de prestigefyldte trofæer

Som vi allerede kunne fortælle i vores rapport fra EISA Global Press Convention i Datatid TechLife nummer 7, er EISA blevet endnu større.

Derfor har organisationen skiftet navn, men ikke logo, idet E’et nu står for ”Expert” – i stedet fra ”European”. Dette giver god mening, nu da EISA’s europæiske medlemmer har fået selskab af specialmagasiner i USA, Canada, Japan, Hongkong, Indien og Australien. Og flere kan være på vej.

Datatid TechLife er et af de 11 medlemmer af EISA’s Mobile Devices ekspertgruppe, der hovedsageligt beskæftiger sig med mobiltelefoner og andre bærbare produkter, blandt andet hovedtelefoner, trådløse højttalere og andre mindre gadgets.

Der står i EISA’s vedtægter, at for at et produkt kan vinde en EISA Award, skal det udmærke sig ved avanceret teknologi, praktisk udstyr, godt design og brugervenlig betjening plus et attraktivt forhold mellem ydelse og pris.

Se også:  Mobiltelefoner vs. tablets vs. Chromebooks - hvem er bedst?

Og ikke nok med det. De nævnte egenskaber skal være bekræftet ved praktiske test, som er udført af mindst fem magasiner. Herved adskiller EISA Awards sig fra adskillige lokale og internationale priser, der faktisk uddeles, uden at vinderne på bedømmelsestidspunktet har eksisteret som produkter eller været fysisk til stede hos de pågældende juryer.

Vejen til en EISA Award

Ligesom folkene bag filmverdenens ”Oscars” arbejder EISA med nomineringer.

I begyndelsen af juni skal ekspertgruppe-medlemmerne nominere de produkter, som de hver især finder værdige til en pris. For at enhver af os kan få lov til at foretage denne nominering af et produkt, skal vi have haft det i hånden, dannet os et indtryk af det og vurderet dets kvaliteter, så vi kan skrive en test af det – hvis vi ikke allerede har gjort det.

Se også:  Motorola Moto G7 Plus [TEST]: Budgetmobilen kan det meste
EISA-jurymedlemmerne og deres omkring 150 gæster fra prisvindende firmaer ved sidste års gallamiddag på Berlins legendariske Kempinsky Bristol-hotel. Datatid TechLifes repræsentant er markeret med en hvid ring.

EISA-jurymedlemmerne og deres omkring 150 gæster fra prisvindende firmaer ved sidste års gallamiddag på Berlins legendariske Kempinsky Bristol-hotel. Datatid TechLifes repræsentant er markeret med en hvid ring.

I modsætning til ved Oscar-uddelingerne er det top secret, hvilke produkter der har været EISA-nomineret. Vi følger dette princip, fordi vi ønsker at fokusere på vinderne – ikke hvem der har været lige ved og næsten.

I slutningen af juni mødes samtlige EISA-medlemmer, og så beslutter de enkelte ekspertgrupper, hvilke produkter der skal være deres vindere. Med nogle produkter går det nemt, og i andre tilfælde kan det tage længere tid at blive enige, men det lykkes altid. Når du ser et EISA Best Product-logo ved et produkt, kan du være sikker på, at udmærkelsen er baseret på en professionel vurdering hos et flertal i en ekspertgruppe.

Fra 15. august har EISA-magasiner og vindere måttet offentliggøre deres priser, og på IFA-messens åbningsdag, i år fredag 31. august, mødes et par hundrede mennesker til den officielle prisoverrækkelse på et af de mest traditionsrige hoteller i Berlin. En cirkel er sluttet, og nedtællingen til næste års EISA Awards er begyndt.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
EISA
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S