Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

90-års fødselsdag i Struer

Bang & Olufsen fejrer 90-års jubilæum. Dagen markeres med lanceringen af firmaets hidtil dyreste og sandsynligvis mest velspillende højttaler. Til hvem?.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

 ”Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen – to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet.”

Sådan lyder den aktuelle version af virksomhedens officielle skabelsesberetning. De to grundlæggere var begge ingeniører fra Aarhus Elektroteknikum, og de supplerede efter sigende hinanden godt. Peter Bang var bidt af radioteknologi, mens Svend Olufsen var mere business-orienteret.

De havde næppe noget mod høj lydkvalitet, men deres første ambition var uafbrudt lyd. I begyndelsen af 1920’erne var det almindeligt at strømforsyne radioer fra batterier, som ikke alene var dyre og havde stærkt begrænset levetid. Når der blev brugt genopladelige batterier – akkumulatorer – til rørenes glødetråde, skulle disse naturligvis tankes op med passende mellemrum, hvad der ofte foregik hos cykelsmeden, som var datidens teknologiformidler, og det var ikke problemfrit. Svovlsyre er ikke en brugervenlig væske, og den angreb også gardiner og tæpper hos de første radiolyttere.

B&O’s første kommercielle produkt var en eliminator, som gjorde det muligt at strømforsyne radioer fra lysnettet. Personernes påklædning viser, hvem der havde råd til at købe en radio i 1920’erne. B&O’s første kommercielle produkt var en eliminator, som gjorde det muligt at strømforsyne radioer fra lysnettet. Personernes påklædning viser, hvem der havde råd til at købe en radio i 1920’erne.

Men heldigvis var elektricitet fra elværker ved at blive rullet ud i Danmark, og Bang & Olufsen så potentialet i at eliminere batte-rierne og strømforsyne radioer direkte fra jævnstrømslysnet. Det tog tid at udvikle en brugbar radiomodtager, og i begyndelsen havde firmaet større succes med såkaldte eliminatorer til andre fabrikater. Man havde en specialmodel til Telefunken og en mindre udgave til alle andre.

Radioen var ikke hvermandseje dengang. I 1929 kostede en B&O 5-L radio med fem radiorør 495 kroner eller op mod 100.000 2015-kroner, baseret på timelønnen for en faglært håndværker.

Nærmest billige BeoLab 90
Ud over et meget karakteristisk – så har vi vist ikke sagt for meget – design, kan prisen på et sæt BeoLab 90 jubilæumshøjttalere få de fleste til at snappe efter vejret. Sådan et par koster 500.000 kroner, og hertil skal ofte lægges et betydeligt beløb til installation.

Men BeoLab 90 er absolut ikke den dyreste danskproducerede højttaler nogensinde. Her fører Dynaudio og Steinway Lyngdorf med adskillige længder. Og når man ser, hvad B&O har proppet ind i de massive aluminiumskabinetter med en totalvægt på 135 kg/stk., er højttaleren nærmest billig.

Et sæt koster næsten lige så meget som den mest økonomiske Tesla, der indtil videre sælges uden registreringsafgift. Sammenligningen halter lidt, men hvis flere af lydnørdernes foretrukne mærker skulle forsyne deres sekscifrede topmodeller med BeoLab 90-elektronik, kan jeg sagtens forestille mig, at deres priser ville lande omkring niveauet for den dyreste Tesla med fulde danske afgifter – altså omkring et par millioner.

18 enheder og 18 forstærkere
Du behøver ikke andet end en smartphone for at styre et sæt BeoLab 90, for betjeningen er app-baseret. I hver højttaler er der 18 enheder fra den øverste hylde hos Scan-Speak – 4 basser, 7 mellemtoner og 7 diskanter – og hver enkelt enhed har sin egen forstærker med ICEpower-teknologi. Den totale udgangseffekt opgives til 8200 W, og der er næsten alt i analoge og digitale indgange plus proprie-tær trådløs opkobling. Bluetooth og AirPlay har ingeniørerne dog ikke villet nedlade sig til at indbygge.

Der er også masser af digital signalbehandling i BeoLab 90. To hidsige ADSP-21489 processorer fra Analog Devices knuser tal med 32-bit ordlængde ved 450 MHz. Denne datakraft udnytter Bang & Olufsen til tre angiveligt nye teknologier, som kaldes henholdsvis Active Room Compensation, Beam Width Control og Beam Direction Control. Det første begreb er vel nærmest selvforklarende, mens de to andre features gør det muligt at justere lydbilledets bredde og retning. Lidt af det samme kendes fra avancerede lydbarer som f.eks. Yamahas bedste Digital Sound Projectors i helt andre vægt- og prisklasser.

BeoLab 90 – til hvem?
De store spørgsmål til meget mere end en halv million kroner lyder selvfølgelig: Hvem og hvor mange vil købe BeoLab 90?
Adm. direktør Tue Mantoni har udtalt til Berlingske, at han føler sig overbevist om, at der findes nok ”audiofile feinschmeckere”, som bare må eje den nye højttaler.

Bang & Olufsen har en utrolig loyal fanskare, og nogle af disse mennesker vil uden tvivl gøre næsten hvad som helst for at erhverve sådan et højttalersæt. Derimod tror jeg ikke på noget særligt salg til lydnørder, som er nogen af de mest konservative skabninger i audioverdenen og har en dybt indgroet skepsis over for digital signalbehandling. For dem kan megadyre og måske store højttalere være i orden, når de med kabler så tykke som brandslanger sluttes til kæmpestore forstærkere med rør og/eller Klasse-A-drift, og den primære musikkilde er vinyl – helst fra tiden omkring B&O’s 30-års jubilæum. Det forbrugermiljø har ingeniørerne i Struer aldrig lagt skjul på, at de er vildt fremmede over for, og disse følelser er nok desværre gengældt.

Men hvis det kan lykkes at overføre noget af teknologien fra BeoLab 90 til de mere spiselige og bredere distribuerede B&O Play-produkter, kan investeringen forhåbentlig tjene sig ind og være med til at holde koncernen kørende, så vi kan se frem til en BeoLab 100 i 2025.

BeoLab 90 på hjemmebane sammen med et Avant-tv. Højttaleren kan fødes af mange gængse analoge og digitale kilder – men ikke af smarte enheder, som kun har Bluetooth eller AirPlay. BeoLab 90 på hjemmebane sammen med et Avant-tv. Højttaleren kan fødes af mange gængse analoge og digitale kilder – men ikke af smarte enheder, som kun har Bluetooth eller AirPlay.

Dine oplevelser
Hvordan modtager du radio i dag, og hvordan venter du at gøre det i fremtiden? Har du nogle tanker eller erfaringer at dele, hører vi gerne fra dig. Send dit bidrag eller tip – gerne med link – til redaktion@altomdata.dk