Home » Andet » 9 tips der gør dit studie nemmere
9 tips der gør dit studie nemmere

9 tips der gør dit studie nemmere

Share

Der findes en masse fikse smutveje og tricks i Microsoft Office-programmer som Word og Excel. Her er 9 tips – de vil alle gøre dit studiearbejde hurtigere og nemmere

Også på studiet er programmerne i Microsoft Office uundværlige – ikke mindst Word, Excel og PowerPoint. Det skyldes især, at Microsofts filstandarder er langt de mest udbredte, men også at programmerne fungerer godt og har lang række funktioner, som man kan bruge til at skabe flotte og godt kommunikerende dokumenter med.

Men de mange funktioner har en pris: Programmerne er ret komplekse, når du ikke lige laver alle de mest almindelige ting. Det har den konsekvens, at du nogle gange bruger mere tid på dit arbejde, end du egentlig ønsker.
Heldigvis er alle programmerne spækket med smarte smutveje, som kan reducere dit tidsforbrug, give dig praktiske funktioner og bedre resultater.

Her har vi samlet 9 Microsoft Office-tips, som vil medvirke til at gøre dit studie en smule nemmere – fordelt på de tre mest anvendte programmer. Tipsene er lavet i Microsoft Office 2013, men mange af dem kan også bruges i tidligere versioner af programpakken.

Der sniger sig nemt uønskede skifttyper, størrelser og formateringer ind i en Word-tekst, og det er næsten ikke til at udrydde dem. Men der er håb. Sæt markøren i en del af teksten, som er korrekt formateret, og klik på ”Formatpensel”, som du finder til venstre i Båndet under fanen ”Hjem” (ikonet er en pensel).

Nu ligner musemarkøren en lille pensel. Hold højre museknap nede, og stryg ned over det område, som er forkert formateret. Når du slipper museknappen igen, får den markerede tekst straks den ønskede skrifttype, farve, størrelse osv. Der ligger heller ingen ”koder” mellem linjerne, som kan få teksten til at ændre sig igen senere. Tippet kan også benyttes i Excel og Outlook.

[pt id=’2036019′ size=’large’ link=’file’]

 

Hvis du har brug for noget fyldtekst i Word for at teste skrifttyper eller design af et dokument, kan du gøre som de professionelle. De anvender ”Lorem ipsum”, som er en slags vrøvlelatin. Du skal bare skrive en simpel kode.

Se også:  Microsoft tilpasser Teams til den nye virkelighed

Undersøg først, om Word er indstillet, så tricket kan udføres. Vælg Filer > Indstillinger > Korrektur. Klik så på knappen “Indstillinger for Autokorrektur”, og sæt flueben ved “Udskift teksten under skrivning”, hvis det ikke allerede er der.

Åbn et blankt Word-dokument, og skriv formlen ”=lorem(x,y)”, hvor x angiver antallet af afsnit, og y angiver antallet af sætninger eller linjer. Når du har skrevet formlen, placeres markøren efter den, du trykker på Enter-tasten, og Lorem ipsum-teksten dukker frem. Teksten kan efterfølgende formateres, som du ønsker det, eller kopieres ind i andre dokumenter.

[pt id=’2036020′ size=’large’ link=’file’]

 

Du har siddet og rettet et stort tekstdokument – måske en studieopgave – men fortryder pludselig en af dine tidligere rettelser. Du kan nu enten scrolle gennem hele teksten for at finde det sted, som skal rettes tilbage, eller du kan gøre livet let for dig selv.

Du trykker blot tasterne Skift og F5 ned samtidig, så springer musemarkøren tilbage til det sidst redigerede sted. Trykker du de to taster ned engang til, så ryger du endnu et trin tilbage i historikken og kan rette det næst sidst redigerede sted … osv.

Du behøver ikke starte din tekst ved venstre margin eller bruge Retur-tasten for at komme længere ned på ”papiret”. Dobbeltklik bare hvor som helst, og din musemarkør vil stå og blinke på det valgte sted, hvorefter du kan skrive.

Se også:  Kan du heller ikke tjekke mails? Microsoft Outlook er nede

På den måde kan Word fungere som opslagstavle eller til at nedskrive og organisere løse ideer. Bemærk, at du kun kan gøre dette i Words Udskriftslayout og Weblayout.

[pt id=’2036022′ size=’large’ link=’file’]

 

Du kan kopiere tekst ved at markere den og dernæst vælge menupunktet ”Kopiér” under fanen ”Hjem” (eller holde tasterne Ctrl og C nede samtidig). Herefter kan du indsætte teksten et andet sted med menupunktet ”Sæt ind” (eller Ctrl og V). Men hvad de færreste nok ved, er, at du kan få Word til at huske de sidste 24 kopieringer.

Klik på fanen ”Hjem” og på den lille skrå pil til højre for ordet Udklipsholder. Her finder du dine kopierede tekster og kan indsætte dem alle på en gang eller enkeltvis.

[pt id=’2036021′ size=’large’ link=’file’]

 

‘Hvis du skal lave en liste, hvor en eller flere af kolonnerne rummer forløbsrepetitioner (for eksempel måneder, antal eller datoer), kan du nøjes med at skrive det første ord/tal i forløbet.

Derefter fører du musen ned til højre hjørne af den første celle i forløbet. Et plustegn dukker op, og nu kan du trække musen nedad og vælge det relevante antal celler. Når du slipper musen igen, sker der noget magisk: Cellerne udfyldes automatisk med de rigtige tal eller ord. I billedeksemplet har vi skrevet januar i første celle, og cellerne nedenunder blev herefter automatisk udfyldt med de resterende måneder i året. Så sparer du da noget tid på en masse irriterende indtastninger!

[pt id=’2036023′ size=’large’ link=’file’]

 

Du har sat en tabel op i Excel med betegnelser og data (måske er den noget større end den viste). Pludselig opdager du, at tabellen vender forkert. Betegnelserne og tallene skal ikke stå i rækker, men i kolonner. En større omtastning truer, tænker du, men nej!

Du skal blot kopiere rækkerne (marker dem, og hold tasterne Ctrl og C nede), klikke på fanen “Hjem” og vælge Sæt ind > Indsæt speciel. I vinduet sætter du flueben ud for “Transponer” og indsætter (Ctrl + V) tabellen et nyt sted. Nu er den vendt om, så tidligere rækker er blevet til kolonner. Ganske enkelt!

[pt id=’2036024′ size=’large’ link=’file’]

 

Du kan lynhurtigt få lagt tallene i en kolonne sammen. Du behøver ikke først trykke på knappen “Autosum” (under fanen “Hjem”) og siden omstændeligt indtaste hver kolonnecelles betegnelse. Der er en genvej.
Marker cellen lige under kolonnen af tal og hold tasterne Alt og = nede samtidig.

Vupti!
Nu er tallene i kolonnen talt sammen. Hvorfor gøre det svært, når det er så nemt?!

[pt id=’2036025′ size=’large’ link=’file’]

 

Du har en liste over e-mail-adresser i Excel. Nu vil du gerne have dem overført til Word i Windows, og samtidig ønsker du at semikolon-separere dem, så de kan bruges i en e-mail-liste – det kan være skoleforældre, idrætsforeningens medlemmer osv.

Start med at kopiere listen fra Excel ved at markere den og holde tasterne Ctrl og C nede samtidig. Åbn programmet ”Notesblok” (en del af Windows). Indsæt listen med tasterne Ctrl og V. Kopier listen igen ved at markere den og igen holde tasterne Ctrl og C nede. Indsæt nu teksten i et blankt Word-dokument med tasterne Ctrl og V.

Nu markerer du listen og vælger under fanen ”Hjem” menupunktet ”Erstat”. Klik på tasten ”Flere”. I listen vælger du ”Afsnitstegn”. I feltet ”Erstat med” indtaster du ”; ” (altså semikolon efterfulgt af mellemrum). Vælg ”Erstat alle” og pludselig har du en mailklar liste. Forklaringen er måske lang, men i praksis går det lynhurtigt, når du først har prøvet det en enkelt gang.

[pt id=’2036026′ size=’large’ link=’file’]

 

Lenovo Z51-75 A8/8-1008

Godt med kræfter

Lækker og stærk bærbar computer med quad core-processor. Skærmen er tilpas stor og med full HD, så den også kan bruges til underholdning, der er indbygget dvd-brænder og du får en pænt stor hybrid-harddisk, der sikrer hurtig opstart. Kort sagt: En ret stærk maskine – og så til en attraktiv pris.

[pt id=’2036027′ size=’large’ link=’file’]

 

FAKTA
Skærm: 15,6” Full HD
Processor: AMD A8-8600P Quad Core-processor
Harddisk: 1 TB hybrid

God all-round bærbar

Fornuftig bærbar pc med gode specifikationer og til alsidig brug og kan være en god hjælper på studiet. Der er en Intel Core i3-processor, 4 GB ram og et lynhurtigt ssd-drev på 128 GB. Du kan tilslutte et væld af udstyr både trådløst og trådet via Bluetooth 4.0 og USB 3.0, og det bagbelyste tastatur gør den rar at skrive på under mørke forhold.

[pt id=’2036028′ size=’large’ link=’file’]

 

FAKTA
Skærm: 15,6” HD-skærm
Processor: Intel Core i3
Harddisk: 128 GB SSD


TAGS
Excel
Microsoft
Word

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S